Dåseposten

Dåseposten – Tør hud på grund af akne-medicin

Kære Katja og Helene

Jeg er lige begyndt at læse jeres blog, som jeg synes er rigtig god! I er ærlige og argumenterre godt for produkterne – samtidig er det tydeligt, at i har en meget stor viden på området :-)

Jeg har en forespørgelse til jer vedr. min hud i ansigtet og på ryggen, som er plaget af akne og de ar, som det efterlader sig.

I skriver at akne er hormonelt betinget, hvilket min i hvert fald er, og derfor er jeg i behandling ved min hudlæge.
Min behandling består i at tage en pille to gange dagligt som udtørrrer min hud i ansigtet frygteligt, herunder mine læber! Dette er meget mærkeligt for mig, da jeg før behandlingen havde tendens til fedtet hud.

Mit spørgsmål til jer er, hvilken ansigtscreme el. lign. kan I anbefale? Min hudlæge siger, at jeg ikke må bruge olieholdige produkter, og da jeg er på SU – må produktet gerne være billigt :-)
Mht til arene jeg har efter aknen (mørke mærker samt “huller” i huden) er der så en creme/peeling etc. på markedet, der kan mindske dem lidt?

Håber at i kan hjælpe mig :-)

Mange hilsner fra M.

Kære M.

Tak for de pæne ord. Dem er vi glade for.

Det er en stor hjælp, hvis I skriver præcis, hvilken medicin eller produkter I taler om, men udfra beskrivelsen går jeg ud fra, at du taler om Roaccutan? Det udtørrer nemlig huden og kan have nogle ubehagelige bivirkninger – til gengæld er det ofte yderst effektivt.

Men mens man tager det, er huden ofte sart og tør. Din hudlæge har ret i, at du skal undgå fede cremer, men helt at undgå nogen form for olie i et produkt har nok ikke været helt det, han har ment.

Du skal gå efter en let og mild fugtighedscreme. La Roche-Posay har Effaclar H, som er markedsført specielt til folk i medicinsk behandling for akne. Jeg har IKKE selv prøvet af gode grunde, men La Roche-Posay plejer at have styr på netop de ting.  Du kan se andres erfaringer her.

Jeg selv ville bruge A-Derma Exomega, som du kan læse om i anmeldelsen her. Det er en dejlig, beroligende lotion, som alle kan bruge. Den findes i mange grader af fedtethed, om man så må sige, så du kan finde en, der passer dig.

Kærlig hilsen
Katja

Se hvordan du stiller et spørgsmål her

24 kommentarer

  • Cecilie

    Jeg har selv haft store problemer med akne og fået både det ene og det andet fra læger, men intet har hjulpet permanent.. indtil jeg fik anbefalet clindoxyl (det kræver dog en recept for at få fingrene i det) af en veninde, som jeg overhovedet ikke troede havde problemer med akne.. men hun bruger det permanent som nat creme, og har anbefalet det til flere. Og det har virkelig hjulpet! Med hjælp fra beaute pacific scars and strips som dag creme er de grimme nærmest lilla år også gået væk, og jeg går gladeligt udenfor en dør uden tyk make-up efter lidt under et år. Det er skønt!

    Venlig hilsen og stor medfølelse fra Cecilie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg har selv døjet meget med akne og har fået både det ene og det andet fra forskellige læger, men det hjalp ligesom ikke nok eller i særlig lang tid af gangen (eller også fik jeg simpelthen knopper af det). Men så anbefalede en veninde mig Clindoxyl (det kræver så en recept). Jeg blev ret overasket, for troede overhovedet ikke hun havde problemer med akne, tværtimod havde jeg tit misundt hendes hud.
    Og det har virket lige så godt på mig:D
    Jeg bruger det som nat creme – hver nat! Og med hjælp fra beaute pacifique scars and stripes er de grimme huller og lilla ar også væk, den giver i øvrigt også godt med fugt, så der hjælper den også. Den er godt nok lidt dyr, men tror jeg har haft den siden september eller oktober sidste år, og den er stadig ikke tom.
    Her under et år efter kan jeg se strand sæsonen i møde uden at ærgre mig over at make-up’en bliver vasket af og går gerne uden for en dør uden nogen form for foundation, pudder, dækstift, osv.

    venlig hilsen og stor medfølelse fra Cecilie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Jeg har også lidt af akne, faktisk lige siden jeg kan huske, og i rigtig mange år kunne jeg ikke finde noget der hjalp (heller ikke fra lægen), men en dag sagde min læge at jeg havde overbehandlet min hud, med alt for skrappe produkter som førte til endnu mere akne og det var der problemet lå…
      Jeg har også brugt clindoxyl som natcreme i et års tid som virkelig hjælper! Men den udtørrer også min hud, bruger jeg A-derma’s creme. Den er virkelig god! Jeg bruger den til hele kroppen (jeg har MEGA følsom hud og kan ikke rigtig tåle nogen produkter uden at slå ud), men den er virkelig god! Alle pengene værd (og så er den ret drøj i brug, så det virker som lidt meget at punge ud med, men den holder også længe :-)
      Kan virkelig anbefale de to produkter :-)
      Men nu hvor min akne er ved at forsvinde kunne jeg godt bruge et produkt der så fjerner arene, er der nogen der ellers har nogle favoritter?

      Cecilie: gik dine ar virkelig væk med den creme??? :-))

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Ja! Hvis man kigger godt efter kan man selvfølgelig stadig ane hvor de har været, men ikke mere end det. Min hud både føles og ser normal ud, og arene var både lilla og dybe. Og sådan en tube holder virkelig længe!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M

      Hvor køber man den og hvor meget koster den cirka? :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Hej M
      Den er desværre noget dyr.. omkring de 600.. den fåes i matas og flere andre steder, hvor du kan få en prøve. Men kan findes noget billigere på nettet. Og så holder den som sagt rigtigt længe:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    hov der kom to!
    ups, undskyld:s

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anni

    Jeg har selv taget ruaccutan og kender alt til den tørre hud og læber.

    Til læberne brugte jeg en læbebalsam fra Avéne – den reddede seriøst alt.

    Jeg kan ikke huske hvilken dagcreme, jeg brugte, men 3-4 gange om ugen brugte jeg en overnight maske – drink up fra Origins. Den var guld værd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg klarede mig gennem 6 mdr med virkeligt stort forbrug af læbepomade – lypsyls klassiske klarede jobbet fint, men allerbedst var den med Aloe Vera, som Netto forhandler i 2-pak til 20 kr i ny og næ. Vigtigst var bare altid at have en læbepomade med mig så mine læber ikke tørrede ud, for gjorde de først det var det et helvede at få dem til at blive udholdelige igen!

    Derudover sværgede jeg til Avénes anti-rougeurs i den tykke version (den fås også som en lotion), som er let grønlig og derfor dæmper den rødmen, der ofte følger med isotretinoin-behandling. Desuden var Ole Henriksens “Skin insulator” fantastisk. Og så vekslede jeg lidt med Oil-free lotion med Defy Damage serum under, begge fra Beauté Pacifique.

    Efterfølgende kan jeg anbefale A-derma Epitheliale. Jeg kendte den ikke mens jeg var på isotretinoin, men jeg tror bestemt også den ville have fungeret fint undervejs – den koster sølle 80 kr på apoteket og er drøj i brug.
    La Roche Posays Cicaplast tror jeg også vil være et hit, men igen er det en creme jeg først har fundet efter endt behandling.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Min søster var også i behandling med a-vitamin mod dårlig hud – og hun havde stor glæde af Effaclar H :) jeg selv bruger
    Hydranorme, også fra La Roche-Posay, som også er enormt god :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hej!
    Jeg er i øjeblikket på kuren i 7 md. Og jeg har haft STOR glæde af beauté pacifiques cremer … De er fremstillet af hudlæger :)
    Jeg bruger fugtmasken derfra hver nat .. Den er seriøst guld værd!!
    Og til daglig bruger jeg cremen til tør hud (den er fed i det)
    Desuden har jeg haft stor glæde af Locobase – repair cremen til rundt om munden når jeg sov, da den har nogle egenskaber som genopbygger huden, da den jo er mega tør – især rundt om munden …

    Til læberne er Vaseline, eight

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine B

    Jeg har overstået en succesfuld behandling med isotretinoin, som det lyder til, du selv tager. Min hudlæge sagde, at jeg skulle holde min hudpleje så simpel så mulig, og til ansigtet var ufattelig glad for “Anti-itch gel” fra Decubal, en gel-creme, som jeg i øvrigt vil anbefale alle andre også – ren fugt, der bare trænger ind; sådan! (Og at den kun koster 64 kr gør den ret budgetvenligt) Det handler bare om at få fugt nok, men læberne sendte mig ud i et rent afhængighedsforhold til “Lips & Dry Spots Balm” også fra Decubal. Jeg tror, den har været omtalt herinde flere gange, og der er seriøst intet bedre i denne verden. Så kan La-Roche Posay gå hjem med deres højst uvirksomme læbepomade til det dobbelte af prisen – kun den lille fra Decubal virker når vi taler tørre læber (og alt andet på kroppen, i øvrigt) i den kategori.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej, vil lige nævne at HTH creme for mig har haft fantastisk virkning mod uren hud i ansigtet og på skuldrene. Der var ikke tale om svær acne, men måske den alligevel er er forsøg værd?
    Jeg læste om cremen her hos dåserne (tak!) og køber den i Føtex til ingen penge :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Jeg er selv på kuren nu. Har været det i en måned kun. Jeg bruger Kiehl´s ansigtscream uden olie, den er rigtig god. Den er til normal hud til fedtet hud. Da jeg begyndte at bruge denne holdte min hud helt op med at være tør pga. pillerne. Jeg kan ikke huske hvad den koster men jeg gav under 200.

    Jeg bruger Elisabeth Arden eight Hour cream balm til mine læber. Den koster næsten 200. Men den synes jeg er rigtig god, og så skinder ens læber også pænt bagefter :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pudderdåse Katja

    Hvor er det fantastisk at høre om jeres værdifulde erfaringer allesammen. Tak for det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Hej, jeg har selv været på kuren og vil lige komme med min erfaring.
    Den bedste læbepomade er fra La roche posay og koster 50 kr (på apoteket). Jeg brugte rigtig meget solcreme, -blandet op med en normal tyk ansigtscreme. Da ens hud danner meget let ar er det altså vigtigt at bruge solcreme i den periode hvor kuren står på, så arrene bliver “beskyttet”. Derudover er ansigtsmasker ren guf for huden i den periode. Af creme har jeg brugt en balm fra La roche posay (der er meget tyk), decubal ansigtscreme, og almindelig fed creme til babyer (uden parfume, parabner osv.). Af ansigtsvask har jeg brugt La roche posay som er rigtig rigtig god. Husk at havde lidt forskelligt med på farten, -får ligemeget hvad bliver man knastør OVER det hele :-) tilgengæld vil du opleve mirakler.

    mange hilsner

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg vil lige sige at i forhold til ar fra akne har jeg benyttet La roche posay “Cicaplast” – dog må den ikke bruges samtidig med din akne creme (dalacin, clindoxyl osv.). Den er ikke et mirakel, men kan hjælpe lidt på det. Kunne godt tænkte mig at hører lidt mere om hvad der hjælper på det?
    Jeg har selv i tankerne at få en laser behandling der skulle hjælpe meget. Ellers er makeup jo generelt super til ihvertfald at dække røde og overfladiske ar.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Kan man bruge A-derma exomega? Jeg synes at have læst noget om, at den ikke må bruges på områder, hvor huden ikke er intakt, hvilket den vel ikke er, når man har urenheder? Eller?

    Jeg tager selv isotretinoin, som det hedder i dag. Det er vigtigt netop at vælge en creme MED fedtindhold, da medicinen fjerner hudens fedtlag. Det er sjældent fugt men derimod fedt som huden mangler under en behandling med isotretinoin. Det vidste jeg ikke den første mdr, og min hud tørrede HELT ud – jeg lignede virkelig en slange, der var ved at skifte ham!!

    Tak for en virkelig god blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Hej Sara

      Tak skal du have

      Det kan du absolut. Det står på stort set alle cremer som en forsigtighedsforanstaltning. Der er bestemt ikke nogen grund til at undgå A-Derma Exomega specielt. Tværtimod!

      Og jeg er helt enig i det med fedtindholdet. Jeg synes det lyder yderst ubehageligt at gå igennem en Isotretinoin tablet behandling uden creme med fedt i. Av! Tak for dit svar, det er meget lærerigt at høre dine og alle jer andres erfaringer om det her. Jeg har ikke selv prøvet Isotretinoin som tabletter.

      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete

    Nu ved jeg godt det er et sent svar..

    Men har selv været på en pillekur, og der var apotektet så søde at anbefale mig en creme fra Avéne.. Kan se der er andre der har nævnt det mærke, men de har lavet et creme specielt til folk der er på en pillekur hvor ansigtet tørrer ud..
    Efterfølgende har jeg sværget til Avénes produkter.. Det skal siges at jeg først i en alder af 23 (har døjet med min hud siden jeg var 14) fik at vide at jeg ikke må bruge oliebaseret produkter i ansigtet, og det til trods for at jeg har fået hjælp til at vælge produkterne til ansigtet. Så nu holder jeg mig til apotektets personale som for det meste ved hvad de snakker om.. Et lille sidespor..
    eight hour creme fra Elizabeth Arden er det eneste som virkede for mine læber, og så er Avénes håndcreme den bedste jeg nogensinde har fundet.. De fleste af tingene kan man købe billigere over amazon.uk..

    Håber det kan hjælpe folk som står i samme situation..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Hej.

    Først tusind tak for jeres skønne blog.

    Jeg er startet op på Iso-kuren for en lille uge siden og er helt forvirret, når det kommer til hudpleje under kuren.

    Hudlægen har sagt at jeg blot skal vaske mit ansigt med vand og så en creme efter behov, men lige nu føler jeg altså at min hud fedter helt vildt i t-zonen og min akne er blevet meget forværret.

    Kan I anbefale et renseprodukt?

    På forhånd tak for svar.

    Jeg håber at I læser kommentaren, selvom det er et ældre indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Kære Katrine

      Du skal klart gøre som din hudlæge siger. Og vente tålmodigt – enhver bums mm. har en livscyklus på en måned. Og derfor er der også i hvert fald en måned før du kan se effekten.

      Følg din hudlæges råd. Du kan bruge et hvilken som helst renseprodukt, der ikke fedter, og som er mildt og enkelt. Ansigtsrens gør ingen forskel ifht. fedtet hud iø. Du skal bare vente på at medicinen virker. Læs her om ansigtsrens: http://pudderdaaserne.dk/2011/12/20/de-bedste-ansigtsrens/

      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Selvom indlægget ikke er helt nyt, så tænkte jeg at jeg lige ville bidrage med mine erfaringer med hudpleje under isotretinoinbehandling – som jeg selv færdiggjorde i maj i år. Først og fremmest er det en jungle at finde rundt i, hvilke hud- og læbeprodukter der er bedst til at afhjælpe medicinens bivirkninger, og det er også forskelligt fra person til person.
    Jeg købte EN MASSE produkter på apoteket i begyndelsen, som var beregnet til pleje af hud i medicinsk behandling, men i sidste ende var der fire produkter som hjalp mig rigtig meget. Så meget at min hudlæge ville vide hvad jeg gjorde, for de havde sjældent set nogen med så “normal” hud i denne behandling. :)
    De fire produkter var:
    1. Læbepomade fra Irma Tusindfryd (el. Levevis som har en identisk – og naturlig – ingrediensliste) Denne pomade reddede seriøst mine læber, og var uden tvivl den mest effektive jeg har prøvet. Tidligere favoritter såsom Decubal og Ole Henriksens grønne lipbalm havde ingen effekt, hvilket jeg senere hen har læst skyldes, at de er petrolatumbaserede, og derfor kun beskytter på overfladen. Det stemmer også meget godt overens med min erfaring.
    2. Bioderma. En dejlig rensevand, som var mild og effektiv.
    3. Dagcreme til tør hud (fra Beauté Pacifique).
    4. Fugtmaske (fra Beauté Pacifique) som jeg brugte som natcreme, og virkelig gennemfugtede min hud. Den dæmpede desuden den ansigtsrødme man ofte får pga. isotretinoin.

    Håber at der er nogen der kan få glæde af mine råd og erfaringer. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hej.
    Jeg er også på accutin kuren for 2. gang. Første gang fik jeg ikke bemærkelsesværdig rødme i ansigtet, men denne her gang synes jeg det er blevet permanent? Er snart færdig med 2. måned.
    Jeg er ildrød på kinder og næse, konstant. Nogen der ved om det er normalt?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dåseposten