JorgObé Refreshing Scrub Mask - test og konkurrence

Monoï de Tahiti – Polynesien på flaske

Monoï de Tahiti

Monoï er for nylig kommet til Danmark gennem Yves Rochers vestlige version. Men de rigtige Monoï er en Polynesisk tradition, der kan spores flere 1000 år tilbage.

Monoï bliver produceret i Fransk Polynesien og kaldes også Monoï de Tahiti eller Monoï Tiare Tahiti mm. Produktet er ekstremt simpelt og meget lækkert. Det består af kokosolie og et særligt udtræk fra Tiaré blomsten, som er en gardeniablomst fra Tahiti (det er den, du kan se nede i flasken).

Man ender op med en olie, som er fast ved dansk stuetemperatur og som smelter over 24 grader cirka. Præcis som den kokosolie, den hovedsageligeligt består af.

Jeg har lært Monoï at kende i Frankrig fra min franske familie, hvor det er meget populært. Det er jo en gammel fransk koloni. I dag køber jeg den for en slik på eBay.

Monoï har alle kokosoliens fugtgivende og plejende egenskaber, og du kan bruge den på både hud og hår. Tiaré blomsten giver Monoï dens særlige parfumerede duft og er også et traditionelt polynesisk lægemiddel mod alskens dårligdomme. Hvor meget der er folklore, og hvor meget der er hold i, står hen i det uvisse.

Sikkert er det at Monoï er superlækkert at smøre sig ind i og giver den blødeste hud. Duften kan være overvældende (den æteriske olie fra Tiaré er kraftigt parfumeret), men det er en virkelig lækker, BILLIG og eksotisk oplevelse.

De fleste mærker Monoï findes efterhånden i mange dufte. Den oprindelige variant er Tiaré.

Sådan bruger du den
Monoï er som sagt fast ved stuetemperatur. Hvis du får gravet noget ud af flasken, kan du bare varme det i hænderne, hvor det smelter. Men de flasker jeg har haft fat i, kan man ikke få det ud af. Så den skal varmes op her i det danske klima – jeg forestiller mig at det ikke er noget problem at ramme 24 grader på Polynesien.

Det skal foregå langsomt! Jeg har ødelagt en Monoï i et mikrobølgeovns-forsøg. De anbefaler at stille den i varmt vand. Jeg har fundet ud af at min varmepude er meget effektiv (håber flasken holder tæt!). Men enhver varm ting du kan komme i tanke om, der luner den LANGSOMT op over 24 grader vil fungere.

Yves Rocher Monoï de Tahiti – den flydende variant
Yves Rocher har grebet bolden og lavet en vestlig variant af Monoï. Selvfølgelig, fristes man næsten til at sige, med deres franske oprindelse og naturlige fokus, så er det oplagt.

Yves Rochers version adskiller sig væsentligt fra de oprindelige, men er ikke desto mindre et udemærket produkt. Den er tilsat en lang række ingredienser udover de oprindelige to (kokos og tahitiansk gardenias), hvilket har den fordel, at de er flydende – altid. Det er en tørolie, og det er også rart. Til gengæld har produktet med sine 12 ingredienser på listen bevæget sig et godt stykke væk fra den oprindelige Monoï.

Det gør den meget mere praktisk, og jeg kan virkelig godt lide den følelse, den umiddelbart giver på mine tørre ben. Jeg er ikke tosset med duften. Den dufter anderledes – og dermed i mine øjne forkert, fordi mig og Monoï går langt tilbage.

Der er også en variant med guldshimmer – fin til sommerbrune ben.

Jeg kan finde meget lidt dokumenteret information om den tahitianske gardenia – faktisk ikke rigtig noget. Men det er en æterisk olie med alt hvad det indebærer og selvfølgelig ikke for parfumeallergikere. Og det gælder alle varianter af produktet.

Der findes en version uden duft fra de polynesiske firmaer, men jeg forstår ikke helt, hvad det kan være – udover bare kokosolie?

Her kan du købe det
Den polynesiske Monoï kan du købe på eBay. Jeg købte min her fra en polynesisk sælger for i alt 11,60 euro. Det meste er fragt, men who cares når det totalt er billigt. Den lave pris holder sig under minimumsgrænsen for told og moms, så den gik lige igennem. Der er mange andre sælgere også indenfor Europa. Prøv at søge.

