Husker du solcremen?

Nye neglelak fra Essie til at følge dig gennem sommeren

Essie sommer 2010

Jeg har lige modtaget de lakker, jeg har købt fra Essies sommerkollektion på Beauty Bay, og de er så fine. Jeg blev lige nødt til at dele dem med jer.

Der er seks neglelakker i sommerkollektionen, jeg har købt de fire i en lille samlepakke med fire små. Og de er de skønneste sommerfarver. De er allesammen creme, dvs. helt uden glimmer, hvilket har været tendensen her i forår og sommer 2010.

Den første på min pegefinger er Pretty Edgy, som er en ret unik græsgrøn. Jeg er ret vild med den, selvom jeg sjældent går med grøn. Men en skal jo være den første.

På langemanden sidder Haute As Hello, som er en virkeligt kraftig koral, næsten neonagtig. Lige så kraftig er Knockout Pout, som er en hot pink der også næsten er neonagtig, uden at være en decideret neonlak. Der er virkeligt knald på de to, på den gode måde!

Til sidst har jeg Demure Vixen på, som er den stille og rolige i årets kollektion. Den er en meget klassisk nedtonet grålig lilla, som er super anvendelig, men slet ikke ligeså tjubangherkommerjeg, som de andre.

Udover de fire jeg har, er der også en orange, Vermillionaire og en lys pink, Miss Matched, i sommerkollektionen.

De koster 125 stykket herhjemme, så du kan med stor fordel købe dem her på Beauty Bay i stedet: Lookfantastic.com har ikke denne kollektion, jeg ved ikke hvorfor.

Jeg har købt de fire som miniaturer og sparet en del penge i forhold til de store. På den måde kan man få alle fire for 111 kroner plus fragt, og hvor tit opbruger man helt ærligt en neglelak? Jeg synes de små er en god måde at prøve flere farver på.

Jeg har ikke testet holdbarheden på disse endnu, men Essies lakker er generelt supergode.



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links

10 kommentarer

  • Sara

    Nøj de er læx – den grønne især. Dem må jeg overveje sammen med resort kollektionen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • RikkeV

    H&M har lige nu 2 x 4 små lakker med fine farver….De bliver afprøvet snarest…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pudderdåse Helene

    Hej Rikke!

    Dem skal jeg ind og lure på i morgen, de ser nemlig rigtig spændende ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laila

    Så fik jeg min summer collection + en resort mini collection = 8 små fine Essie lakker. Den koral farvede og den pind er matte – det ser dine ikke ud til at være?

    Den grønne er helt fantastisk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pudderdåse Katja

    Fedt! Jeg synes ikke de var rigtigt matte. Men heller ikke skinnende. Sådan midt i mellem? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laila

    MIn koral og pink er totalt matte – prøvede lige med et lag ovenpå, men ingen glans. Faktisk ligner det i den grad kvajeblæk, som du skriver om andetsteds. Det skal jeg nok lige vænne mig til ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pudderdåse Katja

    Laila, hvad med at lægge en topcoat på? Så får du glans på den måde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laila

    Ja, det er en god ide, men det blev nu også mindre matte da de hærdede op. Efter en dag eller to havde man ligesom ‘pudset dem af’, og de er jo yderst holdbare!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jytte

    beautybay.com tager ikke porto! Så den pris du ser på siden er den du betaler. Bruger selv siden rigtig meget (!); f.eks. Køber jeg de ellers dyre frisør-produkter der.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Hej Jytte. Det er helt rigtigt at der ikke længere er porto på Beauty Bay. Dette er et meget gammelt indlæg fra 2010, hvor BeautyBay opkrævede porto til Danmark. Det gør de heldigvis ikke længere :) Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Husker du solcremen?