Sephora og Landsforeningen Autisme

02.04.13
Sephora Makeuppung til fordel for Landsforeningen Autisme taske og produkter
Sephora Makeuppung til fordel for Landsforeningen Autisme taske og produkter
Foto: Sephora

I anledning af at det i dag er FN Internationale Autismedag, vil jeg gerne give Sephoras gode initiativ lidt kærlighed. Sephora har valgt at støtte op om Landsforeningen Autisme ved at producere en unik makeuppung med tre af stjerneprodukterne fra Sephoras eget mærke. Jeg er vild med kombinationen af at støtte et godt formål, samtidig med at jeg kan få styret min shoppelyst.

Den Franske Ambassade
Måske kan du kende mønstret på makeuppungene? Da det Thottske Palæ blev restaureret til sine originale former og farver sidste år, var facaden dækket af et smuk og anderledes banner. Det elegante banner var på ægte fransk manér dækket af et slør med kniplinger.
Sephora makeuppung photo landsforeningen_autismebanner_zps5f488cf5.jpg
Det er dette banner, som har været en tur i Frankrig, hvor det er blevet syet om til makeuppunge. Virksomheden Bilum, som har specialiseret sig i genanvendelse af denne type bannere, har stået bag workshops for mennesker med forskellige handicaps og det er sådan de 1000 fine makeuppunge er blevet til.

Sephora makeuppung photo Sephoramakeuppung_zps36f19102.jpg

Sådan kan du være med til at støtte
Sephora har lagt tre godter i hver eneste af de 1000 makeuppunge. De tre produkter er: Outrageous Mascara, Glossy Gloss and Nail Polish.
Salget af makeuppungen går ubeskåret til Landsforeningen Autisme, det betyder, at du for de 295 kroner, som makeuppungen koster, får tre lækre og anvendelige produkter fra Sephoras eget mærke og en helt unik makeuppung, samtidig med at du støtter en rigtig god sag.
Du kan købe makeuppungen hos Sephora indtil medio april.
Den 18. april afholder Sepora et velgørenhedsarrangement i samarbejde med den Franske Ambassade i det Thottske Palæ. Til dette arrangement vil HKH Prinsesse Marie som protektor for Landsforeningen Autisme overrække alt hvad projektet har indbrangt til formanden for foreningen.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
3 kommentarer
Line

Har Sephora en dansk webshop eller noget lignende, hvis man ikke lige bor i københavn ? 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Line
Nej, det har de desværre ikke 🙁
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *