Vichy og La Roche-Posay er åbnet i Magasin

Fredagsfavorit: Filorga Nutri-Filler Lips

Fredagsfavorit: Filorga Nutri-Filler Lips

Foto: Filorga

Hold nu op, hvor føler jeg mig fjollet lige nu… Det er altså besværligt, når man nærmest har reserveret samtlige favoritter til de sidste par månedens favoritter, som ”nogen” så ikke har taget sig sammen til at skrive færdige. Vildt irriterende type! Når man bruger det halve af aftenen på noget, man har udskudt for længe. Og derfor skynder sig at skrive en relevant og vedkommende favorit, for derefter at finde den på bloggen allerede…. Suk! Så kan man godt blive mere end almindelig træt af sig selv… Ja, jeg er både træt og åbenbart ikke så lidt forvirret. Nå, men jeg gad altså ikke opfinde den dybe tallerken, så jeg lånte teksten fra Månedens favoritter: November 2017 (der næsten er færdig…) og skrev videre på den. Det passer sådan set glimrende, fordi jeg endnu en gang var nødt til at købe en ny forleden.

Filorga Nutri-Filler Lips
Sædvanligvis gider jeg ikke bruge vildt mange penge på læbepomade, men der er altså nogle få undtagelser. Filorga Nutri-Filler Lips er en af dem.
Filorga som mærke har jeg altid haft uendelig meget respekt for. Det er ikke ret mange mærker, hvor der er så mange hit, at man virkelig skal lede længe efter de produkter, man ikke bryder sig så meget om. De meget spændende behandlinger kan man desværre ikke få i Danmark endnu, men sådan én vil jeg simpelthen prøve en dag. Da jeg i efteråret 2016 blev præsenteret for Filorga Nutri-Filler Lips, blev den dog mødt med sædvanlig skepsis. Da jeg en dag fandt den frem, måtte jeg bare erkende, at den gør en forskel. Den har ligget fast på mit natbord lige siden.

Plejehungrende læber
Man kan sige meget godt om matte flydende læbestifter, men det er ikke ligefrem flydende kærlighed til læberne. I de sidste par uger har jeg haft matte flydende læbestifter på næsten dagligt. Det er fantastisk, fordi jeg ikke behøver at tænke over, om farven er migreret ned på hagen eller over på kinden. Det betyder bare også, at mine læber der udover den udtørrende farve bliver udsat for en del. Vejr, vind, vand, temmelig krydret mad, et stort og groft fuldskæg for bare at nævne nogle af de ting, de står model til dagligt. Derfor skal der naturligvis noget solid pleje til at kompensere for nogle af strabadserne. Og det er selvfølgelig der, Filorga Nutri-Filler Lips er min redning.

Gode sager
Det er ikke atypisk med gode, nærende ingredienser i en læbepomade. Dem er der også masser af i Filorga Nutri-Filler Lips, samtidig indeholder den hyaluronsyre, et peptide og NCTF, der er Filorgas patenterede vitamin- og mineralkompleks. Det lyder måske lidt overdrevet med anti-age ingredienser til læberne, men det er noget af det rareste og mest lindrende, jeg har til læberne. Den er til de der dage, hvor alle andre produkter føles middelmådige. Den heler som intet andet mine slidte læber, når de er rigtig ømme. Samtidig virker den altså også både udglattende på læberne og på de linjer, man har især i kanden af læberne.

Teksten indeholder reklamelink/affiliate link*

Filorga Nutri-Filler Lips koster 195 kroner for 4 ml*, men den er samtlige kroner værd og den er drøj i brug! Du kan finde den og det øvrige sortiment fra Filorga i Magasin og udvalgte Matas*.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk   Feelunique - Nicehair.dk - DECIEM - Apo-rot.dk - Ellos - Nelly - Flere links

9 kommentarer

  • Jeg har selv haft kig på den, men havde ikke hørt noget snakke/skrive om den, så tøvede lidt.. men måske jeg skulle tage springet :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Mia
      Men jeg er helt vild med den. Det er sådan et overset produkt i mine øjne.
      :-*

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Manja

      Du vil ikke fortryde det! Ud over mine læber har fået det bedre, efter brug af denne, så har de også fået mere farve 😍

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Tak for din tilbagemelding Manja <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Patricia

    Hej PD,
    Jeg vil bare lige sige at jeg elsker jeres blog! Den giver bare super meget inspiration :-)
    Jeg bliver til april 28 år og kan godt mærke, at jeg skal til at tænke på at bruge andre produkter til min hud end jeg tidligere har gjort – jeg har mest af alt fokuseret på fugt, men der er kommet aldringstegn hist og her og derfor skal jeg jo også tænke på dette.
    Jeg ved godt, at det ikke er så relevant for dette blogindlæg, men ud fra jeres anbefalinger ud fra forskellig hudpleje ville jeg høre om denne kombination ville være ok, hvis jeg gerne vil forebygge rynker og tørhed eller om det er overkill?
    Jeg vil om natten benytte mig af Beauté Pacifique Super3 Booster samt jeres ansigtolie, så jeg også får peptider tilført. Om dagen vil jeg benytte mig af en solcreme samt Matas dagcreme til tør og sart hud.
    Rigtig god søndag :-*
    Kh. Patricia

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Manja Francisca

    Jeg har brugt jeres alt-i-en salve, som har gjort gavn for mine læber. Den her er et vidundermiddel!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Manja Francisca
      Jeg elsker naturligvis salven, men den her kan noget andet :-)
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej, jeg har lige været inde for at købe denne (via jeres affiliate link i marginen til lookfantastic), men jeres 15 % rabatkoden fungerer ikke længere. Da jeg tastede koden, fik jeg besked om, at den udløb i går, den 31 jan. 2018 kl. 12:00. Vil den blive forlænget?

    Hilsen Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Tak for beskeden! Det kigger jeg lige på

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vichy og La Roche-Posay er åbnet i Magasin