Urban Decay Naked 2 paletten er landet i UK

07.02.12

Den har været i USA et stykke tid, dens forgænger var et af de mest hypede stykker makeup i nyere tid og nu kan vi købe den på de engelse webshops: Urban Decay Naked 2 paletten.

Helene siger, jeg er fjollet, og at den er kedelig. Jeg er ligeglad, og jeg elsker dem! Den første Naked palette er fantastisk og jeg må også eje den nye. Hvem kan have for mange neutrale øjenskygger?

Skal I andre også prøve den? Hvad synes I om den første?

Her kan du købe det
Urban Decay Naked 2 kan købes på lookfantastic.com og HQhair.com. De findes desværre ikke på det danske marked. Den første Naked palette er også på igen.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
19 kommentarer
K.Stender

Købte 1’eren på Jeres anbefaling – bruger den næsten dagligt. Er dog enig i, at der er lige lovlig meget glitter i nogle af dem, men det skal nu ikke ødelægge fornøjelsen på nogen måde.
Og må så lige sige at jeg rater den medfølgende primer højere end Pudderdåsernes all-time favorite fra Too faced. Jeg købte nemlig senere primeren fra Too Faced – og den holder faktisk ikke lige så godt som den fra Urban Decay.
Desværre var UD’s egen klassiske primer udsolgt sidst jeg var inde i web-butikken via Jeres link.
For mit vedkommende bliver det UD’s primer fremover.
Fantastisk blog, keep it up girls!

Pia

Hej Katja
Nu hvor du har både 1’eren og 2’eren, må du være den rette til svare på, om de ligner hinanden? Det synes jeg måske, at de umiddelbart gør…
Jeg har selv 1’eren og har kun set 2’eren på billeder. Og det er ofte lidt noget andet, når man prøver dem af i virkeligheden :o)
Jeg har lagt et spørgsmål på indlægget omkring Bio-Oil mht. brugen på nye ar. Måske er det druknet i mængden…
Katja, er du ikke sød at kigge på det? På forhånd tak.
Mange hilsner og god onsdag
Pia

Pudderdåse Katja

Hej Pia
Jeg har vist ikke været helt klar, jeg har ikke 2’eren endnu. Skal nok skrive udførligt når jeg har!
Kigger lige efter det andet.
Kh. Katja

Helle

Uha, hvor er jeg fristet! Hvilken af de to paletter vil du umiddelbart anbefale til en blond pige med lys hud? Vil gerne have mulighed for at lave smokey eyes, men den vil jo mest blive brugt til hverdagsmakeuppen. 🙂

Pudderdåse Katja

Jeg har ikke prøvet 2’eren så det tør jeg ikke sige endnu. Men… De er vist ikke så forskellige 😉

Helle

Måske man bare skulle bestille dem begge, for at være helt sikker 😉

Pudderdåse Katja

Fremragende løsning!

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *