Yndlingspalette: Urban Decay Naked Heat

Allergi: Smør og vask pollen væk

pollen

Selvfølgelig kan intet du vasker med eller smører med fjerne allergi. Du skal passe dine antihistaminer, næsespray, øjendråber, indsprøjtninger, eller hvad lægen nu har ordineret.

Men der findes gode råd og nye produkter på markedet, der kan lindre for alle os, der lider af pollenallergi på denne tid af året.

1. Vask pollen væk
En øjenlæge gav mig engang det gode råd at vaske mine øjne med en mild shampoo for at vaske de mange pollen ud, som øjenvipperne samler op. Og det virker. Brug en babyshampoo, der ikke svider i øjnene. Jeg bruger denne her, men en hvilken som helst shampoo, der ikke svier, vil klare opgaven.

På samme måde er dit hår en pollen-magnet. Så på slemme dage, kan det være godt at gå i bad og vaske hår om aftenen før du skal sove.

2. Sæt en prop i næsen 
HayMax er et engelsk produkt, jeg faldt over i en facebook-reklame. HayMax er en tyk voks, som alene skal fungere som en fysisk barriere mod pollen. Man lægger det i næseborerne, hvor det opfanger pollen eller andre allergener.

Det er faktisk noget jeg har gjort længe bare med Homéoplasmine, så jeg har kastet mig over HayMax. Det giver god mening at forsøge at opfange pollen inden de kommer ind i næsen – og så lindrer det samtidig en tør næse og tørre bihuler. Det fungerer for mig.

Der findes faktisk flere studier af HayMax, der viser en effekt. HayMax opfanger 1/3 af den pollen, der ellers vil finde vej ind i din næse. Og 80 procent af deltagerne oplever en effekt.

Det, som undersøgelserne ikke viser, er om en enhver anden tyk voks ville virke lige så godt. HayMax indeholder en blanding af solsikke og bivoks, og den er både sej og klistret, hvilket selvfølgelig er en god ting i denne sammenhæng. Den fjerner ikke problemet, men den lindrer.

3. Beskyt øjnene
Jeg bruger en øjenspray Tears Again og det handler om præcis det samme – nemlig at skabe en barriere, der forhindrer at pollen trænger ind i øjnene. Du kan også bruge HayMax omkring øjnene, men jeg foretrækker Tears Again, som jeg har brugt i årevis på grund af mine meget tørre øjne.

Tears Again er en lille spray, jeg sprayer på med lukkede øjnene. Produktet lægger sig som en beskyttende hinde langs øjets kant. Produktet er til tørre øjne, men jeg har selv oplevet, hvordan denne forstærkning også mindsker mine gener i forbindelse med pollenallergi.

Og selvfølgelig: Brug briller eller solbriller, som også Astma Allergi Danmark anbefaler. Enhver for for fysisk barriere mellem dig og det, der giver dig allergi, er godt.

Her kan du købe det (reklamelinks*)
Min babyshampoo er fra Purely Professional og koster 90 kroner.

HayMax har jeg købt på Matas.dk* til 99 kroner for en lille krukke med 5 ml. Du kan købe varianter med for eksempel aloe vera eller lavendel, hvis du har lyst til det. De virker alle ens. Flere helsekostbutikker forhandler den også.

Tears Again køber jeg på apoteket eller på Apo-rot.dk*. Matas.dk* har den også.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

 



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

4 kommentarer

  • Tak for et skønt indlæg! Min datter på knap 2 år har hø-feber (ifølge lægen ihvertfald) – men man må ikke bruge medicin på så små børn, så hun er ret generet af pollen ved næsen. Jeg skal helt sikkert undersøge det voks – måske det kunne fjerne lidt af hendes problem, det ville være fantastisk!
    Michelle Elbæk Jensen, #hashtagmor

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte

    Prop i næsen…
    Overskriften gav associationer til problemer med at trække vejret gennem næsen.
    Gælder det bare om at smøre noget klistret på indersiden af næseborene eller hvordan?
    Kan I mon uddybe?

    Venligst fra endnu en pollenallergiker

    NB. Hvis mine øjne er plaget af pollenog jeg ikke har mild shampoo inden for rækkevidde, så kan kamillete anbefales.

    Lad kamilleteen køle af, vask dine hænder og dyb en vatrondel i teen. Teen er lavet med kogende vand, så den er så at sige desinficeret. Vask omkring øjnene. Det gør ikke noget hvis det kommer ind i selve øjet.
    Kamillete har siden middelalderen været brugt som beroligende middel og min erfaring er, at det også lindrer irriterede øjne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    Hej tak for en god og gennemarbejdet blog.
    Jeg bruger en slags øjendråber for allergi og en slags for tørre øjne. Jeg er egentlig glad for dem begge.
    Men lige nu hvor min allergi er værst døjer jeg også med øjet “udvendig” rød og eksem. Har i nogen erfaring om jeg så kan have glæde af supplere med tears again, som nr tre. Jeg tænker det at den beskytter udvendigt?
    ❤ Iben

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Iben
      Da den ikke ødelægger makeuppen, tror jeg, at det er begrænset, hvad den vil gøre for øjenomgivelserne.
      Har du overvejet vaseline om natten? Det er fedtet men rigtig godt!
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Yndlingspalette: Urban Decay Naked Heat