MAC Surf Baby kollektion til sommer 2011

Nina gæsteblogger: Jeg bruger 85 skønhedsprodukter på en dag

Nina Kluge i gang med morgenritualet

Nina Kluge i gang med morgenritualet

Har du nogensinde tænkt over, hvor mange forskellige kosmetikprodukter, du bruger i løbet af en dag? Det bliver til mere, end man tror, når man begynder at tælle. Det har jeg gjort for nylig i forbindelse med mit arbejde som dommer i Danish Beauty Award.

Hvad er Danish Beauty Award?
Danish Beauty Award ? i daglig tale kaldet DBA ? er en prisuddeling i den danske kosmetikbranche, hvor der uddeles priser til årets bedste skønhedsprodukter inden for en række kategorier som bl.a. Årets Dameduft, Årets Hudplejeprodukt, Årets Hårprodukt, Årets Makeupprodukt, Årets Danske Produkt m.v. Danish Beauty Award afholdes i år for 5. år i træk.

Alle tilmeldte produkter vurderes af et dommerpanel bestående af eksperter inden for skønhedsområdet med hver deres ekspertise. Dommerpanelet består bl.a. af makeupartister, skønhedsjounalister, brandingeksperter og andre fagfolk, der kan vurdere produkterne fra forskellige synsvinkler.

Vinderne afsløres ved en prisuddelingsfest i bedste Oscar-stil. Du kan se billeder fra sidste års prisuddeling her

I Danish Beauty Award er der i år tilmeldt ca. 400 produkter, som dommerpanelet skal teste, diskutere og vurdere ? dels hjemme på badeværelset og dels på dommermøderne, som til tider kan være ganske underholdende, når de enkelte dommere holder brandtale for et produkt, diskuterer en tendens eller graver sig ned i ingredienslisten og nærstuderer indholdsstofferne.

Danish Beauty Awards hårdtarbejdende dommerpanel

Danish Beauty Awards hårdtarbejdende dommerpanel

Da jeg skulle i gang med dette års dommerarbejde kort før jul, stillede jeg alle produkterne op på et bord, og jeg må indrømme, at det så en smule uoverskueligt ud. Men jeg brugte min sædvanlige dommerstrategi, der går ud på, at tage produkterne med på badeværelset i grupper og forholde mig til produkterne i en gruppe igennem en periode, før jeg tager fat på næste gruppe. For det er jo ikke 400 mascaraer eller 400 hårkure, som skal testes. Det er en skøn blanding af alle de typer skønhedsprodukter, som man bruger i løbet af en dag, en uge eller en måned.

På en enkelt dag, kommer jeg faktisk op på at bruge ret mange produkter, fra jeg står op om morgenen og går i bad, til jeg renser mig ansigt om aftenen og går i seng. Nogle dage bruger jeg selvfølgelig flere produkter end andre dage, for det er jo ikke hver dag jeg fx tager neglelak på eller barberer ben, men på en god ?self-pampering? dag, hvor jeg går hele plejeprogrammet igennem, kan jeg godt bruge over 80 forskellige produkter. Se bare her:

Morgen:

  1. Face scrub
  2. Ansigtsrensemousse og/eller -gelé
  3. Shampoo
  4. Hårkur/hårmaske
  5. Balsam
  6. Body scrub
  7. Body wash
  8. Hårfjerningsprodukt til benene
  9. Barbercreme til armhulerne
  10. After shave crème eller olie
  11. Neglelakfjerner
  12. Hårolie eller antifrizz-produkt
  13. Hair volume spray eller balm
  14. Varmebeskyttelse til håret inden styling
  15. Øjenserum
  16. Øjencreme
  17. Ansigtsserum eller -olie
  18. Ansigtscreme fugt og/eller antiage, whitening eller urenheder
  19. Line filler til at spartle de værste linjer/rynker ud?
  20. Læbepomade
  21. Solbeskyttelse til ansigtet
  22. Solbeskyttelse til læberne
  23. Body lotion/-crème
  24. Body oil
  25. Opstrammende body creme
  26. Anticellulitecreme
  27. Bustecreme
  28. Décolleté- og hals-creme
  29. Shine olie eller pudder til décolleté og arme
  30. Body mist
  31. Deodorant
  32. Fodcreme
  33. Håndcreme
  34. Neglecreme
  35. Forskellige stylingprodukter til håret alt efter, om jeg er i humør til volumen, krøller, glat hår osv.
  36. Hårelixir, der samler spidserne
  37. Shine produkt til håret
  38. Solbeskyttelsesspray til håret
  39. Finishing spray med hold/hårlak
  40. Ansigtsprimer
  41. Concealer til mørke områder
  42. Dækstift/concealer til urenheder
  43. Neutraliseringsprodukt  til røde områder
  44. Flydende foundation, farvet dagcreme eller bronzer
  45. Mineralsk foundation
  46. Setting powder
  47. Fiksering af brynene
  48. Primer på øjenlåg
  49. Øjenskygge til highlights
  50. Øjenskygge til mørke skygger
  51. Flydende eyeliner på øjenlågskanten
  52. Kohl i vippekanten
  53. Volumenmascara
  54. Mascara der giver længde og spreder vipperne
  55. Korrektionspen, når jeg er kommet til at grisse med mascaraen?
  56. Brynfarve
  57. Blush og/eller bronzing powder til kinderne
  58. Highlighter til tindinger, pande og næse
  59. Primer til læberne
  60. Læbestift og/eller lipgloss
  61. Parfume

 

I løbet af dagen

  1. Fast pudder til touch up i løbet af dagen
  2. Ansigtsmist i løbet af dagen
  3. Repaircreme i løbet af dagen til tørre neglebånd, læber, flyvsk hår mv.

 Om aftenen:

  1. Øjenmakeupfjerner
  2. Rensecreme og/eller -mælk
  3. Skin tonic
  4. Ansigtsmaske
  5. Øjenmaske
  6. After sun
  7. Øjennatcreme
  8. Natserum
  9. Natcreme
  10. Læbebalm
  11. Selvbruner til ansigtet
  12. Selvbruner til kroppen
  13. Neglebåndscreme
  14. Underlak til neglene
  15. Neglelak
  16. Nail art dekoration på neglene
  17. Overlak til neglene
  18. Hurtigtørreprodukt til neglelakken
  19. Plejebalm til øjenvipperne
  20. Negleolie
  21. Natkur til håret

 Hertil kommer så hygiejneprodukter som tandpasta og sæbe samt hele udvalget af beauty accessories og hjælpemidler såsom føntørrer, styler, øjenvippebukker, neglefil, pincet, hårbørste, kunstige negle, hårpynt osv. Men det er en helt anden skønhedshistorie.

Når jeg deler de 400 DBA-produkter op i grupper med op til 80 produkter i hver gruppe, ja, så er opgaven pludselig ikke så uoverskuelig mere. Det er en ren fornøjelse at teste de mange skønne produkter, og jeg føler mig meget velfugtet, velplejet og velduftende for tiden. Ja, den eneste klage jeg har fået på hjemmefronten er, at jeg er alt, alt, alt for længe på badeværelset?

Hvem vinder?
Senere på måneden er dommerpanelet klar til at melde ud, hvem de 5 nominerede er i hver kategori. Det vil du kunne læse mere om her.
Den 6. maj afholdes selve prisuddelingen, hvor de endelige vindere i hver kategori afsløres.
Her kan du se sidste års vindere.

Vær med til at stemme på de skønne produkter

Nu kan DU være med til at bestemme, hvem der skal vinde Årets Forbrugerpris i Danish Beauty Award 2011. Forbrugerprisen er en af de priser, der uddeles ved den store prisuddelingsfest den 6. maj, og vinderen er valgt af forbrugerne gennem Forbrugerafstemningen.

Forbrugerafstemningen er nu i gang, og du kan sætte din stemme på et af de skønne produkter her.

 Og så kan du oven i købet selv teste produkterne i forbrugerafstemningen i din nærmeste Matas-butik, hvor alle produkterne til Årets Forbrugerpris er udstillet. 

God fornøjelse!

 Nina H. Kluge

Du kan følge med i de nyeste beauty trends og tilmelde dig det gratis nyhedsbrev BeautyNews på Fagbladet Kosmetiks webmagasin her

Ansvarshavende redaktør på fagbladet Kosmetik og nyhedsbrevet BeautyNews samt webredaktør på www.fagbladetkosmetik.dk Nina H. Kluge har gjort Pudderdåserne den ære at gæsteblogge om Danish Beauty Award.

5 kommentarer

  • Hold da op! 85 lød af helt vildt meget, men kan jo godt se at jeg også bruger en god del af de ting, der nævnes her. Tror dog ikke jeg kan komme op over 50 alligevel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pudderdåse Helene

    Ja, det lyder nemlig helt vildt, men mange af produkterne er om ikke daglige så ugentlige aktører hjemme hos mig. Hvis jeg tør, tæller jeg efter en dag…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Ok…om så jeg gør mig umage kan jeg ikke komme op på 20!!! Måske hvis jeg talte tandpasta o.l. med :)
    Og jeg er altså ikke en stenalder chick eller noget ha ha… Wau… tænk at nogen gør det HVER dag puha :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pudderdåse Helene

    Hej Mille!

    Stenalder chick, fnis!! Min liste er blevet kraftigt reduceret de senere år, ikke fordi jeg gør mindre ud af mig selv, men fordi allergi og overfølsomhed er blevet en fast følgesvend i hverdagen.
    Da min mand så listen, kommenterede han tørt, at han da vist nok kunne komme op på tre (håndsæbe, shampoo og deo).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MAC Surf Baby kollektion til sommer 2011