Yves Rochers Monoï koster hhv. 99 og 109 kroner og kan købes her Yves Rochers webshop.

Kender I Monoï?

 



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links

30 kommentarer

  • Tea

    Hvad er en tørolie? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Det var et godt spørgsmål, tak for det :) En tørolie er olie, som er tilsat noget andet, så det reelt ikke er ren olie, men føles mindre fedtet og trænger bedre ind. Langt de fleste kropsolier, du kan købe, er den type. Hvis du tager en almindelig madolie fra køkkenet vil den føles meget federe og olie-agtig end den slags produkter her, fordi planteolierne her er blandet op med andre ting, der gør dem nemmere at have med at gøre. De ingredienser kan i øvrigt også være gode for huden og være bedre til at binde fugt til huden – hvilket ren olie ikke altid er det bedste til.

      Den originale Monoï derimod er IKKE en tørolie. Det er ren og fed planteolie.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Inger Jørgensen

    Jeg har engang haft en Monoï de Tahiti aftersun fra Yves Rocher (20 år siden) … jeg elskede den, og ledte forgæves efter en ny da den var tom.
    Den tørolie fra Yves Rocher med glimmer, farver den? Putter man ikke olien på i badet … eller ihvertfald på våd hud?
    Jeg tror næsten jeg vil prøve igen :)
    Mvh Inger

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Ja den farver en lille smule. Den er guldtonet med glimmer.

      Jeg smører det på tør hud, men det er også godt på fugtig hud. Der er ingen facit – gør det, du godt kan lide :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bodil

    Åhh den har jeg været afhængig af siden jeg for første gang var i Caribien – nu køber jeg den, når jeg falder over den – ofte i sydfrankrig. Havde ikke lige overvejet det med ebay -men det må straks prøves. IvesRocher synes jeg også dufter for meget og for mærkeligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Vi er helt enige :-D Man kan få alt på ebay og så får man også post med hyggelige polynesiske frimærker på

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej Katja
    Christian Dior laver én der hedder noget i retning af Gelée de Monoï. Den er vist det der kommer tættest på en klassiker hjemme hos mig. Duften er fin og mild – indbegrebet af sommer synes jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Han er jo også fransk – den kigger jeg på :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg har også set produktet i Frankrig, men aldrig prøvet det.
    Det findes i mange varianter, dufte mm. når man kigger på EBay. Er der en som I kan anbefale?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Har lige fundet en dansk hjemmeside, du også kan købe den :)
    http://www.brazilianbikinishop.com/da/monoi-de-tahiti-71/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • coco

    hej tak for en god blog.ville lige høre om i ved hvor langt bodyolier og bodylotion trænger ind i huden?sidder det kun på overfladen?man har jo ikke lyst til at få kemikalier i sit blod hvis i forstår.går ikke ud fra at monoi olie er koldpresset men raffineret?tak for svar:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Det kommer lidt an på hvilke ingredienser vi taler om, men olierne behøver du i hvert fald ikke bekymre dig om ifht. fedtsyrer osv. De kommer ikke længere.

      Nej, jeg ville heller ikke spise det :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • anette

      Nu har jeg købt den i flasken fra Yves-rocher. Men den var kun flydende den første olie, nu er olien helt fast i flasken. Er det ikke mærkelgit? Det må da være en fejl?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Anette
      Nej, det er ikke mærkeligt :-) min er også fast. Det har noget med temperaturen at gøre, kokosolien stivner bare :-D
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • anette

      Det er bare fordi i bloggen skriver i at Yves rocher’s altid er flydende?

      Men det er den jo så ikke hvis det er normalt den bliver fast? Eller hvad?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Spøjst – hvor kold var den? Min er absolut flydende hele tiden ved stuetemperatur.

      Måske den kom ind udefra og var kold-kold?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • anette

      Jamen altså jeg fik den i sidste uge med posten og den har været flydende og så indtil i går aftes hvor den var helt fast i flasken og det er den stadig.

      Den har stået indenfor hele tiden, sådan normal rumtemperatur omkring 20 grader. Så det er ikke fordi jeg fx har stillet den i køleskab eller lign.

      Jeg syntes altså det er mærkeligt hvis det er meningen den hele tiden skal være flydende.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Det er godt nok sært – min er 100 procent flydende ved samme helt normale rumtemperatur. Er du sikker på, at det er den samme? Helene har også talt om en, der er fast fra Yves Rocher, men min er helt og aldeles flydende.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • anette

      Katja nu ved jeg ikke hvilken en du har? Hvis jeg søger på Yves-rocher efter Monoï de Tahiti så kommer der 5 frem (hvoraf den ene dog er en duft) så jeg ved ikke hvilken en i præcist mener?
      jeg har denne
      http://www.yves-rocher.dk/control/kropspleje-og-solbeskyttelse/kokosolie-fra-tahiti/traditional-tiare-oil/?cmSrc=Category

      Måske Helene og jeg har en anden end den du har? Jeg kunne bare godt tænke mig at vide hvilken en du mener da jeg var på jagt efter en der er flydende hele tiden

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Indpakningen er helt ens – det er ret sært. Kan du skrive ingredienserne her?

      Måske du skal spørge Yves Rocher kundeservice?

      Der er en Dry Body Oil på spray Dry Body Oil,Kokosolie fra Tahiti,Solbeskyttelse: Yves Rocher
      http://www.yves-rocher.dk/control/kropspleje-og-solbeskyttelse/kokosolie-fra-tahiti/dry-body-oil/?cmSrc=Category

      Den må da være flydende med garanti!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • anette

      Jeg prøver lige at spørge Yves Rochers kundeservice, de plejer at være ret søde så måske de kan opklare det. Nu er det nederste af olien fast mens det øverste er flydende. Men det er blevet hvidt hvor det var gennemsigtigt da jeg modtog flasken

      . Men ingredienserne er:
      cocos nucifera oil, coco-caprylataeicaprata, isopropyl palmitate, ethylhexyl sterate, parfum, sesamum indicium seed oil, gardenia taitensis flower extract, tocopheryl acetate, bht, amyl cinnamal, benzyl alcohol, linalool.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Det er den samme. Det er sgu spøjst…. Har du prøvet at ryste den virkelig godt? Her er 22 grader herhjemme. Kokosolie ER fast ved stuetemperatur og det er den første ingrediens på listen. Jeg ville ikke tænke over det, men bare bruge den øverste halvdel og ryste den godt. Jeg tror den “falder til”, når den har stået hjemme et stykke tid. Mit gæt er at det er turen hjem til dig, der gør det. Min har været hjemme i et par måneder.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • anette

      Det er bare lidt forvirrende når bloggen siger den altid er flydende, og Helene siger at hendes også er fast, og min så går fra at være flydende til fast. så kan jeg næsten ikke følge med mere ha ha

      Pt. er det nederste fast og det øverste flydende (se det finder jeg også sært) har prøvet at ryste den og det hjælper. Men det kan jo sagtens ske at turen hjem til mig (på cykel) har rystet den godt og grundigt og at det har gjort den flydende.

      Har skrevet til Yves-rochers kundeservice, skal nok lige lægge svaret herind når jeg hører fra dem

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Nej det kan jeg sgu godt forstå – jeg er mindst lige så forvirret.

      Hold mig opdateret!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • anette

      Nu har jeg fået svar fra Yves-Rocher’s kundeservice de skriver:

      Monoi de Tahiti, varenummer 36282 kan blive tyk og hvid i konsistensen hvis den opbevares i temperatur under 24 grader. Den bliver klar og flydende igen når temperaturen bliver mere end 24 grader.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Beats me – den er absolut flydende herhjemme. Og her er 21 grader. Hvorimod den almindelige Monoï (jeg har flere modeller) er helt hårde.

      Jeg tror den tør op med tiden?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisabeth

    De sælger dem også på iHerb.com.

    Mht. problematikken med at få det ud af flasken, så kunne man evt. hælde det i et fint glas/krukke, som man så kan grave af fremover.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Jeg ønsker mig nemlig også, at de solgte den på krukke i stedet. Men på Haiti er den nok altid flydende :)

      Jeg kan selvfølgelig bare selv hælde den om, du siger noget…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] læste første gang om olien henne hos de skønne Pudderdåser, hvor Katja skrev dette skønne indlæg om monoï olien fra Polynesien, og jeg har drømt om den lige […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JorgObé Refreshing Scrub Mask - test og konkurrence