Nye solstriber fra Matas

05.07.12

Matas ændrede i det tidlige forår hele deres serie af solcreme, så den nu er i ikke bare ny indpakning men også helt nye produkter. Hele serien er svanemærket, og dele af den er også astma- og allergimærket.

Matas bruger stort set de samme filtre i alle produkter, nemlig en kombination af Tinosorb og et par UVB-filtre. Tinosorb er godkendt i EU til beskyttelse af hele spektret af UVA-stråler, og jeg har absolut intet at udsætte på hverken UVA eller UVB-filtrene. Gå du trygt i solen med Matas’ striber (altså dem, der er fra faktor 15 og op – mere om det senere).

Svanemærket sikrer dig, at det er miljøvenligt valg, og hvis du har været optaget af diskussionen om nano-partikler, så er Matas’ striber en oplagt mulighed.

Matas Ansigts Solcreme Faktor 15
Det her er et supergodt og billigt produkt. For kun 59,95 kroner får du en god solcreme med hyaluronsyre i, som virkelig er en af de ingredienser, der kan gøre hudens udseende pænere. Derudover er der e-vitamin i, og den trænger ok hurtigt ind i huden og er behagelig at have på. Det er ikke den mindst fedtede creme, jeg har prøvet, men den er rigtig god. Den er mærket med både svanen, og den blå krans, er uden parfume og et fund til prisen.

Matas Sollotion Faktor 15
Matas Sollotion gør det, den skal. Beskyttelsen er som den skal være,  den har også begge mærker (oplagt til ungerne) og er billig til 79,95 for 200 ml. Det er ikke den mindst fedtede solcreme, jeg har prøvet, men absolut heller ikke den værste.

Matas Solstift Faktor 30
Matas Solstift er en meget blød voksbaseret solstift. Jeg synes, den er for fedtet til huden, men den er supergod til læberne. Den indeholder shea nød og er bestemt rar på tørre læber.

Matas Læbebalsam Faktor 25
Fuldstændig det samme kan jeg stort set sige om Matas Læbebalsam Faktor 25. Den er en mere flydende konsistens i tube, jeg foretrækker førnævnte stiftform. Men det er selvfølgelig helt personligt. Begge produkter er uden parfume og mærket med astma- og allergimærket og miljømærket svanen.

Aftersun Spray
Matas’ aftersun spray er meget interessant. Den indeholder Aloe Vera pulver og panthenol, som bestemt er gode ingredienser i en aftersun. Derudover så indeholder den nogle ret sjove og eksotiske ingredienser, som den da heller ikke praler af, men som nørden i mig var nødt til at undersøge nærmere. For eksempel et ekstrakt af en blomst, som er ekstremt photostabil, og som man har studeret for disse egenskaber? Har dette nogen effekt i et hudplejeprodukt? Det ved vi intet om. Men det er sjovt! Der er parfume og menthol i denne, og den er “kun” miljømærket.

Jeg har ikke lige haft nogen solskoldning ved hånden at teste på i praksis.

Matas Sun Cooler
Matas lille Sun Cooler er det eneste af disse produkter, jeg vil fraråde. Det er en alkohol-baseret gele, som er det sidste, jeg vil bruge på solskoldet hud. Brug i stedet den rene Aloe Vera gel. 

Lav, mellem og høj faktor?
Det, jeg overordnet set ikke forstår ved Matas’ nye solstriber er, at den starter ved faktor 10. Kræftens bekæmpelse anbefaler minimum faktor 15, og jeg vil aldrig anbefale noget mindre. Altid minimum faktor 15.

Tilsvarende stopper Matas også ved faktor 30 i den anden ende. Det er både tiltalende og frustrerende. Det er de færreste, der reelt har behov for faktor-kapløbet. Heldigvis har vi i EU en lovgivning, der sikrer, at produkter ikke må markedsføre sig med over SPF50+. I Australien må man ikke markedsføre sig med mere end SPF30.

På den anden side er der næppe tvivl om, at særligt udsatte mennesker har gavn af høj faktor. For min søn med soleksem og mig selv efter en blevet solskoldning, så kan jeg godt mærke forskel på en faktor 30 og 50. Folk med fx. melasma eller lignende vil også have brug for højere beskyttelse. Læs fx. hvad The Skincancer Foundation mener om SPF her.

Under alle omstændigheder har vi ikke brug for faktor 10.  Men hvis vi ser bort fra faktor 10 produkterne og Sun Coolerne, så kan jeg kun anbefale de resterende produkter. Og som med al anden solcreme er det påføringen og at bruge rigeligt, der er afgørende.

Her kan du købe det
Matas striber kan du selvfølgelig købe i Matas og på Matas webshop og til gode priser. De fleste af produkterne er på tilbud lige nu.

Har I prøvet den nye serie?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
28 kommentarer
Pudderdåse Katja

Jaaaa!

Anne Marie

Ved I om solcremen til ansigtet dur til fedtet hud? Kunne ikke læse mig til på produktet om det var ‘non- comedogenic’.
Og tusind tak for en god blog!

Baysen

Jeg bruger sollotionen og solstiften og er ganske tilfreds med begge. Jeg er faktisk så glad for sollotionen, at jeg de fleste dage bruger den som bodylotion – den giver nemlig rigtig god fugt, og virker ikke irriterende på min til tider sensitive hud. Så ja, jeg er fan – især med de su-venlige spiser 😉

Jasmina

Cool. I like 🙂

Pudderdåse Helene

So do we <3

Stylekat

Jeg har ansigts cremen i faktor 15, og er godt tilfreds. Den er især god på halsen, mange tænker ikke på at beskytte sig der til daglig, men i sidste ende kan man ende med “kalkun” hals, og hvem ønsker at ha’ et nogenlunde rynkefrit ansigt, og så en gammel-kone hals? ; ) Pas på din hals eller væn dig til rullekraver.

Pudderdåse Helene

Rullekraver er da også pæne Stylekat 😛
Kh. Helene

Julie

Sollotionen findes også i en lille tube (som ansigtscremen) og det er den perfekte håndcreme med solfaktor!!! Bruger den hver dag 🙂

Pudderdåse Helene

Det er bare SÅ vigtigt at huske hænderne, det er godt du husker det Julie <3
Kh. Helene

Lotte

Jeg har sollotionen på faktor 30 og jeg synes, det er en voldsomt fedtet fornøjelse. Der kommer rigtig meget ud af gangen, hvis man ikke er forsigtig, den er længe om at trænge ind og jeg synes, den smelter på huden, når jeg sætter mig ud i solen, så jeg føler mig meget våd og fedtet i en blanding af solcreme og sved.
Men altså, den var billig og den skal med til de første dage på ferien og så er det ikke sikkert, der er plads til den i kufferten hjem….

Pudderdåse Katja

Ja, det lyder ikke som en behagelig fornøjelse? Jeg har ikke prøvet den i faktor 30, men det lyder da ikke rart.

Trins

Vi er på ferie med faktor 10,15 åg 30 til børnene, og jeg var i begyndelsen rigtig glad for den nye konsistens som kids har, for de tidligere versioner har været utrolig svære at smøre ud og har efterladt en hvid hinde på de smurte områder. Ikke så yndigt!
Med den nye konsistens tager det 0,5 at indsmøre et barn, så de når ikke at brokke sig 😉
Desværre synes vi at den er blevet mindre vandfast og er ja, utrolig længe om at trække ind, så her på 3. dagen har vores vandhunde allerede smårøde skuldre og rygge. Øøøøv.
Jeg har 15 i spray til mig selv. Den virker fint, men man skinner helt vildt i ansigtet af den.
10’eren er til min mand. Han vil ikke høre…. ;-D

Pudderdåse Katja

Tak Trins, det er dejligt og interessant at høre jeres erfaringer i praksis.
Ak ja…. de mænd altså…..

alice sørenen

Jeg synes faktor 6 eller 10 er velegnet som vinterdagcreme!

Pudderdåse Katja

Ja, det er selvfølgelig rigtig nok 🙂

henrik Boysen

Hej nået helt andet du skrev et link til en aloe vera gel som koster ca 100 kr
ville bare sige at i bilka og føtex kan man få ren aloe vera gel 99%
(økoloisk hvis det er vigtigt for nogle) for kun 39 kr 150 ml.
Har tjekket ingredienserne og der er intet farligt i.

Pudderdåse Katja

Fedt! Tak Henrik 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *