Fredagsfavorit: Aveda Hand Relief

18.10.13
Aveda BCA Hand Relief
Aveda BCA Hand Relief
Foto: Aveda

Sidste år skrev jeg en anmeldelse af Aveda Hand Relief i anledning af Pink Lørdag. Jeg har købt flere siden, for som jeg skrev i anmeldelsen, er den perfekt til natbordet. Og det er stadig om natten, jeg bruger den. Egentlig er overskriften ikke helt korrekt, for det er ikke den sædvanlige version, som er min favorit denne fredag, det er den Limited Edition Breast Cancer Awareness version, som har den klassiske Rosemary Mint duft. Selvom jeg for længst har vænnet mig til den lidt bitre citrus duft, den sædvanlige Hand Relief har, så har jeg altid været glad for Avedas shampoo med netop denne duft.

Hamstring
Når Aveda Hand Relief står fast på mit natbord, er det selvfølgelig fordi, den bare er lidt bedre end alle de andre. Jeg er vild med dens blide eksfolierende virkning, fordi mine hænder især her i de kolde måneder godt kan blive ru og meget tørre. Mælkesyren sørger for at hænderne bliver ved med at være bløde og retter op på problemet, hvis skaden allerede er sket. Aloe vera, gode fedtstoffer og glycerin sørger for resten. Så indtil videre bliver Aveda Hand Relief på natbordet. Så skal jeg bare have købt lidt flere af denne version med Rosemary Mint.

Her finder du Aveda
I sidste uge åbnede Aveda dørene for endnu et salgssted nemlig Magasin på Kgs. Nytorv, jeg kan ikke lade være med at krydse fingre og tæer for, at det betyder, at vi snart har adgang til Aveda i Magasins Webshop! Udover Magasin, kan du finde Aveda hos Sephora, Aveda Beauty Avenue og Palma Spa. Nærmeste forhandler oplyses på telefon 26 38 03 80.

Lidt om størrelse, pris og støtte
Sædvanligvis koster Hand Relief 275 kroner for 125 ml. Det er efter min mening en kæmpe tube og den holder MEGET længe (selvfølgelig fordi jeg kun bruger den til natten), denne Limited Edition koster det samme, men du får 25 ml ekstra.
Når du køber Limited Edition Breast Cancer Awareness Hand Relief donerer Aveda 4 US$ til Breast Cancer Research Foundation. Har du lyst til at støtte brysterne, kan du vælge at donerer til en af den mange indsamlinger hos Kræftens Bekæmpelse.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *