Der verserer hos Kiehl’s en historie om en kendt international skønhedsredaktør, som skulle prøve den kendte Creme de Corps, som har været et vartegn hos Kiehl’s længe. Hun smurte sig ind, tog sin dyre, hvide badekåbe på, og stort var shocket, da hun efter noget tid opdagede, at den klistrede gule creme havde misfarvet hendes gule badekåbe. Hun går tilbage til Kiehl’s og beklager sig voldsomt. Men Kiehl’s forklarer hende, at på grund af cremens natur, så er det meningen at den skal trænge ind et stykke tid, før man tager tøj på. Og da skønhedsredaktøren gav den en chance mere, var hun hooked. For den tørre hud forsvandt.
Om historien passer, skal jeg ikke kunne sige, men den lyder på ingen måde urealistisk. Creme de Corps er nemlig begge hele. Vanvittigt klistret, gul og lang tid om at trænge ind, og samtidig sindsygt effektivt til tør hud.
Den hovedansvarlige for denne effektivitet er ingrediensen Squalane, som er et produkt oprindeligt udvundet fra hajer (jeps den er god nok, så hedder det squalene), men som man nu udvinder fra andre kilder. Det er en olie, der udover at beskytte og fugte huden også indeholder antioxidanter og kan stimulere hudens immunsystem.
Det er altså en virkelig god ingrediens, og det er stort set også den hovedansvarlige i Kiehl’s Creme de Corps. Hovedparten af planteolierne står i hvert fald så langt nede på ingredienslisten efter konserveringsmidlerne, at koncentrationen må være minimal. Den gule farve kommer ikke fra noget, der virker, men derimod fra betakaroten, som er tilsat som farvestof.
Den ER klistret, og derfor er det vigtigt, at du giver den tid til at trænge ind. Men belønningen er også derefter, hvis du kæmper med tør hud.
Kiehl’s Creme de Corps er uparfumeret.
Her kan du købe det
Creme de Corps koster 125 kroner for 125 ml., 230 kroner for 250 ml. og 420 kroner for 500 ml. Du kan købe det i Magasin på Kgs. Nytorv, Lyngby og i Århus og på Magasins webshop.
Er deres ultra facial cream lige så god til tør hud på ansigtet?
I det hele taget kunne jeg rigtig godt tænke mig et indlæg om gode ansigtscremer mod vintertør ansigtshud! I er så gode til at være opmærksomme på om produkterne indeholder stoffer der ikke er gode for huden, hvilket er alletiders! Elsker jeres blog 🙂
Tak Dana 🙂 Og det er en god idé, det er i den grad ved at være sæson, jeg vil kigge på det.
Jeg har desværre ikke prøvet den, men jeg ville virkelig gerne. Jeg tror den er god. Jeg har kun prøvet deres oil-free ultra facial moisturizer, og den skal man holde sig fra, på grund af mængden af sprit i den. Men den anden står højt på min liste over produkter, jeg gerne ville prøve.
Men hvis du har ekstremt tørre kinder, så smør da denne i ansigtet!
Og husk, at det rigtigt gode ved Kiehl’s er, at de giver prøver ud, så du kan prøve dem først hjemme, før du køber. Så gå forbi Magasin og bed om at få lov at prøve.
Alletiders! Tak for tippet 🙂
Glæder mig til et indlæg om ansigtscremer 🙂
Selvtak 🙂
Hej Dana!
Jeg har gode erfaringer med Kiehl’s Ultra Facial serie 🙂
De kan dække de fleste behov med alle de forskellige formler og konsistenser.
Mvh. Helene
Mange tak for hjælpen, Helene!
Det lyder virkelig som sådan en creme mine vintertørre ben kunne bruge og prismæssigt så lyder det til at være i samme kategori som The Body Shop, som jeg ellers har prøvet.
Men hvordan med parfumen i cremen?
– for (kraftig) parfume og min tørre hud er sjældent noget godt match.
Der er ingen parfume i 🙂
Uh.. Så lyder den meget fristende.
Må forbi Magasin for at få en lille prøve, for det lyder til at være svaret på mine bønner, til når min hud er knastør – for det er det eneste tidspunkt jeg smører mig ind i creme, simpelthen fordi det er nødvendigt.
Jeg elsker flasken og ediketten, men efter dette indlæg er jeg ikke sikker på, at cremen er rigtig for mig. Hvilket leder mig til mit spørgsmål.
Jeg har ikke tør hud. Skal jeg stadig bruge bodycreme eller kan det være ligegyldigt?
Altså… Creme er jo ikke et must for sund hud. Hvis din hud har det godt uden, så lad den for Guds skyld passe sig selv. Ekstra fedt mm. er ikke en nødvendighed, hvis du ikke har nogle problemer du gerne vil have løst.
Helene afskyer fx at bruge body lotion og gør det ikke.
Det gør hun nemlig 😛
Hun har selvfølgelig en Creme De Corps alligevel, hvis hendes hud en sjælden gang trænger til lidt creme 😀
Uden parfume sagde du!!! Den kommer fluks på min ønskeliste til jul.
Hej
For dem der muligvis er blevet afskrækket af Kiehl’s Creme de Corps kan jeg tilføje til indlægget, at jeg nu har brugt den nævnte creme i et års tid og har aldrig oplevet den som klistret eller misfarvende på tøj eller lignende. Jeg synes ganske enkelt at den er fantastisk og alle pengene værd! Og drøj i brug ikke mindst.
Og til dem der har virkelig tør hud kan jeg anbefale en kropsolie (jeg bruger selv Juhldals face & body oil) når kroppen trænger til ekstra næring. Da jeg ventede mit barn blev min hud ekstrem tør og jeg følte at jeg kløede hele tiden, men olien gjorde underværker!
Kan sige så meget, at jeg nu har brugt hele min prøve jeg fik fra Magasin for noget tid siden, og jeg synes det er en dejlig creme 😉 Jeg overvejer at ønske mig deres “Creme de Corps Soy Milk & Honey Whipped Body Butter” der er silikone- og parabenefri. Den synes jeg også lyder lækker. Kan du sige mig noget om, hvorvidt denne body butter er mere fedtet end creme de corps, eller om den bare giver mere fugt?
Den er meget fedtet. Den føles seriøst som smør!
Men jeg har ikke prøvet den desværre eller nærlæst indholdet, så tør ikke sige mere end det.
Hej,
Den ser lækker ud. ved du hvordan den er til sart hud? (eksem/allergi) lider ikke meget af det, men har ind imellem udbrud så tør ikke bruge parfumerede cremer…
/L.
Der er ikke noget umiddelbart problematisk i. Ikke engang parfume. Så jeg synes, den er et godt bud.
Men som altid: Få en prøve først, så er du sikker. Og med Kiehl’s har man heldigvis den mulighed.
lækkert, den skal afprøves 😉
http://thoughtswrittenbyjosephine.blogspot.com/jo
Jeg har længe prøvet at finde den perfekte body creme, så må nok hellere få prøvet den! 🙂 det var hvertfald det perfekte tidspunkt at ligge det indlæg ud, for mit vedkommende.
Det er godt at høre. Det er jo også sæson for tør hud. Jeg håber det virker.
Jeg lider af ekstremt tør hud og tendens til eksem, og jeg har de sidste femten år brugt noget så usexet som marselisborgcreme fra apoteket. Den er udviklet på hudklinikken på marselisborg hospital (andre hudklinikker har tilsvarende, fx Helo creme, men denne er min favorit) så der er intet mystisk i den gør bare det den skal – og så koster den i omegnen af 300 kr for en liter (!). Kiehls er unægtelig lækker men den anden gør det den skal