Sådan styrer du naturkrøllet hår

31.05.12

“Hvordan skal jeg så gøre, når jeg har krøller?”, spurgte en stor del af jer, da vi lavede indlægget om, hvordan man føntørrer sit hår. Og det burde vi selvfølgelig have set komme – men det har sådan to tyndhårede, skandinaviske glat-mankede dåser ikke en ærlig chance for at svare på. Så vi har hidkaldt ghd’s skandinaviske creative educator Mette Boll Petersen igen for at få hendes kvalificerede råd til naturkrøllet hår. Så for resten af dette indlæg er det Mettes ord, der trænger igennem, og ikke vores – og det skal I være glade for!

Føn med halv varme og lav styrke
Ligegyldig hvilken metode der bruges, er det vigtigt at føntørre med halv varme og lav styrke – for meget blæs og varme vil få krøller til at kruse og blive ustyrlige. Brug alligevel altid en god kvalitet føntørrer – men brug den kun på halv styrke. Husk altid at afslutte med kold luft, da dette l?5ser den nye form og giver glans.

Start med at føntørre, når håret er 70 procent tørt – men i modsætning til glat hår, kan du ikke bare grov-føntørre indtil de 70 procent. For så får du kruset og uregerligt hår. På med diffuseren og ned på halv varme og kraft hele vejen eller sno håret i totter (se beskrivelse længere nede på bloggen)

Brug de rette produkter
For at krøller bevarer spændstighed og ikke kruser er det vigtigt at tilføre fugt til håret allerede igennem shampoo, kur og conditioner. Når du styler skal du bruge et stylingprodukt, der både beskytter mod varme og giver glans og let hold. Mange med krøller vil have gavn af en mousse til dette formål. Men husk at bruge en mousse med det rette hold og ikke en der gør håret for stift – looket denne sæson er mere naturligt.

Tør håret med en diffuser
Når håret tørres kan man vælge at bruge en diffuser. Hvis du ønsker mere volumen og spændstighed til krøllerne i bunden, vender du hovedet nedad. Hvis ikke så står du bare ret op og ned.

Særligt look til krøller
Et andet tip som giver et rigtigt flot resultat er at sno hele håret i store totter. Når hele håret er snoet, føntørrer du det (husk halv kraft og halv varme) eller lader det lufttørre og til sidst sættes føntørren på for at aktivere produktet – varmen er også med til at give mere spændstighed. Når håret er HELT tørt, rusker du totterne ud med fingrene, og man får det fedeste look. Især hvis håret har tendens til at kruse. Det er meget vigtigt at håret er knastørt, før du rusker totterne ud – ellers falder det helt sammen igen.

Look til en tur i byen
Skal man i byen kan man bruge denne teknik fra ghd for at skabe lidt anderledes struktur i håret eller for at skabe krøller, hvis man har et sted hvor håret krøller for lidt (eller den side man har sovet på!)

Mettes yndlingsprodukter fra ghd til krøller
ghd’s total volume foam er et fantastisk produkt til føntørring af krøller ifølge Mette. Det beskytter både mod varme, udtørring og giver glans og fugt. Produktet tilføres inden føntørring.

Ovenpå moussen anbefaler hun smooth and finish serum fra ghd for at give ekstra glans og forhindre krus. Har man meget tørt krøllet hår som ikke mangler spænd men fugt kan man skifte total volume foam ud med ghd’ heatprotection spray da den indeholder masser af fugt. (se video).

Husk at spraye ghd’s curl hold på hver tot der krølles, når du bruger styleren. Den giver både hold og beskytter mod varne.

Du kan følge med på ghd’s danske Facebookside

Vælg den rette styler
Mini styleren er ofte en bedre størrelse til naturkrøller, da den falder mere naturligt ind i det naturkrøllede hår. Hvis du har mindre krøl, vil du ofte være gladere for den mindre størrelse. Hvis du har store fald kan du bruge den klassiske. I videoen ovenfor bruges mini styleren.

Husk at håret skal være helt tørt, inden en styler sættes på!!

Vi har aftalt med Mette, at hun også holder øje med kommentarfeltet og svarer på jeres spørgsmål om krøller. Fordi det er hun MEGET bedre til, end vi nogensinde bliver.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
40 kommentarer
Louise

Super lækkert med et indlæg til os med krøller!
Har I nogle bud på en mousse, der ikke får hverken mit hår eller min bankrådgiver til at ligner et pindsvin?

Anonym

Tillader mig lige at svare :o) Jeg har også selv krøller og har prøvet en del forskellige, men den der har virket allerbedst på mig og som jeg har sværget til i mange år, er fructis garnier, det skal være den der hedder extra strong altså nr. 5. Og den er tit på tilbud i bilka og føtex til halv pris.
Ellers må du prøve dig frem, hvad der virker for andre virker måske ikke for dig.

Krøltop

Jeg bruger personligt jomfru kokos og smelter det, hælder aloe vera i og bruger det som hår maske. Skyl det ude efter 20 min og brug så “redken fresh curls curl refiner” i, bruger en diffuser på middel varme og vupti smukke krøller uden frizz :).
Det skal også nævnes at jeg endda har afbleget hår.
Du kan købe øko jomfru kokos i fast form og aloe vera på urtegåden.dk

Pudderdåse Helene

Hej Krøltop
Ja, kokosolie er genialt….vi er storforbrugere hjemme hos os!
Tak for hårmaske-DIY…hvad gør Aloe Vera for håret?
Mvh. Helene

Krøltop

Ja kokos, især i fast form er det bedste.
Aloe vera gør at mit hår vokser hurtigere og stærkere.
Engang i mellem så kan man også bruge mandel olie i blandingen, det gør at mit hår får glans uden at jeg behøver serum til mit hår.
Og et til tip, mandelolie er utrolig godt for øjenvipperne, de bliver så flotte lange af det 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Krøltop
Tak for svar, ja mandelolie er genialt! Jeg er stor fan!
Mvh. Helene

Krøltop

Jeg er glad for at jeg kunne tilføje lidt, men I er altid velkomne til at besøge min blog 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Krøltop
Det kan du tro, vi vil <3
Kh. Helene

Malene Andersen

Fedt med råd til krøllerne 🙂
Har I nogle tips til hvad jeg skal gøre, hvis jeg ikke ønsker at få mine små krøller frem, men hellere vil have store bølger i håret? Det synes jeg er næsten umuligt uden glattejern, og helt umuligt hvis håret har mødt en føntørrer.

Gitte Dueholm Simonsen

Et super tip jeg fik af min frisør er, at når man har vasket håret og puttet balsam i, reder du håret med en bredtakket kam, og efter du har skyllet balsam ud, skal du IKKE rede håret inden du styler det, kun tørre det med håndklædet. Prøv det – man får de flotteste naturkrøller 🙂

Mette, ghd

Hej louise – moussen fra ghd koster 239 – og hedder total volume foam – du skal ikke bruge særligt meget af den, da det er en koncentreret mousse -fordelen ved den er at den både er varmebeskyttende, beskytter mod uv og kan bruges i både vådt og tørt hår – skal blot aktiveres ved hjælp af varme. Så selvom du betaler lidt mere for moussen skal du blot bruge dette produkt for at være dækket ind. Kan også sagtens bruges hvis du ønsker at føntørre dit hår glat.

Mette, ghd

Hej Malene – hvis du bruger teknikken som beskrevet ovenfor hvor du snor dit hår i totter – men du skal bare sno dem i store totter for at få en større bevægelse i håret – derudover er det en fordel at bruge en produkt der virker beroligende på dit hår – her anbefaler jeg ghd’s straight and smooth serie – der er 2 forskellige alt afhængig af hvilken hårtype du har (fint eller tykkere hår) – som beskrevet under moussen er den både uv og varme beskyttende – og kan bruges i både vådt og tørt hår – vådt når du føntørre og i det tørre hvis du engang imellem glatter det. Hvis du engang imellem ønsker store bølger er her et link: http://www.youtube.com/watch?v=dkWJF_XF6zY&feature=youtube_gdata_player
Her kommer du igen din straight and smooth spray i og føntørre – dernæst sprayes ghd

Mette, ghd

ghd’s curl hold på det tørre hår, hvorefter du fortsætter teknikken som vist i videoen.

