Fredagsfavorit: Qua Organic Concentrated Avocado & Shea Butter Body Balm

Det er ikke en ny favorit, men jeg bruger den dagligt. Begge drenge ved, hvor i skabet den står. Det er ikke atypisk, at det netop er dette vidunder, de vælger, når læberne, kinderne, albuerne og alle andre steder trænger til en håndsrækning. Den kommer både i håret, på kroppen og i ansigtet og er lige anvendelig til det hele. Den er genial, når man har brændt sig og bliver også brugt til alt fra rifter til tørre hæle.
Qua Organic Concentrated Avocado & Shea Butter Body Balm er virkelig fedtet, men også fuldstændig vidunderlig. Konsistensen er fantastisk, den smelter og bliver som olie, når du fordeler den på det sted, som trænger. Den er virkelig drøj og en lille bitte smule rækker langt. Den er skøn at bruge efter badet, men den er også altid med mig i en lille beholder i tasken. Min tørre hud slubrer fedtstofferne i sig, og jeg synes egentlig ikke huden er voldsomt fedtet efterfølgende. Med mindre jeg bruger den som en maske, hvilket jeg gør, når huden bare er irriteret og tør. Det er selvfølgelig ikke super frækt, med sådan et ordentligt lag fedtet creme i ansigtet, men efterfølgende er huden baby blød. Samme fremgangsmåde bliver brugt til hænderne, hvor jeg dog tager bomuldshandsker ud over.
Den er fantastisk, når huden driller og intet andet hjælper. Når man er en udtørret som en rosin, og huden samtidig er sart. Er det ikke særlig nemt at finde cremer, som både lindrer og plejer.
Mine læber, mine ører og slimhinderne i næsen hader vinter, de bliver rigtig træls og det er virkelig ækelt med parfumerede eller petrolatum (vaseline)baserede cremer. Generelt har jeg ikke det fjerneste mod petrolatum, men min lugtesans er mindst lige så sart som min hud og lugten er simpelthen for meget for mig. Og derfor er Qua Organic Concentrated Avocado & Shea Butter Body Balm min bedste ven.
Qua Organic koster 345 kroner for 100 ml. og sådan en dåse rækker LANGT. Produkterne er heldigvis blevet meget mere tilgængelige. Nu kan du nemlig købe Qua Organic i forskellige kilinikker, i Magasin og i Salling.
Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram @pudderdaaserne.dk
Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk - Feelunique - Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links
Når du siger at den kan bruges i håret, menes der så som en hårkur som man lader sidde lidt tid?, eller bare som en balsam?
Jeg tror vistnok at jeg skal have fingrene i den, der er intet bedre multifunktionelle cremer, når man gerne vil spare lidt penge! :-)