Har du nogensinde tænkt over, hvor mange forskellige kosmetikprodukter, du bruger i løbet af en dag? Det bliver til mere, end man tror, når man begynder at tælle. Det har jeg gjort for nylig i forbindelse med mit arbejde som dommer i Danish Beauty Award.
Hvad er Danish Beauty Award?
Danish Beauty Award ? i daglig tale kaldet DBA ? er en prisuddeling i den danske kosmetikbranche, hvor der uddeles priser til årets bedste skønhedsprodukter inden for en række kategorier som bl.a. Årets Dameduft, Årets Hudplejeprodukt, Årets Hårprodukt, Årets Makeupprodukt, Årets Danske Produkt m.v. Danish Beauty Award afholdes i år for 5. år i træk.
Alle tilmeldte produkter vurderes af et dommerpanel bestående af eksperter inden for skønhedsområdet med hver deres ekspertise. Dommerpanelet består bl.a. af makeupartister, skønhedsjounalister, brandingeksperter og andre fagfolk, der kan vurdere produkterne fra forskellige synsvinkler.
Vinderne afsløres ved en prisuddelingsfest i bedste Oscar-stil. Du kan se billeder fra sidste års prisuddeling her
I Danish Beauty Award er der i år tilmeldt ca. 400 produkter, som dommerpanelet skal teste, diskutere og vurdere ? dels hjemme på badeværelset og dels på dommermøderne, som til tider kan være ganske underholdende, når de enkelte dommere holder brandtale for et produkt, diskuterer en tendens eller graver sig ned i ingredienslisten og nærstuderer indholdsstofferne.
Da jeg skulle i gang med dette års dommerarbejde kort før jul, stillede jeg alle produkterne op på et bord, og jeg må indrømme, at det så en smule uoverskueligt ud. Men jeg brugte min sædvanlige dommerstrategi, der går ud på, at tage produkterne med på badeværelset i grupper og forholde mig til produkterne i en gruppe igennem en periode, før jeg tager fat på næste gruppe. For det er jo ikke 400 mascaraer eller 400 hårkure, som skal testes. Det er en skøn blanding af alle de typer skønhedsprodukter, som man bruger i løbet af en dag, en uge eller en måned.
På en enkelt dag, kommer jeg faktisk op på at bruge ret mange produkter, fra jeg står op om morgenen og går i bad, til jeg renser mig ansigt om aftenen og går i seng. Nogle dage bruger jeg selvfølgelig flere produkter end andre dage, for det er jo ikke hver dag jeg fx tager neglelak på eller barberer ben, men på en god ?self-pampering? dag, hvor jeg går hele plejeprogrammet igennem, kan jeg godt bruge over 80 forskellige produkter. Se bare her:
Morgen:
- Face scrub
- Ansigtsrensemousse og/eller -gelé
- Shampoo
- Hårkur/hårmaske
- Balsam
- Body scrub
- Body wash
- Hårfjerningsprodukt til benene
- Barbercreme til armhulerne
- After shave crème eller olie
- Neglelakfjerner
- Hårolie eller antifrizz-produkt
- Hair volume spray eller balm
- Varmebeskyttelse til håret inden styling
- Øjenserum
- Øjencreme
- Ansigtsserum eller -olie
- Ansigtscreme fugt og/eller antiage, whitening eller urenheder
- Line filler til at spartle de værste linjer/rynker ud?
- Læbepomade
- Solbeskyttelse til ansigtet
- Solbeskyttelse til læberne
- Body lotion/-crème
- Body oil
- Opstrammende body creme
- Anticellulitecreme
- Bustecreme
- Décolleté- og hals-creme
- Shine olie eller pudder til décolleté og arme
- Body mist
- Deodorant
- Fodcreme
- Håndcreme
- Neglecreme
- Forskellige stylingprodukter til håret alt efter, om jeg er i humør til volumen, krøller, glat hår osv.
- Hårelixir, der samler spidserne
- Shine produkt til håret
- Solbeskyttelsesspray til håret
- Finishing spray med hold/hårlak
- Ansigtsprimer
- Concealer til mørke områder
- Dækstift/concealer til urenheder
- Neutraliseringsprodukt til røde områder
- Flydende foundation, farvet dagcreme eller bronzer
- Mineralsk foundation
- Setting powder
- Fiksering af brynene
- Primer på øjenlåg
- Øjenskygge til highlights
- Øjenskygge til mørke skygger
- Flydende eyeliner på øjenlågskanten
- Kohl i vippekanten
- Volumenmascara
- Mascara der giver længde og spreder vipperne
- Korrektionspen, når jeg er kommet til at grisse med mascaraen?
- Brynfarve
- Blush og/eller bronzing powder til kinderne
- Highlighter til tindinger, pande og næse
- Primer til læberne
- Læbestift og/eller lipgloss
- Parfume
I løbet af dagen
- Fast pudder til touch up i løbet af dagen
- Ansigtsmist i løbet af dagen
- Repaircreme i løbet af dagen til tørre neglebånd, læber, flyvsk hår mv.
Om aftenen:
- Øjenmakeupfjerner
- Rensecreme og/eller -mælk
- Skin tonic
- Ansigtsmaske
- Øjenmaske
- After sun
- Øjennatcreme
- Natserum
- Natcreme
- Læbebalm
- Selvbruner til ansigtet
- Selvbruner til kroppen
- Neglebåndscreme
- Underlak til neglene
- Neglelak
- Nail art dekoration på neglene
- Overlak til neglene
- Hurtigtørreprodukt til neglelakken
- Plejebalm til øjenvipperne
- Negleolie
- Natkur til håret
Hertil kommer så hygiejneprodukter som tandpasta og sæbe samt hele udvalget af beauty accessories og hjælpemidler såsom føntørrer, styler, øjenvippebukker, neglefil, pincet, hårbørste, kunstige negle, hårpynt osv. Men det er en helt anden skønhedshistorie.
Når jeg deler de 400 DBA-produkter op i grupper med op til 80 produkter i hver gruppe, ja, så er opgaven pludselig ikke så uoverskuelig mere. Det er en ren fornøjelse at teste de mange skønne produkter, og jeg føler mig meget velfugtet, velplejet og velduftende for tiden. Ja, den eneste klage jeg har fået på hjemmefronten er, at jeg er alt, alt, alt for længe på badeværelset?
Senere på måneden er dommerpanelet klar til at melde ud, hvem de 5 nominerede er i hver kategori. Det vil du kunne læse mere om her.
Den 6. maj afholdes selve prisuddelingen, hvor de endelige vindere i hver kategori afsløres.
Her kan du se sidste års vindere.
Vær med til at stemme på de skønne produkter
Nu kan DU være med til at bestemme, hvem der skal vinde Årets Forbrugerpris i Danish Beauty Award 2011. Forbrugerprisen er en af de priser, der uddeles ved den store prisuddelingsfest den 6. maj, og vinderen er valgt af forbrugerne gennem Forbrugerafstemningen.
Forbrugerafstemningen er nu i gang, og du kan sætte din stemme på et af de skønne produkter her.
Og så kan du oven i købet selv teste produkterne i forbrugerafstemningen i din nærmeste Matas-butik, hvor alle produkterne til Årets Forbrugerpris er udstillet.
God fornøjelse!
Nina H. Kluge
Du kan følge med i de nyeste beauty trends og tilmelde dig det gratis nyhedsbrev BeautyNews på Fagbladet Kosmetiks webmagasin her
Ansvarshavende redaktør på fagbladet Kosmetik og nyhedsbrevet BeautyNews samt webredaktør på www.fagbladetkosmetik.dk Nina H. Kluge har gjort Pudderdåserne den ære at gæsteblogge om Danish Beauty Award.
Hold da op! 85 lød af helt vildt meget, men kan jo godt se at jeg også bruger en god del af de ting, der nævnes her. Tror dog ikke jeg kan komme op over 50 alligevel.
Ja, det lyder nemlig helt vildt, men mange af produkterne er om ikke daglige så ugentlige aktører hjemme hos mig. Hvis jeg tør, tæller jeg efter en dag…
Ok…om så jeg gør mig umage kan jeg ikke komme op på 20!!! Måske hvis jeg talte tandpasta o.l. med 🙂
Og jeg er altså ikke en stenalder chick eller noget ha ha… Wau… tænk at nogen gør det HVER dag puha 🙂
Hej Mille!
Stenalder chick, fnis!! Min liste er blevet kraftigt reduceret de senere år, ikke fordi jeg gør mindre ud af mig selv, men fordi allergi og overfølsomhed er blevet en fast følgesvend i hverdagen.
Da min mand så listen, kommenterede han tørt, at han da vist nok kunne komme op på tre (håndsæbe, shampoo og deo).
[…] […]