Anita L.

Nogen forslag til, hvordan man styrer/tæmmer naturkrøllerne, hvis man IKKE bruger føntørrer? Jeg gider ikke stå og bakse med sådan en, men vil gerne have mere styr på kruset.

ida

Jeg har selv langt, naturkrøllet hår og har gennem tiden afprøvet alverdens forskellige produkter. Jeg gider heller ikke bruge tid med hårtørrer, så jeg lader det altid lufttørre. Jeg bruger Trevor Sorbie Long Hair Curl Cream – det er det bedste produkt, jeg har prøvet. Det definerer krøllerne uden at gøre dem stive, og er virkelig nemt! Produktet kan købes hos forskellige frisører, men du sparer penge ved at købe på nettet – bare søg på google 🙂

Anita L.

Tak – det prøver jeg. Det meste mousse m.m. giver jo fornemmelsen af, at ens krøller er blevet støbt i halvhård plastic.

Line Frederiksen

Uhh, et lækket indlæg! 🙂
Jeg gad helt vildt godt hvis jeg kunne få uddybet afsnittet der hedder “Særligt look til krøller”, forstår ikke helt hvad der menes med at sno håret? skal man holde en tot ad gangen og føntørre den eller har jeg misforstået det totalt? 😀

Caroline

Jeg kunne virkelig godt tænke mig en lidt mere uddybende forklaring af den der “sno håret”-metode.. Skal det snos og så fæstenes med elastikker? Og hvilket produkt er det, der skal bruges? 🙂
Jeg har selv noget virkelig blandet hår: Det kruser ved ørerne, er halv glat nederst ved nakken (specielt nu, hvor det er langt) og krøller i resten.. Mit bedste trick er at putte Nivea creme i, mens det er håndklæde tørt og lade det lufttørre helt eller lige føntørre rødderne ved lav styrke med en difus… Men det bliver ikke lige så flot længere, nu hvor det er blevet langt, og jeg mangler ofte inspiration til hvordan, det kan styles (det skal siges, at jeg er en pige, hvis eneste hårprodukter er shampoo og balsam, da jeg ikke kan finde rundt i alle de resterende produkter… 🙂 )

mette, ghd

Til Anita, det er rigtigt at førhen var der mange mousse der gav håret en rigtig stiv og knasende fornemmelse. Mange mousse er dog gjort meget lette – og som ghd’s fungere den som en mellemting mellem creme og mousse. Har hørt fra mange der er glade for at bruge ghd’s selvom de lader håret lufttørre, det vigtige med henhold til årstiden er uv- beskyttelsen. Ligegyldigt hvilket produkt du bruger er det vigtigt at produktet indeholder fugt, da det er dette der gør at krøllerne ikke kruser og ser matte ud.

mette, ghd

til Caroline og Line. Man fordeler et produkt i håret når håret er fugtigt. Her er mit favorit (som i sikkert kan fornemme 🙂 ) ghd’s total volume foam, da jeg elsker den naturlige fornemmelse den giver. Dernæst snor man håret i rimelige store totter (prøv jer frem for meget individuelt) prøv f.eks. med en 15 totter fordelt i håret. Når man sno’er håret undgår man at det kruser. Det skal ikke sættes fast med noget men bare hænge i totterne. Dette kan nogengange hjælpe hvis krøllerne også krøller lidt uens eller som Caroline beskriver ikke krøller så godt nogen steder – her skal man måske hjælpe lidt til med varme til sidst. Rusk først totterne ud når de er helt tørre.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *