For meget sol i dag? Matas Aftersun Spray

07.05.13
Matas Aftersun Spray

Matas Aftersun Spray

Nyder du det fantastiske vejr i dag? Jeg sidder og arbejder i vores baggård her på Nørrebro og priser mig lykkelig over, at mit arbejde giver den mulighed.

Jeg har husket solcreme! Men i nødstilfælde, så har ren Aloe Vera altid været min go-to after sun. Det virker bare på forbrændt og rød hud i en sådan grad, at jeg kan se dagen efter, hvis jeg har haft nogle helligdage.

For første gang er der nu kommet en anden aftersun, der har fanget min interesse. Matas lancerede nemlig sidste år en aftersun med nogle interessante ingredienser.

Der er Aloe Vera i – tak for det! Derudover er der panthenol i, som er vitamin B5 og velkendt som et middel mod forbrændringer og småskader, som man normalt kan købe som creme på apoteket. Så de veldokumenterede og kendte ingredienser er der helt styr på.

Konsistensen er en behagelig og meget tynd spray, der i sig selv føles lindrende, når man er blevet solskoldet og ved at hoppe ud af sin hud (jeg HAR testet det – sidste år, do not try this at home!). Det er altid svært at afgøre, hvad der er effekt af produktet og hvad der er naturens gang, når man ikke har 40 solskoldede mennesker til en placebo-kontrolleret test. Men jeg oplevede klart at det både lindrede og mindskede solskoldningen.

Sejlivet ørkeplante
Matas har også tilsat tre andre interessante planter, som er noget mere eksotiske end vi plejer at se hos striberne. Haberlea Rhodopensis er en lille blomst, der lever et hårdt liv. Den er en såkaldt “genopstandelses-plante”.

Det betyder, at den kan tørre helt ind og leve uden vand i månedsvis, indtil man tilfører den vand, hvorefter den liver op igen. Det er en YouTube-video af anden art, men konceptet er det samme:

Bare fordi en plante kan et sjovt party-trick, er det selvfølgelig ikke det samme, som at det har den effekt på huden. Men publicerede studier af Haberlea Rhodopensis viser, at det øger collagen og elastin i huden samt beskytter mod UV-skader

Matas’ Aftersun spray er miljømærket med svanen, uden alkohol og med parfume.

Her kan du købe det
Matas Aftersun Spray koster 50 kroner og kan købes i Matas og på Matas webshop.

Huskede i solcremen i dag?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
11 kommentarer
Karolina

Jeg har gennem rejser i Middelhavslandene tillært mig at bruge ekstra jomfru olivenolie (blandet op med vand i en forstøver) som aftersun. Det ser ud til, at det kvinderne syd på har vidst i mange år, nu også vinder frem i videnskaben. Så vidt jeg kan bedømme, formindskes risikoen for hudkræft, når EJ olivenolie bruges som aftersun – forsøget på rotter (vist nok i Kope, Japan) viste, at rotterne udviklede færre og mindre tumore (De fik dog stadig tumore, så dette er ikke et indlæg, der taler for ovendreven solbadning eller for ikke at bruge solbeskyttelse!!!). Uden at have den store forstand på emnet, så er det vist fordi EJ olivenolie er rig på antioxidanter, som menes at have en positiv inflydelse på den skadelige effekt af UV-stråler.
Jeg ville synes, at det ville være fedt, hvis I dykkede ned i emnet 🙂

Pudderdåse Katja

Antioxidanter i alle dets mange mange former er jo godt for huden. På rigtig mange måder – også andre end solskader. Man ved ikke engang det hele endnu. Og olivenolie er ganske rigtig meget rig på antioxidanter.
Har du link til nogle af undersøgelserne?

Baysen

Heldigvis ja… Har en lille tester på La Roche Posays ansigtssolcreme, som jeg har testet i dag efter jeres anbefaling. Elsker konsistensen, men jeg synes, min hud får et hvidligt skær af den :-/

Pudderdåse Katja

Af den her? https://pudderdaaserne.dk/2013/04/14/den-ultimative-solcreme-la-roche-posay-anthelios-xl-dry-touch-gel-cream-spf-50/
Jeg er nok bare så hvid i forvejen, så jeg ikke kan se forskel 😀

L

Kære Pudderdåser.
Jeg har lige et spørgsmål om solcreme.
Jeg skal til Thailand i sommerferien, hvilket betyder, at jeg skal smøre mig godt ind i solcreme.
Jeg har tænkt mig at købe Matas’ solcremer, da jeg har god erfaring med dem. Men jeg er i tvivl om jeg skal vælge sollotion eller solspray. Hvad mener i er bedst?
Jeg ved at Matas’ sollotion er MEGET fed, og tænker lidt at deres solspray ikke fedter lige så meget. Og jeg vil jo helst gerne undgå at fedte for meget pga. solcreme, når vejret i forvejen er så fugtigt. Jeg synes at det er lidt ulækkert når ens hud skinner hele tiden pga. en solcreme.
Hvad kan i anbefale?
Med venlig hilsen
Louise

Pudderdåse Katja

Kære Louise
I forhold til hvad der beskytter bedst er der absolut ingen forskel. Det ene er lige så godt som det andet. Så det er alene et spørgsmål om, hvad du bedst kan lide.
Jeg kan absolut bedst lide sprayform – det er praktisk, især på stranden med sand osv.
Kh. Katja

Emilie

Desuden vil jeg lige henvise til jeres eget indlæg, hvor i skriver at solsprayen ikke beskytter mod UVA, men sollotion gør 🙂
https://pudderdaaserne.dk/2010/06/04/solcremer-uden-beskyttelse-en-trussel-mod-din-hud/

Pudderdåse Katja

Alle Matas solcremer blev ændret sidste år. De er lavet helt om siden det indlæg, som er fra 2010. Der er et indlæg fra sidste år, hvis du søger, men jeg har måske ikke sprayen med der.

Emilie

I skal bare huske at der skal 40 ml til en voksen krop. Så det går “hurtigere” og resultatet bliver nok bedre med lotion. Med spray har vi det med at bruge for lidt og “strække” uv filteret så det ikke beskytter som det skal..

Katrine

Hej pudderdåserne
Er rigtig glad for jeres blog! Sad lige og så på gamle indlæg og fandt så et om ShaveSafe. Tænkte på, om det kan det bruges på benene? Jeg døjer MEGET med knopper på benene, så tænkte på, om I kunne lave et indlæg med produkter til bekæmpelse af netop dette. Findes der et produkt man kan smøre på – også udenfor barbering (mere som behandling, ikke kun forbyggende)
Vh Katrine

Pudderdåse Katja

Det kan det i hvert fald – det er godt til benene også. Vask dine ben i den dagligt, så burde det virke. Held og lykke 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *