Ekstremt hård og tør hud på hænderne og den salve der virker

Ny forskning: Er din solcreme hormonforstyrrende?

Børnesolcremer

Ny forskning fra Rigshospitalet har undersøgt den hormonforstyrrende effekt af solfiltre. Forskerne har taget de 29 UV-filtre, der var på de europæiske og amerikanske marked på det daværende tidspunkt og smurt dem i koncentreret form direkte på sædceller.

13 af de 29 UV-filtre forvirrede sædcellerne i en sådan grad, at de påvirkede deres evne til at befrugte.

Og så kunne man måske fristes til at konkludere, at alle solcremer er hormonforstyrrende og farlige, men så sort/hvidt er det selvfølgelig ikke.

Hvis vi kigger på de 13 UV-filtre, er flere af dem allerede udfaset af markedet eller i mellemtiden blevet helt forbudt i EU. Men mange af dem er dog stadig i brug.

De 13 organiske UV-filtre, der viste en effekt på sædcellerne i undersøgelsen er i den rækkefølge, de har udvist størst effekt. Dem i kursiv er ikke relevante på markedet længere:

4-methylbenzylidene caphor – stoffet bruges ikke længere i solcreme. Det er udfaset.
3-benzylidene caphor – blev forbudt i EU i 2015
Mentyl anthranilate – er ganske vist godkendt som UV-filter i EU, men bruges ikke i solcremer overhovedet. Jeg aner ikke, hvordan det er kommet til at optræde på denne liste.
Isomyl p-methoxycinnamate – solfilter, der tilhører gruppen af cinnamater. Bruges sjældent på grund af risiko for allergi, men er blevet taget op igen af økologiske mærker, fordi de markedsfører det som “naturligt” og “udvundet af kanel”.
Ethylexyl salicylate – UVB-filter. Kaldes også octisalate. Bruges stadig, godkendt i både USA og EU. Findes i både USA og EU.
Benzylidene camphor sulfuric acid – bruges ikke som UV-filter i solcremer eller kosmetik
Homosalate – udbredt UVB filter. Bruges både i USA og EU
Ethylhexyl dimethyl paba – Bruges stort set ikke. Jeg kan kun finde det i to amerikanske læbepomader.
Benzophenone-3 – hedder også Oxybenzone – udbredt UVB filter i primært amerikanske produkter.
Ethylexyl methoxycinnamate – udbredt UVB filter, især i USA. Vi ser det ofte i makeup med solfaktor.
Octocrylene – meget udbredt UVB filter i både europæiske og amerikanske produkter.
Butyl methoxydibenzolymethane – UVA-filter der bruges i mange solcremer – det eneste organiske UVA2-filter, der er godkendt i USA
Diethylamino hydroxybenzoyl hexyl benzoate – UVA filter der er i mange produkter, blandt andet de fleste danske og svanemærkede/astma-allergimærkede solcremer.

1. De “farligste” bruges ikke mere
Først og fremmest bruges de øverste på listen – altså dem, der reagerede mest – ikke længere. Det, der kendetegner dem, er at vi ved fra andre undersøgelser, at de har bivirkninger, og derfor er brugen allerede udfaset. Interessant er det at netop øko-mærkerne har taget Isomyl p-methoxycinnamate til sig igen… Det har vi også skrevet mere om her.

2. Stor forskel på laboratorier og virkelighed
Jeg har talt med både Svanemærket og TÆNK, og denne gang er vi rørende enige i at et enkelt laboratorieforsøg som dette ikke er nok til at erklære nogle filtre for farlige at bruge. Svanemærket tillader adskillige filtre på denne liste og har ikke planer om at ændre anbefalinger. Det samme gælder TÆNK Kemi. Kemiluppen er ikke opdateret med disse nye oplysninger. Det ville i øvrigt også gøre det fuldstændig umuligt at finde en solcreme – der er Diethylamino hydroxybenzoyl hexyl benzoate i så godt som samtlige svanemærkede/astma-allergimærkede solcremer derude.

Studiet er et laboratorieforsøg, hvor man har smurt UV-filtrene direkte på sædcellerne i koncentreret form. Om de har samme effekt på mennesker smurt på huden er umuligt at vide på nuværende tidspunkt.

Trænger solfiltrene overhovedet ind gennem huden og ned til sædcellerne og i så fald – hvilke gør? Det ved vi ikke noget om.

3. Et særligt amerikansk problem
Listen over de filtre, som sædcellerne reagerede på, er domineret af to grupper af UV-filtre: Dem, der allerede er forbudt i EU eller helt udfasede, og så de godkendte i USA. USA er en helt særlig problemstilling, når det kommer til solfiltre. UV filtre i USA er klassificeret som lægemidler, og derfor er der ikke godkendt nye UV filtre i USA siden 2002. Det er et KÆMPE problem. De fleste af de solfiltre, vi ser i solcremer herhjemme, bruges ikke i USA. Hvorimod de solfiltre, de bruger i USA, sjældent forekommer i europæiske produkter, da vi har langt nyere og mere moderne filtre til rådighed. Og det er især de “gamle” amerikanske, der figurerer på listen over solfiltre, der har reageret i undersøgelsen – selvom de selvfølgelig også er godkendt i EU.

Lyntest: Alle solcremer indeholder mindst et af filtrene på listen
Jeg har lavet en hurtig gennemgang af mine solcremer i huset, og de indeholdt allesammen mindst et af de solfiltre, som er på listen. For at få den bedst mulige UV-beskyttelse kombinerer de fleste producenter i dag mange forskellige solfiltre i ganske små doser. Dette er en fordel både ud fra at opnå en høj effekt og for at mindske irritation og simpelthen for at bruge mindst muligt at stofferne. Solfiltrene øger hinandens effekt og stabilitet, så man ikke skal bruge så meget af dem.

Derfor finder vi også octrocrylene i langt de fleste produkter, der indeholder avobenzone. Den ene stabiliserer den anden. Det bruger for eksempel mange af L’Oréals mærker som Vichy og La Roche Posay samt Pierre Fabres Avène også. De bruger også ethylexyl salicylate. Alle disse firmaer bruger også Diethylamino hydroxybenzoyl hexyl benzoate, der er et populært UVA1-filter.

I Danmark har vi stort set kun en måde at lave solcremer på, der både tilfredsstiller Astma- Allergi Danmark, Den Blå Krans og TÆNK. Den involverer Diethylamino hydroxybenzoyl hexyl benzoate, der er nødvendig for at opnå en tilstrækkelig høj procent UVA-beskyttelse, og den er også på listen her.

Er der alternativer?
Som sagt er der intet belæg for at konkludere, at disse solfiltre også er farlige i virkeligheden. De øverste filtre er allerede blevet forbudt. Og ikke engang Svanen har været ude med kniven endnu.

At helt fraråde samtlige 13 stoffer vil også gøre det umuligt at lave en solcreme med organiske filtre. Den opmærksomme læser vil selvfølgelig kunne se, at der er 16 stoffer på negativ-listen – altså de stoffer, der ingen effekt havde, og som jeg ikke vil gennemgå her. Men der er så vidt jeg ved ingen måde at kombinere dem på, der gør det muligt at give en ordentlig, bredspektret solbeskyttelse på, der vil tilfredsstille både Svanemærket, Astma Allergi Danmark og så samtidig overholde den gældende lovgivning i forhold til tilstrækkelig UVA beskyttelse.

Så er der selvfølgelig de fysiske filtre – titanium dioxid og zinkoxid. De er min personlige favorit, fordi de ikker svier i øjnene og ikke irriterer huden. Men du får mig ikke til at sige, at de er mere “sikre”.

Spørgsmålet er også, om vi skal lede efter alternativer? Som vi har sagt før, så er enkelte laboratoriestudier af ingredienser i deres koncentrerede form direkte på celler ikke det samme som at de har den samme effekt i den virkelige verden. Koncentration er også afgørende. Når man ser på anden forskning i emnet er der tale om to typer af undersøgelser 1) laboratorieundersøgelser på celle-niveau som denne 2) undersøgelser af indhold af solfiltre i for eksempel i urin eller væv. Vi ved ikke noget om hvilke effekter der rent faktisk opstår i kroppen. Mere forskning er nødvendig, før man kan konkludere noget.

Vores bedste råd er:
1. Køb europæiske produkter, når du køber noget med solfilter – de giver generelt den bedste beskyttelse, fordi de har flere solfiltre til rådighed.
2. Hvis en producent påstår, at netop deres solcreme er mindre farlig, mindre hormonforstyrrende eller mere naturlig end andre, så lad være med at tro på dem.

Læs vores bedste råd om valg af solcreme her

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk / Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos DeciemFeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique
   

7 kommentarer

  • Mette Midtgård

    Mange tak for den grundige gennemgang 🙂 Efter at have læst om disse nye forsøg har jeg været lidt i vildrede i forhold til solcreme. Nu vil jeg blive ved at smøre mig ind uden for mange bekymringer …

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Hvorfor mener I ikke, at fysiske filtre er mere sikre? Pga nano?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Vi mener bestemt de er sikre. Men det mener vi stadig også at de kemiske filtre er :) Derfor vil jeg ikke udråbe det ene til at være mere eller mindre sikkert.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • TinePJ

    Ihh hvor er jeg altså glad for jer pudderdåser!! Endnu engang gør i det enklere for mig at navigere i en kompleks verden. Tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HeLene

    Mange tak for denne fantastiske artikel!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Når I foreslår at købe europæiske produkter, mener I så produkter der er produceret i Europa eller produkter der er gængse på det europæiske marked? På stående fod gætter jeg på, at jeg har mange dagcremer med solbeskyttelse, der ikke er produceret i Europa, men af mærker jeg kan købe i fx Matas.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Produceret i Europa. Når de kommer fra amerikanske mærker som fx. Estee Lauder, NARS eller lignende, så bruger de kun de gamle solfiltre. Der er også gode amerikanske solcremer – især gode mineralske – men de europæiske har en bredere vifte.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ekstremt hård og tør hud på hænderne og den salve der virker