31 Kommentarer til Test af solcreme: La Roche-Posay Anthelios XL

  1. God anmeldelse! Personligt bruger jeg Cliniques City block, da jeg synes det er smart at man sådan kan komme den ovenpå ens daglige fugtighedscreme, men kunne da også godt finde på at prøve den I nævner fra Anthelios. Ville ønske at der bare fandtes ét superprodukt med både fugt, antiage og tonsvis af solcreme – i én tube!

  2. Malene

    Tak for god anmeldelse. Jeg kan kun give jer ret i det med alkoholen, men det er jo især i solcreme, det er at finde, så jeg tænker der netop er en god grund til det. Så jeg accepterer det.

    Og så vil jeg lige komme med en uddybning af jeres anmeldelse. Jeg har netop været 5 uger i Australien, så der havde jeg jo rig mulighed for at teste solcreme. Først vil jeg sige, at Australien altså har en virkelig skræmmende sol, så det med solcreme var super vigtigt for mig. Det er det nu altid, men når nu der er et kæmpe hul i ozonlaget over Australien, ja så får man virkelig respekt.

    Jeg havde heldigvis pakket flere forskellige La Roche-Posay-cremer, og det var jeg glad for. Jeg blev på intet tidspunkt forbrændt, de er nemme at smøre ud, de fedter ikke, og så er de svedfaste, hvilket kan anbefales. Den sidste uge løb jeg tør, og måtte derfor ty til australske produkter – de var slet ikke i nærheden i kvaliteten.

    Jeg køber ofte deres spray, da den kan være nemmere at fordele. Så den er rar at have for at spraye løbende. Og så bruger jeg den også i hovedbunden – jeg elsker den. Desuden kan jeg varmt anbefale den her: http://www.laroche-posay.com/products-treatments/Anthelios/Anthelios-XL-SPF-50-Extreme-Fluid-p3913.aspx
    - Den er tynd i konsistensen og den føles næsten som en almindelig dagcreme. Og så er den 50 i faktor hvilket er perfekt, da man jo, indrømmet, ofte ikke får smurt den mængde på som lægerne anbefaler. Og så er flasken lille og nem at have i tasken. men da den er meget drøj i brug holder den stadig længe. Der er i hvert fald meget tilbage selv efter fem uger i sol-himmelen.

  3. Charlotte, jeg kan kun give dig ret, jeg håber vi finder en. Jeg vil dog sige, at enhver solcreme i udgangspunktet kan bruges oven på din dagcreme.

    Malene, mange tak for dine erfaringer. Tak for at du deler dem med os.

  4. True, det bliver bare hurtigt en fedtet affære, også fordi man som regel ikke har tiden/tålmodigheden til at vente på at de forskellige lag “tørrer ind” så man kan komme noget andet ovenpå…

  5. Anja

    Er der en hjemmeside, hvor man kan købe produkterne billigere end i DK? Har de dem mon i Kastrup Lufthavn? :hmm:

    • Kære alle. Vi laver ind imellem med gode tilbud. Prøv at checke det på webapoteket.dk- og tilmeld dig evt. vort nyhesbrev

    • apotekeren.dk har et rimelig godt udvalg af solcremer, bare søg efter det. Priserne ser også meget fornuftige ud, og de leverer til adressen så det er jo kun praktisk.

  6. Anja, jeg bliver dig svar skyldig, men jeg skal nok holde udkig!

  7. Jep, Charlotte. Solcreme er en meget fedtet affære. Derfor jeg også er så glad for disse. Vi kigger også snart nærmere på dem fra Clinique. Men du bliver ikke glad for at høre, at City Block ikke findes i Danmark mere…

  8. Malene

    Her kan det fås billigere end DK. Mener det er Maria – modemedmere.dk – der engang anbefalede den. Har ikke selv handlet der endnu.

  9. Malene

    Snedigt at glemme linket: https://www.apo-rot.de/

    • Katja

      Tusinde tak for det link! Er du vimmer, hvor er der mange penge at spare :)

  10. Jeg er også La Roche-Posay fan, fordi den gode smøre bliver hvor den skal…nemlig ovenpå huden. Og så giver det jo et ekstra kip, når både hudlæger og kosmetologer (der ikke sælger mærket) også finder roserne frem.

  11. Pingback: oh-RAHNZH | Mode Med Mere

  12. Louise

    Jeg er også ret stor fan, især af Fluide Extreme til ansigtet. Min hud fedter nemt om sommeren, så der bruger jeg den alene, men nu bruger jeg den over min alm. dagcreme.

    Jeg har store problemer med soleksem på mine arme og det kunne selv 50+ ikke afhjælpe sidste sommer. Jeg begyndte dog først at bruge La Roche-Posay lidt sent på sommeren, da eksemen først havde vist sit grimme ansigt, så jeg håber det er derfor :-)

    Jeg synes dog desværre allerede, at jeg kan mærke lidt kløe og ane lidt begyndende eksem på armene her efter det gode vejr i påsken :-(

    • Øv. Soleksem er altså noget nasty noget. Tro mig, jeg kender det. Du må gå meget forsigtigt frem.

      Lad os høre, hvordan det går senere på sommeren.

  13. Pingback: Solcreme til ansigtet - Jubii Debatforum

  14. Kære Pudderdåser!

    TAK for jeres solcremeanmeldelser, som jeg suger til mig, da jeg – som mange andre- har problemer med huden. For mit vedkommende drejer det sig om melasma, brune pigmentpletter i ansigtet, som dukkede op i foråret sidste år og har krævet at jeg bruger faktor 50 hele tiden – nærmest året rundt.

    På kroppen er det intet problem, og her kan jeg nok også godt nøjes med en faktor 30, men i ansigtet er den straks værre. Fordi jeg skal bruge den dagligt får jeg problemer med at lægge makeup efterfølgende, netop fordi solcremerne fedter og nærmest klistrer til ansigtet, tilsyneladende uden nogensinde at blive absorberet! Træls!

    Men jeg er også stor fan af La Roche-Posay og har besluttet at min næste sending solcreme skal være herfra. Det jeg godt kan bruge jeres råd til, selvom der står noget om det i anmeldelsen, er hvorvidt det er nødvendigt for mig at købe ansigtscremen eller om om jeg uden problem kan bruge solmælken af samme serie til ansigtet, også når der skal være makeup ovenpå (jeg har tendens til tør hud i ansigtet, som kræver fugt og fedt)?

    Jeg investerer gerne i ansigtscremen hvis der vitterligt er en tydelig forskel på de to, men hvis den almindelige solcreme af samme mærke stort set er ligeså god til ansigtet, så kan jeg måske nøjes med den, eller..? Hvad tænker I efter at have testet dem, med det behov jeg har?

    På forhånd tak :)

    Mvh

    Mia Maria
    http://www.fashionfairytales.dk

    • Hej Mia Maria

      Først og fremmest ingen tvivl om at du gør det helt rigtige. Med melasma skal der en faktor 50+ året rundt til. Så rigtig godt!

      Nu har jeg siddet med dem igen, og ja der er forskel på konsistensen, men de trænger begge to cirka lige hurtigt ind, og der er ikke nogen specielt imponerende ingredienser i i form af antioxidanter, anti age ingredienser eller den slags i nogen af dem.

      Hvis jeg havde tør hud ville jeg gå efter en god creme eller serum først og så bruge den til kroppen bagefter i ansigtet. Så får du det bedste af to verdener og kan også eksperimentere med en creme med nogle af de ingredienser der har en – omend indrømmet – mindre effekt på melasma. Kig efter C-vitamin og niacinamid.

      Jeg tror sagtens, du kan lægge makeup oven på denne. Jeg kan i hvert fald godt.

      Jeg håber, det var svar nok, ellers må du endelig spørge igen. Og lad mig endelig høre, hvordan det går.

      Kh. Katja

      • Åh, det lyder skønt – tak for dine kyndige råd og yderst værdsatte mening. Jeg vil prøve den almindelige solcreme af i første omgang så :)

        Mange tak :)

        /Mia M

        • Velbekomme. For en sikkerheds skyld så gå en tur på apoteket og prøv dem på hånden og mærk efter, hvad du selv synes, før du køber. Det er meget personligt den slags. Hvis du altså har mulighed for det.

          Held og lykke med det :-)

          Kh. Katja

        • Charlotte Hvid

          Hej bare lige et lille tip. De har oftest prøver på apoteket. Har selv lige fået nogle her den anden dag for at afprøve solcremen (bruger den alm. dagcreme) Desuden til dig der døjer med pletter i ansigtet. Min søster havde samme problem, og fik at vide at det skyldtes hendes P-piller. Lige hendes slags piller var nogle der også hjalp imod uren hud. Ved ik om det noget du kan bruge, men synes jeg ville skrive det….

        • Det er en rigtig god idé at få en prøve, Tak for det Charlotte.

          Og du har helt ret i det med p-piller. :)

  15. Dorthe

    Katja. Nu købte jeg så kun den med faktor 30, men Thilde “klager” over, at hun syntes der er små sandkorn i. Har du oplevet det ?

    Mange hilsner Dorthe

    • Hej Dorthe. Nej slet ikke, men de har også rigtig mange solcreme, som de har i sortimentet, så der kan sagtens være et problem med den ene version og ikke med den anden. Men det lyder godt nok mærkeligt. Kan du selv mærke noget på den? Kh. Katja

      • Dorthe

        Tusind tak for svar :-)

        Jeg har prøvet at bruge lidt af den, og kunne godt mærke et par enkelte, men nu er Thilde meget sart, så det er nok bare hende. Skulle bare være sikker på, om det va rnoget du havde hørt før, før jeg bestiller en ny omgang.

        • Min søn er også MEGET sart, når det kommer til solcreme. Herhjemme tangerer det børnemishandling ;-) Men når de har så mange, så prøv da en af de andre.

        • Dorthe

          Nu har jeg bestilt den du har testen med faktor 50, så håber vi det bedste :-)

        • Held og lykke. Den føles i hvert fald ikke sandet, når jeg smører mig ind i den hver dag. Ellers er hun simpelthen en ægte prinsesse :-D

  16. IronApple

    En god anmeldelse!
    Jeg har lige fået købt en faktor 50 + Fluide Extreme til ansigtet.

    Hvor mange gange tager i solcreme på? På deres hjemmeside står der at man skal smøre noget på efter hver 2 time :/

    Er det ikke nok hvis man påføre det 1 gang dagligt i en rimelig mængde?

    Vil også lige høre om man kan smøre noget almindeligt fugtighedscreme på ansigtet efter solcremen? Jeg vil nemlig gerne have noget mineral foundation på til dagligt der kræver noge fugtighedscreme.

    mvh

  17. Tak skal du have. Hver 2. time lyder noget overdrevent. For mig kommer det an på, hvilken situation jeg er i. Om jeg ligger på en strand sydpå eller om jeg bare går rundt på en sommerdag i København. Det vigtigste er at smøre sig ind igen, hvis man har svedt meget eller været i vandet. På en helt almindelig dag derhjemme smører jeg mig kun ind om morgenen, hvorimod hvis jeg er sydpå smører jeg mig ind et par gange om dagen.

    Læs Kræftens Bekæmpelses råd her på deres solhjemmeside, det er dem, jeg lytter til i disse sager: http://www.cancer.dk/skrunedforsolen/solbeskyttelse/solcreme/Hvor+ofte+skal.htm

    Håber det hjalp.

    Kh. Katja

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Tilbage til forsiden    Tilbage til toppen