Tina har spurgt, hvordan man vælger den rette makeup til sin øjenfarve. Hun har lagt mærke til, at nogle kvinder er i stand til at vælge den makeup, der lige præcis giver deres øjne en særlig glød.
Tricket er meget enkelt, det handler om kontrastfarver. Eller komplimentærfarver, som vi lærte om i formning og billedkunst i skolen. Du skal vælge de farver, der ligger direkte modsat i farvecirklen af din øjenfarve. Det vil fremhæve din naturlige øjenfarve smukt. Hvorimod hvis du for eksempel som jeg har grønne øjne, så vil grøn øjenskygge ofte være det, du har sværest ved at bære. Og så videre med de andre farver. Faktisk vil øjenskyggefarver i samme farver som din øjenfarve som regel være det, der klæder dig mindst (jeg har det virkelig svært med grøn selv, undtagen lime grøn som ser ret cool ud)
Blå øjne
Fremhæv blå øjne med gyldne farver. Komplimentærfarven til blå er orange, så gå efter den nedtonede version af orange, som er de gyldne farver, fersken, orange og lignende med gyldne toner. Og så er gul og orange altså supercool
Grønne øjne
Grønne øjne ser fantastisk ud med lilla og blommefarvede nuancer. Igen – komplimentærfarven til grøn er rød, men da de færreste af os ser godt ud med røde øjne, så er den neutrale version i form af lilla og blommefarvet super til at fremhæve det grønne. Jeg har grønne øjne og kan se på mig selv, at det virker. Gyldne og ferskenfarver er også godt.
Brune øjne
Brune øjne er lidt mere drilagtige. Der er jo i sagens natur ingen komplementærfarve til brun, så her ryger vores fine teori. Prøv at kigge på dine øjne og se, hvilke undertoner den brune farve har og prøv at gå efter kontraster til det. Grøn og bronze plejer at være sikre valg til brune øjne, men ellers nyd, at du har en øjenfarve, der kan bære det meste.
Grå øjne
Som med brune øjne har grå øjne selvfølgelig ingen komplimentærfarve. Men prøv med kølige nuancer såsom grålige og blommefarvede nuancer. Tina spurgte til Helle Thorning Schmidt som vitterligt har meget smukke øjne. Så vidt jeg kan se, er de grå, måske med en blågrønlig tone. Og på billeder har hun mest blommefarver på, hvilket klæder hende virkelig godt.
Fuck det hele
Men det vigtigste af det hele er, at det er lige meget. Jo, det er vigtigt at vide, så du ved, hvad der fremhæver din øjenfarve. Men det værste, du kan gøre, er at holde op med at gå med andet end en farve. Alle øjenfarver kan se knusende godt ud i alle farver. Det vigtigste er at have det sjovt, eksperimentere med hele paletten og ikke tænke, uh nej, jeg har grønne øjne, så må jeg nøjes med blommefarvet.
JUBII hvor blev jeg glad da jeg så den her – jeg bruger selv pt. lilla nuancer!
Og jeg har altid været lidt misundelig på Helle T’s øjne – det er så smukt når ens øjne stråler har glød, glans eller hvad man kan kalde det.
Men hun HAR jo også bare virkelig smukke øjne. Det kan man ikke tage fra hende. Hvilken farve øjne har du?
Jeg har grågrønne øjne i mit pas stod der grønne men vil sige de er i den i den grøngrålige version. Jeg har siddet idag og kigget på billeder af Helle T. S og hun har virkeig meget glans i sine øjne wauw. Da jeg så hende i den der lilla lange kjole til Dronningens Jubilæumfest jamen for pokker hvor var den kjole smuk, god stil.
De meget få gange jeg har været hos kosmetolog (2 forskellige) og fået lagt make-up så giver de mig altid marineblå på øjnene.
Er det rigtigt? Altså det gjorde Helene jo også på mig, den tossede kone, og det var jo faktisk pænt! Gjorde ikke noget specielt for min øjenfarve, men det ser ret cool ud. Orange og marineblå. Det er niiice
Jeg er helt enig. Det gør hun virkelig godt
Jeg har også grønne øjne (eller grøn/brune) og lige netop de der lilla/blomme-farver passer mig rigtig godt – kender ikke så meget til farvehjul, og har nok mest opdaget det ved et tilfælde. Så det er virkelig rart at få sat lidt ord på det med farver.
Især er det interessant, at du skriver, at grønne øjne har svært ved at bære grøn øjenskygge, for nøj hvor har jeg mange grønne øjenskygger anbefalet af forskellige kosmetik-ekspedienter, som jeg aldrig bruger. Og med din farve-forklaring vil jeg nok være mere tilbøjelig til at sige fra og styre udenom grønne farver.
Du lyder som om, du har samme farver som mig 🙂 Men lad være med at opgive det grønne helt. Er du modig? Prøv at kigge her: https://pudderdaaserne.dk/2010/09/26/sadan-en-gra-s%C3%B8ndag-formiddags-look/
Og det er sjovt, vi har jo som regel en ret god fornemmelse af, hvad der klæder os. Uden nødvendigvis at kunne forklare hvorfor.
Jeg har grønne øjne, men har det problem at jeg har blå/lilla rande under øjnene, og de vil bare ikke gå væk – har prøvet alt. Så lilla øjenmake-up passer desværre virkelig dårligt til mig – det får mig til at se ud som om jeg har et blåt øje.:(
Første skridt er at dække randerne ordentligt selvfølgelig. Hvad bruger du der? Jeg har fuldstændig samme problem, som du kan læse hvis du søger på bloggen. Der er flere tricks:
Gå efter lilla og blomme med rødlige undertoner, hvis du vil have lilla på. Hvis jeg bruger kold lilla med blålige undertoner, ligner jeg en, der har fået tæsk. (Gælder ikke nødvendigvis for alle hudtoner, men prøv)
Få en god concealer for guds skyld! Det her er den bedste, jeg kender: https://pudderdaaserne.dk/2011/05/03/sadan-daekker-du-sorte-rande-med-bobbi-brown-corrector-og-creamy-concealer/
Katja har du umiddelbart et navn/nummer/mærke på en blommefarvet øjenskygge med røde undertoner.
Fig 1: https://pudderdaaserne.dk/2010/08/09/supernemt-look-med-et-efterarstouch/
Den er favorit!
Derudover er gode farver til mig: Stars N Rockets (sammen med lidt nocturnelle) og Sketch
Jeg har selv ret grønne øjne, og jeg bruger ind imellem en grøn streg eller øjenskygge, og jeg får næsten altid kommenteret mine grønne øjne, som ellers ikke er noget folk ligger mærke til ved mig. Det samme gælder mine to søstre som også har grønne øjne. Så selvom jeg har grønne øjne er det altid den grønne farve der klæder mine øjne bedst 🙂
Hej Pudderdåserne!
Jeg er en 19-årig, der er “belønnet” med brune øjne – der så i især passer til The Naked Palette – og så en form for gyldent bronze hår (man kalder det “ginger” på engelsk!) som der så passer til næsten intet andet end “naturfarver”, så jeg bruger hovedsageligt mere bronze og guld-nuancer og nedtonede læbefarver. Men her til sommer kunne jeg godt tænke mig, at mine øjne eller læber kunne “poppe lidt mere ud”. Har I nogle anbefalinger?
Hej Sofie!
Du kan prøve med blå, turkise og lilla nuancer det ser virkelig smuk ud til langt de fleste med brune øjne 😀
Mvh. Helene
Tror bare, at jeg hopper på Fuck Det Hele! Men super guide 🙂
Hej Camilla!
Det synes jeg lyder fornuftigt…det er også sådan jeg gør <3
Mange hilsner
Helene
Det her har ikke meget med øjenskygge at gøre, men jeg kun huske I lavede en anmeldelse af Lash Extender af Divaerne og den er på tilbud her http://www.trendsales.dk/listings/24819292?forum=113&id=24819292&rt=&road=my_items&search=&sort=&status=&AC=2
Bare et godt kup, man gør sig her xD
Hilsen Thanh
Hej Thanh!
Mange tak for tippet 😀
Mvh. Helene
Jeg bruger faktisk gyldne farver til mine blå øjne i øjeblikket, men synes også at de lilla,blommefarvede og lign. er flot til blå øjne. Som du siger, så gælder det bare om at finde ud af, hvad der passer én! Tak for et spændende indlæg 🙂
Tak Anja 🙂
Kæreste Dåser!
Jeg håber at I måske kan hjælpe mig med at finde en solcreme til ansigtet, som ikke fedter. Jeg er på aknemedicinen Roacuttan som udtørrer huden lidt men jeg hader følelsen af fed solcreme så derfor har jeg tjekket denne solcreme ud: http://www.dadosens.com/n2342449/i2349965.html
Hvordan synes I den ser ud?
Jeg har været på apoteket og prøvet Cliniderms Light and Mattifying men jeg synes ligesom den klistrede.
Mvh Sofie
Hej Sofie
Der er fine ingredienser i, men hvis du synes Cliniderms fedter ville jeg ikke turde købe noget online uden at have prøvet det først! Andre gode, der ikke fedter er MACs Prep+Prime SPF 50 og flere fra La Roche Posay. Prøv dem selvfølgelig før du køber noget. Held og lykke!
Kh. Katja
Tusind tak for svaret! Det er desværre ikke sikkert at jeg har mulighed for at prøve (idet apotekerne ikke har prøver fremme?!) men jeg vil ihvertfald lige huske på de mærker.
Mvh Sofie
Joooo de har testere. Det burde de have? Det kan godt være, du skal spørge efter dem, men de burde være der. Ellers er det et skodapotek! testere burde være et lovkrav!
Kh. Katja
Great
http://www.amiarting.wordpress.com