Lancôme Ultra Lavande

29.01.11
Lancôme Ultra Lavande
Lancôme Ultra Lavande
Foto: Lancôme

Fra første gang jeg så billederne af Lancômes forårskollektion Ultra Lavande, har jeg set frem i mod at få fingre i kollektionen. Desværre må jeg og andre længselsfulde makeupoholikere vente helt til uge 9 (cirka den 23. februar) med at se produkterne i butikkerne.

Ombre Magnétique
Lilla er nok den farve, som har fulgt mig længst, når det gælder makeup og den lavendelfarvede øjenskygge fangede straks mit blik. Da jeg siden læste, at vi i denne sæson skal møde den cremede glimmerskygge Ombre Magnétique igen og at det netop er denne skygge som kommer i den helt vidunderlige mørke lavendel nuance fra billederne, blev spændingen bare endnu større. Konsistensen af Ombre Magnétique skulle være mere cremet, så den drysser mindre, men stadig er super holdbar. Denne cremeskygge kommer i tre farver: Ultra-Lavande (en lidt mørk lavendel nuance), Disco Gold og Disco Silver, navnene på de to sidste beskriver vist farven ganske fint. Som sagt har jeg kun set farverne rundt omkring på nettet, fælles for dem alle tre er en stor mængde glitter, så det ser bestemt ikke kedeligt ud Jeg er ret spændt på, hvor forskellig Disco Silver er fra Urban Silver fra French Coquettes (Lancômes vinterkollektion).

Le Vernis
Farverne til neglene ser også meget fine ud og følger farvetemaet fra cremeskyggerne fint. Så vidt jeg ved, får vi dog kun 2 af de 3 lakker nemlig Violet Groove (mørk lavendel) og Disco Silver (glitrende sølv).

Butterflies Fever
Foto: Lancôme

Butterflies Fever
Lancôme har de sidste par år lavet nogle meget fine blush/higlightpudder compacts til deres kollektioner. I år følger motivet i denne compact kollektionens øvrige tema og hedder således Butterflies Fever. Motivet består som navnet antyder af sommerfugle og en sløjfe/butterfly (bowtie) og selvfølgelig det klassiske Lancôme symbol: rosen. Farven hedder Glowy Ballentine og består af farverne pink, lavendel, lilla, fersken og noget glitter i sølv.

Color Fever Gloss og L’Absolu Rouge
Kollektionens læbe farver er bæragtige eller helt lyse og meget glitrede. Glosserne kommer i farverne Beige Ballerine, Rose Ballerine og Lavande Ballerine og igen er navnene meget sigende. Læbestifterne L’Absolu Rouge fås i farverne Lily Rose (lys gultonet rosa farve), Daisy Rose (lys hindbærfarvet) og French Touch Absolu i farven Berry Rose (en mørkere bær nuance med perlemor).

Le Crayon Khôl
Lancôme har altid lavet gode eyelinere og efter en reformulering, skulle de være blevet endnu bedre (jeg har endnu ikke prøvet dem selv). Farverne til kollektionen er White, Pink Ballerina og Ultra Lavande. Pink Ballerina har jeg endnu ikke set billeder af, men jeg forestiller mig en nude pink med shimmer (a la I Get No Kick fra M.A.C.s Champale).

Som sædvanlig ?
Desværre har jeg ikke kunnet få at vide helt præcis, hvad som kommer til Danmark og hvad som ikke gør. Vi får sjældent lov til at se de meget fine Color Design Minerale Quad, som i denne kollektion findes i to farver nemlig Cool Lavande og Warm Lavande. Ligesom Lancômes Gel Eyeliner: The Artliner i farven Ultra Lavande nok heller ikke bliver at finde på de danske hylder.
Når jeg kender kollektionens omfang skal I nok blive opdateret.

Kilde

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
3 kommentarer
Sarah

Øh, det er ikke for det, men hvis det er uge 9, så er det altså først d. 28. februar – sorry 🙁

Pudderdåse Helene

Jubii… Så er det måske allerede i uge 8. Jeg synes helt bestemt at det var den 23. februar!

Maria Nyholm

hvis man godt kunne tænke sig at vide hvordan produkterne ser ud på, kan man se Michelle Phan’s video på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=bZbNlgdnZMw&feature=BF&playnext=1&list=QL&index=3
Der bruger hun en hel del af de nye produkter fra Ultra Lavande-kollektionen 😉

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *