Dag eller nat? Brug den samme creme

30.07.12
Day & Night Pixar

Dagcremer og natcremer, det er indgroede begreber i de fleste af os. Men da jeg sad og overvejede, hvad jeg egentlig kunne skrive i dette indlæg, så bliver jeg ved til at vende tilbage til den samme korte forklaring: Der ER absolut intet belæg for at bruge en anden creme om morgenen end om aftenen. Der er ingen dokumentation for at huden har andre behov om natten, regenererer eller reparerer sig selv eller lignende ting, som vi så ofte hører. Der er selvfølgelig to undtagelser:

  1. Solfaktor – du skal have en form for solfaktor på om dagen, hvis du skal ud i solen
  2. Makeup – nogen har måske særlige ønsker til den creme, som de skal have under deres makeup i forhold til konsistens

Men derudover er resten almindelig marketing bullshit. Der er absolut ingen grund til at have en fugtighedscreme til om dagen og en til om natten. Jeg personligt skelner ikke til om der står noget med dag eller nat på. Jeg bruger pt. to produkter både dag og nat, som hedder noget med nat.

Bruger du særligt natcreme?

PS. Kan du kende billedet? Elsker den film!

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
31 kommentarer
Stine

Men er der så nogen grund til at tage creme i ansigtet to gange om dagen? Hvis det er for at vaske dagens snavs og make-up af om aftenen, kan man vel nøjes med at gå i bad og bruge creme der? 🙂

Pudderdåse Katja

Ja, selvfølgelig kan man det.

Sabine

Jeg bruger forskellige cremer fordi jeg har meget tør hud. På den måde kan jeg bruge en meget intens fedtet creme om natten og en lidt lettere der trænger hurtigere ind om dagen. Det gør det meget lettere at ligge makeup, og der er ikke noget mere irriterende end at starte dagen med fedtet hud!

Pudderdåse Katja

Det er også en god plan 🙂

Victoria

Jeg bruger to forskellige, men udelukkende fordi der er solfaktor i min dagcreme, og det gider jeg ikke plaske i hovedet om aftenen. Men min “natcreme” er ikke en decideret natcreme 🙂
Til gengæld vil jeg ikke undvære øjencreme! (I mit tilfælde: øjengel).
Jeg plejer at bruge Ole Henriksens øjengel, der VIRKELIG gør en kæmpe forskel for mine morgenhævede øjne. Den er dog ret pebret, så jeg ahr for nylig købt Yes To Cucumber ‘s øjengel, og den er faktisk præcis lige så god! -Og til en brøkdel af prisen 😉

Pudderdåse Katja

Fedt – det er altid skønt, når man finder det billigere. Hvor køber du den henne?

Victoria

Matas er lige begyndt at føre serien, der er ovenikøbet intro-tilbud i øjeblikket 🙂

Pudderdåse Katja

Fedt! Tak

Karin V. Sørensen

Hej!
Jeg bruger Super Booster 3 fra Beauté Pacifique om natten, og det er en skøn creme men den er ikke god at bruge om dagen under makeup, synes jeg.
Måske er det bare fordi jeg er over 40, men jeg føler ikke min hud er glad og tilfreds med en almindelig dagcreme til om natten, pt bruger jeg A-Derma, den med det lange undernavn 🙂 og den er simpelthen ikke fed nok til om natten. Har prøvet, men min hud var tør og træls næste morgen!
Mht øjencreme, måske fejlinformeret – men: Har da altid fået at vide at øjencreme er lavet specielt til det sarte øjenområde!! Den er f.eks. ikke god nok til hele ansigtet, men det kan da sagtens være at producenterne gerne vil tjene lidt ekstra 😀

Pudderdåse Katja

Jep. det vil de nemlig gerne 😉
https://pudderdaaserne.dk/2010/11/20/drop-ojencremen/

Mary

Jeg bruger kun dag- og nat creme fordi min dagcreme indeholder niacinamid og min natcreme gør ikke. Men jeg har brug for en federe (nat)creme, da jeg bruger basiron om aftenen mod acne.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *