Skintonic – det skal man da bruge?

13.04.11
Clinique Mild Clarifying Lotion
Clinique Mild Clarifying Lotion
Clinique Mild Clarifying Lotion - en af de gode skintonics. Men er det nødvendigt?

Stimulerer, renser, toner, lukker porerne. Det er blot nogle af de påstande, der er knyttet til brugen af skintonic. Og skintonic bliver af mange brug og solgt som et nødvendigt skridt i hudpleje. Men er det nu også det?

Lad os se nærmere på, hvad der egentlig er i en skintonic.

Glem alt om at lukke porrerne
Først og fremmest, den egenskab, der typisk bliver knyttet an til en skintonic er, at den skulle kunne lukke porrerne. Glem det. Det kan ikke lade sig gøre, det er der ikke nogle ingredienser, der kan. Heldigvis for det, for vi har brug for dem.

Det, der derimod er i en skintonic, er det samme, som der er i din creme, serum eller lignende. Altså – forhåbentlig – gode antioxidanter, ingredienser der får dine hudceller til at opføre sig normalt, peptider, exfolierende ingredienser, vitaminer eller lignende.

Skintonic er altså bare endnu en måde at få disse ingredienser på, bare i en anden form.

Forskellig form, samme indhold
Er det så skidt? Nej, overhovedet ikke. Jeg bruger selv skintonic, for tiden bruger jeg Cliniques Mild Clarifying Lotion (for guds skyld mild, ikke?), og den er jeg rigtig glad for, fordi den indeholder salicylsyre, der blidt exfolierer huden. Kunne jeg have fået det samme af en creme, gel eller lignende med samme ingredienser? Ja.

Det, jeg prøver at sige, er, at gel, serum, skintonic, creme og hvad det ellers hedder, er ofte bare forskellige konsistenser, det er de samme ingredienser, der er i. Så brug den type konsistens, du foretrækker, lad være med at tro, at det er et must at bruge en skintonic OG et serum OG en creme.

Du kan også nøjes med skintonic
Det betyder også, at hvis du har fedtet eller uren hud, og typisk ikke har lyst til at smøre dig ind i creme, så kan du ofte få de samme gode ingredienser, som der er i mange cremer, ved at bruge en god skintonic som det eneste.

Som en sidste fordel kan en skintonic på en vatrondel fjerne de sidste rester af makeup. Men en god makeupfjerner skulle gerne være i stand til at fjerne det hele af sig selv.

Pas på de brådne kar
Der er til sidst to typer skintonic, jeg vil advare imod. For det første så vær opmærksom på dem, der indeholder store mængder alkohol (I har snart opdaget, at jeg ikke er pjattet med alkohol på huden, ikke?) og dernæst dem, der mest består af vand og parfume/æteriske olier. De sidste har ingen fordele for huden og kan tværtimod irritere huden.

Bruger du skintonic?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
29 kommentarer
Betina

Hej Katja – tak for dit svar! 🙂
Mht. en mild eksfoliering i skintonic form – ville høre om du/I har nogen erfaringer med Mario Badescu der har et par stykker skintonic/lotions hvor der står de er “eksfolierende” og nogen af dem uden alkohol. Burde de så i realiteten have de samme fordele som min elskede Mild Clarifying lotion? Har I prøvet Mario Badescu’s selv eller hørt noget om dem?
Tak igen hvis I har tid til at svare 🙂
ELSKER jeres blog!
Hilsen Betina

Mia

Er der nogle eksfolierings produkter fra La roche posay du/i vil anbefale? 🙂 Min hud er ret sensitiv

Louise

Jeg har tidligere fået banket ind i hovedet, at man skal bruge skin tonic fordi det fjerne det lag af kalk der sidder i ansigtet efter man har vasket det. Er der noget om det, eller er det en skrøne? Jeg bruger lige nu Clinique Clarifying Lotion efterfulgt af jeres T-Zone Peeling og Niacinamid 10% og derefter en dagcreme.

Katja Moikjær

Kære Louise. Jeg har også godt hørt det. Kalk er bestemt ikke godt for huden, men vores anbefaling er at bruge mindre vand i det hele taget. Kh. Katja

Susser

Hej Pudderdåser.
Jeg har store, åbne porrer på min næse,som jeg desperat forsøger at skjule med alverdens pudder/forundation men at the end of the day, så er de store og tydelige igen! Hvordan huler lukker jeg dem? Der er heldigvis ikke hudorme i. Men jeg vil så gerne have glat jævn hud på min næse. Jeg har ellers ikke “problemhud”. Håber på svar. Mvh. Susser

Katja Moikjær

Hej Susser. Hvad bruger du af hudpleje i ansigtet? Vi har en gennemtestet kur mod porer, der driller:
Salicylsyre og niacinamid. De to ting til sammen kan få genstridige porer til at opføre sig ordentligt.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *