Hvis Waldorf og Statler (de to gamle mænd, som altid diskuterer hvert indslag i ”The Muppet Show”) skulle anmelde denne kollektion fra OPI ville det lyde cirka sådan her:
Waldorf: Booh!
Statler: Boooohh!
Waldorf: This is the worst collektion, I have ever seen!
Statler: It is TERRIBLE!
Waldorf: Horrendous!
Statler: Well it isn´t that bad…
Waldorf: Ohh yeah?!
Statler: Well there is even parts of it I like…
Waldorf: Yeah, I like a lot of it…
Statler: It is good
Waldorf: It is GREAT
Statler: It is wonderful
Waldorf: BRAVO!
Statler: More
Waldorf: Mooore
Statler: Mooooore
OPI sender mindst en gang om året nogle helt fantastiske glimmerlakker på markedet. Jeg har været fan i en hel del år og var grædefærdig da en gammel favorit sidste år tog flugten og endte sine dage på gulvet i mit badeværelse (hulk!).
På de første billeder af kollektionen så det ud som om, at fire af lakkerne var creme lakker, men der er en form for glimmer, shimmer eller glitter i alle tolv neglelakker, det er dog ikke lige synligt på de færdiglakerede negle.
Billederne er taget uden blitz i dagslys udendørs. På alle billederne er der to lag lak på alle negle undtagen på langfingeren. Når man arbejder med neglelakker med klar base og glitter, skal man være meget opmærksom på at få fordelt glitteret jævnt, især hvis man vil nøjes med et lag. Det er ikke altid helt let, hvilket med tydelighed kan ses på et par af billederne.
Animal-istic
Animal-istic er en super smuk og meget klar rød farve, den er fuld af shimmer, som changerer orange og pink.
Meep-Meep-Meep
Lækker mørk fuchsianuance med pink, varm guld og mørkerødt glitter. Det lykkedes mig desværre ikke at fange den helt rigtige nuance på billedet.
Wocka Wocka!
En skøn mørk hindbærfarvet lak med perlemor.
Pepe’s Purple Passion
Dyb mørk bordeauxlilla nuance med lilla, pink og kobberglitter.
Designer, de Better!
Helt lys og meget metallic sølvfarvet med kobberperlemor. Den er utrolig smuk og ser næsten flydende ud, når den er tørret op.
Warm & Fozzie
Bronzefarvet glitter i en transparent brun base. Guld og lysegrønt glitter sørger for en flot changerende effekt.
Rainbow Connection
Transparent base med multifarvet glitter af forskellig størrelse. Det var mod mine forventninger forholdsvis nemt at fordele glitteret jævnt på neglen.
Excuse Moi!
Transparent pinkish gammelrosa base med grønt, kobber og pink glitter. En utrolig smuk og anderledes neglelak, som tørrer mat op.
Gone Gonzo!
Turkisblå glitter med større sølv pailletter i transparent base.
Fresh Frog of Bel Air
Grønt glitter med større sølvpailletter i transparent base.
Divine Swine
Lilla glitter med større sølv pailletter i transparent base.
Gettin’ Miss Piggy With It!
Rødt glitter med større pailletter i sølv og rød i transparent base.
OPI ”The Muppets” kan købes fra den 1. november i Magasin og koster 125 kr. for en neglelak eller 150 kr. for fire minilakker.
Du kan også købe ”The Muppets” kollektionen allerede nu på Beauty Bay til 89.90 kr. eller 109,10 kr. for de fire minilakker.
Er du mere fristet nu, hvor du kan se hvordan de ser ud på neglene?
Har lige bestilt dem alle på ebay til 105$ inkl fragt 🙂
http://www.ebay.com/itm/OPI-Nail-Polish-Holiday-Collection-2011-Disney-Muppets-12pc-set-/140615829672?pt=LH_DefaultDomain_0&hash=item20bd5b48a8
Det billigste jeg lige kunne finde 🙂
Bliver de ikke snuppet i tolden, så der påløber afgifter på?
Jo, det risikerer du.
Hvis du vil købe dem på EBay skal du købe dem enkeltvis. Så kommer de nemlig hver for sig under SKATs bagatelgrænse på 80 kroner.
Den risiko er der, jo, men jeg har købt utallige gange og det er aldrig sket for mig. De nedskriver ofte værdien 😉
Jeg har desværre aldrig prøvet at være heldig med at få en pakke uden om tolden – på trods af at varens værdi var nedskrevet – så jeg holder mig til de engelske hjemmesider, så jeg slipper for de høje udgifter til afgifter 🙂
Må være min ultimative hadekollektion med alle de glitter lakker 😛 Der er desværre ikke en der har sagt mig det vilde 🙁 De er flotte, men ja det er vist det, ingen jeg bare må have 🙁
Hvordan får I glimmerlakken af igen ?
Har en svaghed for OPI’s glimmerlakker, men bruger dem ikke fordi jeg kan bruge årtier på at fjerne dem igen :p
Hej Sofie!
Det tager bare længere tid at fjerne glimmer, sådan er det.
Du tager en vatrundel med neglelakfjerner, holder den mod neglen i cirka 10-15 sekunder og trækker ned mod spidsen af neglen. Ikke noget med at gnide rundt, sådan at glimmeret havner i neglebånd og på fingrene, altid kun trække ned af. Giver det mening? Jeg synes ikke det er voldsomt besværligt, men ja det tager noget ekstra tid, fordi det skal have lov til at trænge ind og opløse lakken ordentligt.
Mvh. Helene