Sådan vælger du den rigtige farve foundation

02.02.12
MAC All Ages All Races All Sexes

Foto: MAC

Hvordan finder man den rigtige farve foundation, spurgte en veninde andetsteds. Det kom der er meget langt svar ud af, og det vil jeg egentlig gerne dele med jer. For hold nu op, hvor går der mange mennesker rundt derude med den forkerte farve foundation. Og hvor er der mange ekspedienter, der er dårlige til at vælge den rette farve foundation til deres kunder. Jeg vælger helst selv, 9 ud af 10 gange kommer jeg hjem med den forkert farve, hvis jeg følger en ekspedients råd.

Prøv den på kinden
Du skal for det første prøve den på kinden, på ansigtet ned mod kæben. Der skal den være absolut usynlig og blende naturligt ind med din egen hudfarve. Den der med at prøve den på håndledet eller andre tåbeligheder man hører rundt omkring, det må I for guds skyld ikke falde for. I kan jo sammenligne jeres håndled med jeres ansigt og se, om de har samme farve…

Tag et spejl med ud
Derefter går du udenfor med et spejl og kigger i daglys på dig selv. Vi ser alle brandgodt ud i mindst fem forskellige farver foundations i butikkernes taknemmelige kunstige lys. I det skånselsløse dagslys er det noget helt andet. Så udenfor og kig efter!

Få en prøve før du køber
Vi siger det altid om alting, men især med foundation: Få en prøve før du køber nogetsomhelst. Få en prøve på den farve, du tror passer bedst og dem lige ved siden af. Og gerne også den anden type foundation, du også overvejer lidt. Og så prøver man du dem derhjemme I DAGSLYS!!! For det er første på grund af det der med det nådesløse dagslys. For det andet har visse modeller foundations en kedelig tendens til at oxydere. Når de kommer på huden og i kontakt med ilt, så bliver de markant mørkere eller får en orange eller pink tone i løbet af dagen. Not pretty… Og det kan du først se, efter nogle timer.

Så derfor: få en prøve! Og hvis de ikke vil give dig en prøve, vil du ikke købe din foundation der! Matas, Magasin mm. vil dog stort set altid give prøver i små plastikbøtter, som de har liggende.

Plombér hvis du VIL købe det med det samme
Hvis du insisterer på at købe med det samme, fordi du er rimelig sikker, så få alligevel en prøve eller flere, og så få plomberet det, du køber. Så kan du alligevel prøve den først, og så først åbne den ægte vare, når du er sikker.

Billigt er lige så godt – hvis du er gennemsnitsfarvet
De billige hylder i supermarkedet laver fuldt ud lige så gode foundations som de førnævnte dyre mærker, men har ofte kun 6 farver i mellem-leverpostejs-farvet. Så hvis du er meget lys eller meget mørk kan du have gavn af at kigge hos mærker som Bobbi Brown, MAC og lignende.

Husk at bytte når du har fået en forkert
Hvis du alligevel er kommet hjem med en foundation, der bare ikke passer, så kan du selvfølgelig bytte den og få den rigtige farve med hjem i stedet, hvis du har købt den et sted med ordentlig kundepleje. Jeg ved, man kan hos MAC og Bobbi Brown og helt sikkert også andre steder. Det manglede da bare! Jeg hører så mange gange folk beklage sig over, at en ekspedient har rådgivet dem til en forkert foundation, concealer eller noget tredje, så den bare ligger i skuffen. Jamen, så gå tilbage og få den byttet! De færreste er desværre klar over, at man kan det.

Og husk det vigtigste: En foundation i den rette farve er reelt usynlig på huden. Og mange har brug for en tone lysere om vinteren. Jeg skifter en nuance sommer og vinter.

Har I fundet jeres perfekte foundation-farve?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
39 kommentarer
Marie

sandt sandt sandt!
men ikke desto mindre er det ikke alle butikker der bytter. jeg havde købt en foundation i en forkert farve i matas. jeg havde jo selvfølgelig glemt den gamle flaske derhjemme, så jeg kunne se hvilket nummer der var på, men jeg var overbevidst om at det var den farve. anyway, da jeg kommer hjem opdager jeg jo at det er den forkerte, men de ville ikke bytte den (den var heller ikke plomberet), men man kan jo altid mærke på proppen om den har været af eller på. og sådan gik det 250 kroner lige ud af vinduet. brand ærgerligt!

Pudderdåse Katja

Nej det er det bestemt ikke! Jeg får derfor også altid plomberet alt, jeg er i tvivl om. Helene er sindsyg, hun får ALT plomberet. Det tager pænt lang tid, når hun handler 😀 Så bare sørg for at få alting plomberet. Og køb ind i de butikker, der bytter 🙂

Nanna

Man kan da ikke bytte en brugt Foundation??? Kan man? 🙂

Pudderdåse Katja

Det kommer an på hvorfor og under hvilke omstændigheder og i hvilken butik. Men jo, hvis du har grund til at klage og firmaet har en god politik på det område, så kan du da.
Hvis du har købt en foundation hos MAC fx. efter rådgivning fra en ekspedient og kommer hjem og finder ud af at farven er forkert alligevel, så jo, så kan du godt bytte den. Forudsat at de er enige i din vurdering i butikken selvfølgelig, og du ikke har brugt halvdelen af den 😉 Eller hvis du har købt en creme hos Bobbi Brown og slår ud af den. Så kan du også returnere den. Det kommer an på virksomhedens politik. Kiehl’s har også en tilfredshedsgaranti fx.
Hvilket er endnu en grund til at spørge ind til firmaernes politikker på disse områder og købe hos dem, der har den slags politikker.

Signe

Jeg havde virkelig fundet den PERFEKTE foundation-farve, som jeg også brugte i lang lang tid. Pludselig begyndte min hud at slå ud, og det viste sig så – efter jeg havde både tjekket, at grunden dertil ikke var ny mascara, shampoo, ansigtscreme eller andet gejl, at det var min elskede foundation. Øv, øv…
Så var jeg nede for at købe en ny Clinique-foundation som i butikkens lys også passede perfekt….. men men men. så kom jeg hjem, og den passede slet ikke. Så jeg må vist bruge tippet om at gå ud i dagslys og derudover også få prøver!

Pudderdåse Katja

Eeej hvor ærgerligt!
Typisk Clinique. De har et… orange ry 😀 Er den købt i Matas eller i deres egne standere? Hos dem selv ville jeg forsøge mig at klage. Jeg ved ikke, hvordan de er på det område?
Det var ikke det sidste af en flaske foundation af ældre dato, du var på? Så der simpelthen var tale om, at den var blevet for gammel eller der var gået bakterier i?
Godt jagt, den rette foundation er noget af det sværeste at finde.

Birgitte

Jeg ender også altid med den forkerte farve og konsostens og så ender det med at jeg helt dropper at bruge foundation i et laaaaaangt stykke tid.. Æv! Forsøger mig med en fra MAC nu – selvom jeg er lidt i tvivl om farven.. Men jeg prøver… Måske det lykkes?
Hvordan med de der farver i huden vs cremerne? Hvis man har lidt rosa eller beige undertone, vælger man så foundation med samme undertone, eller?

Pudderdåse Katja

Hej Birgitte
Det er lidt svært at sige noget generelt om. Det kommer helt an på lige præcis din hudfarve. Men hvis du har en pæn beige hudtone eller pæn diskret pink undertone så ja, så vil du sandsynligvis skulle bruge en foundation i den undertone også.
Men hvis du er mere rødmosset fx. (som Helene) så vil du måske have mere gavn af en let gylden undertone som neutraliserer det. Og under alle omstændigheder må en foundation aldrig have tydelige pink, fersken eller orange toner. Det skal se naturligt ud.
Så mit bedste svar bliver: Måske 🙂 Du må prøve 🙂
Kh. Katja

clotilde

I januar købte jeg en Lancome compact foundation som desværre vidste sig at blive orange efter et par timer på min ansigt. Da jeg forsøgte at få den byttet,sagde ekspedienten i Matas at det kunne hun absolut ikke gøre :-/

Pudderdåse Katja

Sådan er Matas 🙁

Sandra

Nu bruger jeg ikke foundation da jeg synes jeg får et alt for dukke agtig ansigt. Så jeg bruger pudder..
Og er blevet vejledet så mange gange, men har stadig ikke fundet en pudder jeg bare tænker den skal jeg have igen! 🙁

Pudderdåse Katja

Æv… Det ER svært. Men synes du ikke at pudder netop giver et tungere look? Hvad med en farvet dagcreme?

Natascha Maja

Jeg har efter mange fejlkøb langt om længe fundet den perfekte foundation, nemlig MACs Satinfinish i NC15.
For noget tid siden skulle jeg have en ny concealer og blev rådet af en af ekspedienterne til at købe den i NC20, fordi de efter sigende var meget lyse, og jeg endte med at snuppe den, selvom jeg var lidt skeptisk. Da jeg kom hjem, kunne jeg dog se, at den var alt for mørk og nærmest orange, når jeg fik den på. Jeg tog den med tilbage, selvom den altså var blevet brugt, og fik den heldigvis byttet til en anden uden problemer.
Jeg har prøvet noget lignende med en Origins foundation fra Matas, som jeg også blev rådet til at købe, men her var der intet at gøre, da jeg tog tilbage til butikken for at klage. Så jeg kan kun give jer ret i, at det kan betale sig at købe foundation i butikker med ordentlig service;)

Pudderdåse Katja

Præcis min oplevelse 🙂
Og hvor er det godt du har fundet den rigtige Foundation for dig

Tina T

Hej Katja jeg købte for et stykke tid siden Bobbi Browns foudation i farven wam sand, den er bare perfekt til min hud. Jeg har prøvet masser af gange at købe forkert farve foundation, for pokker hvor er sådan noget altså bare irriterende. Jeg købte engang en som jeg fik anbefalet af en Matas ekspendient for “hævlet” jeg lignede noget der var løgn, det var så slemt at folk sagde det til mig, jeg var mørkeorange i ansigtet virkelig frygtligt. Har også prøvet at købe forkert i supermarkedet ØV! Men er der noget jeg hader så er det når der er mega meget parfume i foundation, jeg købte en fra Max factor den er så fyldt med parfume at jeg ikke kan bruge den, desværre er Nivea også slem til at bruge alt for meget parfume i deres foundation og deres foundationer er ellers ret gode.

Pudderdåse Katja

He! Jeg er også Warm Sand i Bobbi Brown!
Ja det er slemt. Jagten på den rette foundation er lang. Så når man finder den bliver man også meget trofast.

Kas

Åh det var lige sådan en guide jeg havde brug for!
Jeg har brugt maxfactors second skin foundation i over et år, og har købt den lyseste, da jeg er virkelig lys (red. bleg), men den er desværre begyndt at virke orange på min hud, men så var jeg inde og shoppe på ELF, og købte deres HD foundation i den lyseste, men den var desværre slet ikke så lys som på hjemmesiden, og selvom de begge er billige er det bare virkelig ærgerligt med så nogle fejlkøb, så nu må jeg vidst på jagt kan jeg godt se på det hele 😛

Lone

Hej med jer!
Denne besked passer ikke helt ind her, men det er bare ret vigtigt! (synes jeg 😉 )
Denne sindssyge kulde og chillfaktorblæst gør, at jeg hver gang jeg har bevæget mig uden for, bliver tør, rød og irriteret i ansigtet.
Skal jeg smøre hele krydderen ind i vaseline eller hvad skal der til?
Hvad gør I inden I går ud? Og hvordan fungerer makeup oven på fx en fed creme?
Hilsner fra hende den sarte
PS TAK For det I gør herinde 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Lone!
Tak selv Lone <3
Min hud er også helt tosset og bliver smurt grundigt ind i fedtcreme hver morgen og aften. Nu har jeg været hjemme under dynen, trisset rundt i store uldne sokker, spillet spil med mine syge drenge og drukket masser af te, så det har ikke været nødvendigt med den helt vilde makeup 😛
Når jeg skal ud og har makeup på, bliver huden smurt med Hydranorme fra La Roche-Posay, som jeg har skrevet om her:
https://pudderdaaserne.dk/2011/09/25/fa-hjaelp-fra-la-roche-posay-nar-saesonen-skifter/
Den er fantastisk og gør et rigtig godt job uden, at man ser super fedtet ud i ansigtet.
Mvh. Helene

Tina T

Jeg vil anbefale dig at hvis du bruger en fed creme så sørg for at den trænger godt ind i huden før du lægger Make-up. Jeg bruger pt. hverdag når jeg kommer hjem fra arbejde (cykler) lægger jeg et ordentlig lag fugtmaske i hele ansigtet det er sådan en vidunderlig følelse så min ellers meget sarte hud har virkelig opførte sig pænt men mine læber derimod er så tørre. PS: Husk også at der ikke må være vand i cremen. Man kan evt også bruge en sportcreme den fra Matas fx. de beskytter også mod kulde. jeg bruger selv pt. Beaute Pacifique enriched moiturzing creme for dry skin den er vild god giver meget fugt, også bruger jeg Active sentisitive extreme comfort mask fra Yves Rocher hverdag og lader den sidde på, det er ret effektivt. Og hvis min hud er ekstrem tør og blussende så blander jeg en smule egiht hour creme i min natcreme det virker også effektivt.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *