Spar 50% på A-Derma, Vichy, La Roche-Posay, Avène, Klorane m.fl.

09.09.12
Escentual spar 30 % på franske apotekervarer

Escentual spar 30 % på franske apotekervarer

Escentual har lige nu en tredjedel rabat på alt fra de franske apotekermærker såsom Vichy, A-Derma, La Roche-Posay, Klorane, Avène, Nuxe m.fl. Hvilken beauty addict elsker ikke franske apoteker, og de mærker, man kan finde der? Sammen med den rabat, det i forvejen giver i forhold til de danske priser, er der således knap 50 procent at spare i forhold til Danmark.

For eksempel koster en A-Derma Exomega vaskeolie 6,6 pund (62 kroner). Herhjemme koster den 109 kroner. Fragt til Danmark er 4,95 pund – lidt over 40 kroner. Jeg har bestilt derfra flere gange uden problemer.

I min egen indkøbskurv ligger der:

A-Derma Exomega Creme (en palle ca.)
A-Derma Epitheliale A.H. (anmeldelsen er her, og jeg har et højt forbrug)
La Roche-Posay kildevandsspray, som jeg har fået et afhængigshedsforhold til
Avene Cleanance K, som jeg snart skal anmelde, der er et BHA/AHA produkt.

Er der mere, jeg skal have? Hvad kan I anbefale? Solcreme er jo mega-oplagt, men der står ikke lige rejser sydpå på programmet foreløbig, og jeg har så absolut rigeligt.

Besøg Escentuals webshop her

PS. Tak Louise, for at gøre mig opmærksom på dette super tilbud.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
32 kommentarer
Pernille

Nu læser jeg at mange er glade for Cleanance K, jeg brugte den selv i en lang periode, på trods af at den svier lidt, og min hud blev også renere, men jeg synes at jeg fik tendens til rødmen på kinderne, og det har jeg ikke haft efter jeg har holdt en pause. Men fordi det har været sommer og ferie, har jeg heller ikke brugt ret meget make-up, så er i tvivl om rødmen stammer fra cremen. Er der andre der har oplevet det?

Julie

Det oplever jeg ikke! Jeg har i forvejen lidt rødme i inderne, men det bliver ikke værre af Cleanance K!

Julie

i kinderne selvfølgelig 😉

Pudderdåse Katja

Cleanance K er en syrecreme med glykolsyre og salicylsyre. Det er helt almindeligt at du oplever at den svier. Det gør jeg også selv fx. Det skulle dog gerne forsvinde efter noget tid. Lidt irritation i starten er også helt normalt med syre-cremer som disse, men det skal forsvinde, ikke blive værre. Det er bestemt ikke umuligt at det stammer derfra. Sart hud kan godt have brug for lavere koncentrationer eller ren salicylsyre fx. Du kan jo prøve at stoppe en periode og se, hvad der sker.

Mette L. T.

Hej Pudderdaaser
Håber I lige kan hjælpe her, for nu er der ved at opstå produkt-stau hjemmehos mig :o)
Jeg har været rigtig glad for at bruge L’Oreals Youth Code Serum, som i anbefalede for nogle måneder siden. Nu er jeg så også faldet for fristelsen til at købe Avenes Cleanance K, da jeg besøgte Escentuals hjemmeside (hvor der i øvrigt røg A-Dermas Epitheliale + en Mason Pearson børste med også). Og nu opstår problemet jo – for kan de to produkter bruges sammen og i hvilken rækkefølge? Avene-cremen tænker jeg skal erstatte den dagcreme, som jeg bruger lige nu?
Håber I med jeres store vid og indsigt kan hjælpe en lidt forvirret dåse her.
KH Mette

Ditte Mehner Kristiansen

Cleanance K-cremen er min absolutte favorit. Mit ansigt fungerer bare ikke uden den og jeg skifter den ALDRIG ud – så tak for tippet, så kan jeg få fyldt lageret op for billige penge. Og så må jeg hellere prøve den Vichy-deo I alle bliver ved med at snakke om – håber den gør mig knastør i armhulerne! 😉

Pudderdåse Katja

Velbekomme – den er også virkelig god. Det er Vichy deo’en også. Især uden parfume – jeg synes den parfumerede version lugter af mand…

Anne Sofie

Er det kun mig, som oplever, at hjemmesiden skriver (når jeg går til kassen og skal indtaste land), at de ikke sender til DK?

Pudderdåse Katja

Du må have noget i din kurv, som ikke kan sendes. Måske en sprayflaske eller lignende?

Sus

Jeg har desværre fået rosacea, for en måneds tid siden. Jeg vil høre, om der er nogen, der har samme hudsygdom og kan anbefale “Avena antirougeurs” eller måske et andet mærke.

Pudderdåse Katja

Ikke mig selv – men håber at andre læsere vil kunne hjælpe dig

Pernille Tambjerg-Ravn

Hej Katja og Helene
Vil ligesom mange andre takke for megen god viden og inspiration til skønhedsprodukter. Kan oplyse at der på escentual igen fåes 25-33% på franske apotekervarer resten af marts.
Mvh Pernille

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *