Chanel neglelakkerne A/W 2011

Anmeldelse: Rudolph Care Acai Body Oil

Rudolph Care Acai Body OilOpmærksomme læsere har nok opdaget at Pudderdåserne er skeptiske overfor den naturlige og økologiske kosmetikindustri. Alt for ofte er produkterne fyldt med stærkt parfumerede æteriske olier og irriterende planteekstrakter og ikke ret meget andet interessant. Rudolph Care er en behagelig undtagelse fra det mønster.

Serien indeholder ingen af de æteriske olier, særligt allergene parfumestoffer eller irriterende planteekstrakter, som vi ellers ser i overflod i serier som Jurlique, Karmameju og Ole Henriksen. I stedet er serien kun mildt parfumeret og oven i købet både miljømærket og eco-certificeret. Rudolph Care var de første til at få begge mærker, og det er en af de få økologiske og naturlige serier, jeg uden tøven vil anbefale uden samtidig at være nødt til at advare om risiko for allergi og irritation.

Et sort bær rig på antioxidanter
Rudolph har kastet deres kærlighed på Acai-bærret, som er det bærende element i alle deres produkter. Acai er et lille bær, som er meget rigt antioxidanter. Det betyder ikke, at Acai er en mere effektiv antioxidant end alle mulige andre antioxidanter, men det er en rig kilde til antioxidanter, som er en grundsten i moderne hudpleje. Der findes voldsomt mange studier efterhånden om, hvordan antioxidanter beskytter huden mod de skader, som ilt og sollys

Tilbage til Rudolph Cares Body Acai Body Oil, som vi skal anmelde denne gang. Anledningen er, at den forrige fredag vandt Danish Beauty Award for Årets Kropsplejeprodukt (luksus). Og det er virkelig et luksusprodukt. Udover at prisen er deroppe af, så er hele designet, flasken, følelsen og duften en luksus-oplevelse. Det føles skønt at smøre den ind i huden, når du kommer ud af badet, og den trænger overraskende hurtigt ind og efterlader huden blød og gennemfugtet. Det er også en dejlig massageolie.

Oliven, mandel og jojoba
Olien er en lille bombe af antioxidanter, men det er faktisk ikke Acai, der står forrest i rækken, men derimod olivenolie, som er meget rig på antioxidanter og udgør en meget stor procentdel af denne olie. Derudover indeholder olien E-vitamin som også er en potent antioxidant. Olien er også rig på mandelolie og jojoba, som begge er fedtstoffer, der ligner huden selv, og som derfor beskytter huden og fugter huden godt.

Så alt i alt er Acai Body Oil et mildt og godt bud på en luksus kropsolie, hvis du ikke har noget imod at betale den høje pris. Til gengæld kan du glæde dig over, at du selvfølgelig sagtens kan bruge den som ansigtsolie, selvom den hedder Body Oil.

Her kan du købe det
Rudolph Care Acai Body Oil koster 445 kroner og kan blandt andet købes i Magasin, Magasins webshop, Illum og en række andre forhandlere.

   

25 kommentarer

  • Mette

    Hej:)
    Super blog – er i gang med at læse op på alle de gamle indlæg.
    Et spørgsmål til din sidste kommentar: Jeg har et stykke tid overvejet at investere i Rudolph Care ansigtsolien, men prisen skræmmer en smule, så jeg blev ret glad for at høre, at kropsolien kan bruges i ansigtet. Men er den i nærheden af at være lige så god/effektiv/fugtgivende som ansigtsolien – altså i ansigtet?
    Mette:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      De er anderledes. Ansigtsolien er ren acai-olie uden andet i. Spørgsmålet er så om ren acai-olie er 800 kroner værd for en lille flaske? Acai-olie er en antioxidant-superstar, men er når alt kommer til alt bare antioxidanter og dem kan du få på mange måder. Der findes mange stoffer, der er antioxidanter, og Acai er ikke nødvendigvis bedre end andre. Ingen tvivl om, at det er et godt produkt, men jeg er helt enig med dig i, at det er super dyrt. De er to vidt forskellige produkter, men der er også en god portion antioxidanter i denne. Olivenolie er en fremragende antioxidant også, det lyder bare knap så eksotisk ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • mette

      Tusind tak Katja, for at du tager dig tid til at uddybe så grundigt:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Velbekomme Mette :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne J

    Kære dåser,

    Har I prøvet nogle af de andre produkter fra denne serie? Her tænker jeg noget til min ekstremt tørre og følsomme hud?

    Elsker jeres skønne anmeldelser :-)

    Kh
    Marianne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Hej Marianne
      Nej jeg har ikke prøvet andet desværre.
      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte M

    Den lyder jo vildt lækker. Men helt ærligt, så tror jeg overhovedet ikke på, at den kan noget helt fantastisk som ingen andre cremer kan. Med en literpris på næsten 4450 kr. må jeg altså sige nej tak. Vil meget hellere investere i en Decubal Body Oil med en literpris på 600 kr. Kan slet ikke forestille mig hvor mange penge de må tjene på den anden – hold da op! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Jamen jeg er enig med dig langt hen ad vejen Charlotte. Det er mange penge. Decubals version kan dog desværre ikke prale af ret mange antioxidanter.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • pernille a

    Hej, tak for en skøn blog, og ikke mindst brugbare anmeldelser!!

    Har lige et superpinligt spørgsmål: Har ikke helt forstået hvordan man bruger olier, -der står altid at de skal smøres på lige efter badet, mens huden stadig er fugtig, -vil det sige at man ikke skal tørre sig med håndklædet først??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Ingen spørgsmål er pinlige! Og selvtak :-)

      Som jeg forstår det, og nu må nogen rette mig, hvis jeg tager fejl, så skal man tørre sig først, men huden er jo stadig en smule fugtig og varm lige når man har tørret sig med håndklædet og det er der, man smører sig ind i olien. Sådan tolker jeg det :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Ang olie og våd / fugtig hud, så fungerer det rigtigt godt hvis du masserer olien ind lige når du står ud af badet ,og derefter “dupper” dig tør med håndklædet. (lufttør gerne hvis du har tid)
    Inden du har fårt smurt creme i ansigtet er du tør og blød og klar til at tage tøj på ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Ved I, om der er ligeså mange antioxidanter i almindelig olivenolie som i den her luksus-udgave?
    Jeg tænker, om der er forskel i processen, når en olie skal bruges til kroppen frem for til madlavning?
    Jeg ved godt, at den her også indeholder mandel- og jojobaolie, som helt sikkert bidrager med ekstra antioxidanter, og at der ikke er risiko for at komme til at lugte lige rigeligt af køkken, men for mig kan en god olivenolie lige efter badet fungere ganske udmærket.
    Men jeg er lidt nysgerrig efter at vide, om jeg mister noget på antioxidant-fronten ved at snuppe olien fra køkkenskabet i den sammenhæng.

    Kh. Maria.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Nu skal jeg passe på med at komme med sammenligninger, det har jeg ikke helt datagrundlaget til, men olivenolie fra køkkenet er en udemærket kilde til antioxidanter. Den har også antiinflammatoriske egenskaber, indeholder gode fedtsyrer og meget mere. Så smør løs, hvis du kan holde lugten ud :-) Du mister den gavnlige effekt af mandel og jojoba, som har den her evne til at efterligne hudens egne lipider. Men du kan jo gå i gang med at blande din egen kropsolie :) Vindruekerneolie har også gode antioxidanter i sig og den lugter ikke.

      Der er ikke antioxidanter i mandel og jojoba.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Tror jeg skal lave et “bland din egen kropsolie”-indlæg. Jeg kan mærke inspirationen komme over mig :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Tak for et hurtigt og meget brugbart svar. Og med opklaringen på, hvad der indeholder antioxidanter.
      Selvom det selvfølgelig ikke er det samme som et færdigkøbt produkt, synes jeg, det er fedt at høre om billigere tips og alternativer, så jeg hepper helt sikkert på din inspiration og håber på et “bland din egen kropsolie”-indlæg :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Hååååber på et bland-din-egen-kropsolie-indlæg !!!! :)

    KH PIA http://www.beautycurry.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Har afprøvet alle rudolph care produkter og har været rigtig glad for dem. Især den dyre facial oil. Den rene acai olie giver huden en flot glød pga farven. Der skal bruges meget lidt og når den lige er varmet op på huden kan man faktisk smørre rundt længe. Den virker ekstremt helene på tør eksempræget hud.Uundværlig om vinteren. Til forslaget om at bruge bodyoil i ansigtet vil jeg foreslå at man kan gøre det sommer og bruge den dyre om vinteren hvor huden er mere udsat og hvis man feks er helårs cyklist.
    Acai olie er rig på vitaminer mineraler og essentielle fedtsyre (omega3,6,9)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej jeg har først fundet jeres blog nu, men jeg er rigtig positiv. Det er dejligt med anmeldelser og en kritisk vinkel på de mange skønhedstrends…. jeg vil bare sige, at jeg var glad for den lille svada omkring økologisk hudpleje. Jeg har nemlig også oplevet irriteret hud og knopper ved brug af fx Jurlique selvom de “naturlige” produkter hypes allesteder.
    Det er godt at vide, at det ikke kun er mig der har det sådan!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Helene

      Hej Asha!

      Tak for de søde ord! Vi er begge skeptiske overfor de naturlige produkter og kan se på reaktionerne her på bloggen, at vi langt fra er de eneste, så det er du heller ikke :)

      Mvh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Ved du, hvad der virker bedst; body oil eller body lotion? Er det en smagssag, om man er til olie eller creme, eller er den ene værd at fremhæve frem for den anden?
    På forhånd tak for hjælpen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Katrine
      Det er en smagssag. Vælg den konsistens, du bedst kan lide.
      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line⭐️

    Hej

    Har i et godt bud på en Body Oil der ikke er så dyr men er god?

    Mvh Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Hej Line. For eksempel Avene, Plaisir eller Matas har nogle gode. Du kan søge på bloggen, der er et par anmeldelser. Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chanel neglelakkerne A/W 2011