Surt opstød: Når TV2 og Go’ Morgen Danmark ændrer historiens gang

29.10.11

Den nye modeblogger pris blev uddelt i lørdags, og vinderen af årets modeblog, blev valgt af de danske læsere, som havde stemt på Modeblogprisens hjemmeside. Det blev velfortjent og i et stærkt felt GinaJaqueline. Dygtige Isabella vandt juryens egen pris.

Derfor blev hun også inviteret til at være med i Go’ Morgen Danmarks indslags om emnet. Men nej, efter et par timer og en telefonsamtale, bliver Gina fundet for ekstrem til hr. og fru Danmark og vraget til Go’ Morgen Danmark, der vælger Isabella i stedet.

Det værste er så, at TV2 i deres indslag får Isabella til at fremstå som vinder af Modeblogsprisen! Gina bliver ikke nævnt med et ord, og Isabella bliver præsenteret i indledningen som vinderen.

Undskyld mig TV2, I kan ikke bare vælge jeres egen vinder! Bloggere er et seriøst fag på linje med alle andre, og en prisvinder er en prisvinder. Udnævner TV2 også sine egne Oscar-vindere og VM-vindere?

I kan læse mere i Ginas indlæg om emnet her.

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
16 kommentarer
Malsen

Du har ret – det er direkte uanstændigt!

Lika

De sagde da årets talent, gjorde de ikk? Det synes jeg da at jeg hørte.
Men forstår ikk helt måden og grunden til deres handling.

Pudderdåse Katja

Ikke i indledningen. Der siger de, at hun vinder prisen.

Malene

“Vinderen eller pigen, der blev kåret som årets største modebloggertalent, det er Isabella”
Derfor synes jeg dog, at er rigtig skidt fra TV2’s side alligevel. At de slet ikke nævner at Gina vandt “publikumsprisen” er for dårligt. Og de sidste to vindere burde da også være nævnt. Desuden er det pinligt, at de trækker i land, efter de allerede havde talt kort med Gina.

Pudderdåse Katja

Men det er da også at udnævne hende som vinderen? Hun er selvfølgelig vinder af årets modebloggertalent, men hun er ikke vinderEN. Jeg synes der er en verden til forskel.
Lige præcis den sætning, hvor de siger “Vinderen…” gør udslaget for mig. Og så alt det andet, du nævner selvfølgelig.

Liselotte

Fint, at du støtter Gina.
Og må jeg ikke godt spørge dig om en ting, når du nu er journalist? Ville det ikke have været en langt bedre historie at fortælle hvilke blogs, med hvilke tanker som har flest læsere blandt den danske ungdom lige nu? Hvem er det, at de unge “spejler sig i” og “hvorfor finder de unge en fælles relation med lige præcis Gina”?
Som “voksen – uden at være fru Danmark” kunne jeg i hvert fald godt se en mere interessant vinkel der.
Jeg vil gerne understrege, at jeg hverken kender Ginas eller Isabellas blogs andet en et enkelt klik derind i går og i dag. Men som du siger, så er en prisvinder en prisvinder
Og hvem havde i øvrigt stylet Isabella til at ligne en “svigermors drøm”, var det Covers moderedaktør, eller TV2? Stakkels pige;-)

Caroline

Som fast læser af Isabellas blog bliver jeg faktisk lidt stødt på hendes vejne over at kalde hende for “svigermors drøm”. Hun er ikke blevet stylet af andre end hende selv, og looket hun kørte den morgen på Tv2 er et look hun selv har stylet, og også ville bruge til hverdag, med hendes ejne items. Så at kalde hende “stakkels pige”, virker måske en anelse bedrevidende for en person som slet ikke er sat ind i Isabellas side af sagen.
Derudover er jeg dog meget enig i at det er helt forkert og uretfærdigt taklet af Tv2 🙂

Liselotte

@ Caroline,
Det må du og Isabelle så undskylde. Isabella så meget, meget sød ud og måske mere “voksen” ud i sit tøj, end jeg havde forestillet mig – måske var det blusen og øreringene. Men som sagt så kender jeg ikke hendes stil.

Pudderdåse Katja

Liselotte, jeg vil nødig forklare Go’ Morgen Danmarks vinkling af denne type historier. Jeg er journalist, men er i udpræget grad ikke seer. Men jo, jeg er enig med dig. Jeg tror de undervurderer segmentet, jeg tror, de fejltolker, hvor udbredt også læsning af modeblogs er blandt deres unge seere (som faktisk er en seergruppe, de er steget i seertal hos). De kommer til at fremstå ude af trit med udviklingen med dette indlæg, som bliver lidt “vi er lidt gamle, men prøver at forstå det der nymodens noget”-agtigt. Der er mange mere interessante spørgsmål at stille.

Liselotte

Den sidste pointe “vi er lidt gamle, men prøver at forstå det der nymodens noget” slog også mig:-)
Men som “af og til seer” (via netudgaven) er jeg faktisk også, som du kan se nedenfor, “åbenlyst” ude af trit med udviklingen indenfor det blogsegment, som Gina og Isabella repræsenterer;-)
Problemet med TV2′ s tilgang er, at den kommer til at tale lidt ned til os som seere – enten forventes vi at være meget søvnige eller noget der er værre.

Pudderdåse Katja

Præcis. Ude af trit eller ej – jeg føler mig talt ned til, når jeg ser det.

Gina

Udnævner TV2 også sine egne Oscar-vindere og VM-vindere?
Fuldstændigt genialt skrevet, Ha ha ha… Tusind tak for opbakningen!

Sarah

Jeg synes faktisk mest det er sætningen “du er Danmarks bedste modeblogger”, der gør at hun virker som den ultimative vinder. Det er fuldstændigt åndssvagt.. Jeg kan godt se at Gina måske ikke passer til hr. og fru Danmark, men så synes jeg at de skal tage konsekvensen af det og så SLET ikke lave indslaget. Ellers må de tage en anden vinkel der måske handler om modeblogpriserne, i hvert fald bør de komme ind på hvem der har vundet prisEN. Synes ikke at man bare kan udskifte vinderen, det er godt nok dårlig stil.

Mette

Fedt med dette indlæg! Godmorgen Danmark undervurderer deres seere. Virkelig dårligt indslag forresten. Det ville have været meget forfriskende med Gina fra morgenstunden 🙂

Mikkel

Jeg er så røv træt af at alle syntes Gina er så dårligt behandlet, og jeg er ret skuffet over at du som kommunikationsrådgiver har taget Gina’s parti, altså kun fordi jeg havde forventet noget andet .
Gina har for det første fremstillet sig selv som spiseforstyrret stofmisbruger hele sin blogtid, og det og Go Morgen HÆNGER altså bare ikke sammen, ligesom der ikke er nogle brands der syntes det hænger særligt godt sammen . I min verden er hendes indlæg tuderi over at folk de har taget stilling til hendes egen fremstilling af hende selv og den konsekvens kan hun ikke leve mede – for ååååh hvor bliver hun diskrimineret ..
Samtidigt så kan jeg overhovedet ikke overskue det der ræs med at Go Morgen har fremstillet Isabella som vinder, der hører Gina og alle andre kun det de vil høre fordi de jo allerede har taget Gina’s parti . Undskyld mig men Isabella vandt Årets Talent pris og det er det der bliver sagt, og den pris er en del af modeblogprisen så hun har under alle omstændigheder lige så meget ret til at være der . Det fremgår blæandt andet både tekstmæssigt som det gør rent udtalt: http://i754.photobucket.com/albums/xx184/isabellathordsen/fashion/Skrmbillede2011-10-28kl1643051.png
Jeg kan ikke se hvorfor Gina skulle nævnes når det var Isabella der var der? Når der er en der har vundet en Oscar sidder de sgu da heller ikke og remser alle dem der har vundet op? Seriøst, det handler om hvordan man gerne vil reagere på det her, vil man se det som ih og åh så synd for Gina eller vil man se det som at TV2 har haft en repræsentant som også er vinder inde i programmet og jeg ser det som det sidste . Gina har ikke vundet PRISEN men en af dem, at hun så har vundet den med flest afstemninger, det er jo en anden sag . Forresten skal det også lige mindes om at man SAGTENS kunne stemme flere gange så der ER ikke 50000 individder der har stemt .
Gina er for resten ikke den mest læste blogger i DK, hun er bare den af de nominerede med flest læsere . Tror faktisk ikke engang hun er i top ti i virkeligheden og det samme med mig .
Kys

Pudderdåse Katja

Hey sweets
Jeg har i lige så høj grad Isabellas parti her, for jeg synes sgu også det er en røvet behandling af hende, når det kommer til alt.
Ginas blog og Ginas profil og om den passer til Go’Morgen Danmark… I don’t care. Det handler om, hvordan Go’Morgen Danmark vinkler deres historie. Ja Isabella vandt talentprisen og det SKAL hun da dylme have cadeau for. Men hun bliver i indslaget fremstillet som vinderen af hele konkurrenen, og det er da helt skævt?
De skal da bare sige “I går uddeltes modeblogprisen, hvor Årets Blogger, Årets Talent, Årets bla bla og Årets bla bla blev udnævnt. Isabella blev Årets Talent. Velkommen Isabella”
Så have det være helt i orden.
Om afstemningen har været fair eller ej, har jeg ingen anelse om, og har heller ikke udtalt mig om.
Krammer

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *