Sådan lægger du concealer

29.09.11

Kia har spurgt, hvordan hun undgår, at concealeren klumper, når hun lægger den, og jeg skal prøve at forklare lidt tips og tricks til den bedste måde at lægge concealer på.

Først og fremmest handler det om at vælge den rette concealer til det rette formål. Flydende concealer er klart bedst under øjnene (og i ansigtet også). Faste concealere er gode i ansigtet, og hvis du vil dække rødme er en særlig corrector bedst.

Dernæst handler det om, hvordan man påfører sin concealer. De rette redskaber og den rette teknik er det vigtige her, og igen er der stor forskel, om det er til under og omkring øjnene eller om du vil dække misfarvninger eller urenheder i ansigtet.

Under øjnene
Jeg har to måder at dække sorte rande under øjnene. Hvis du har meget slemme sorte rande, vil jeg anbefale at gå all in med en corrector også som her hos Bobbi Brown.

De fleste andre er bedst tjent med en god flydende concealer, der er det nemmeste at arbejde med under øjnene. Den bedste pensel at bruge er faktisk en blød og fluffy blendingpensel til øjenskygge som for eksempel MAC 217. Men jeg bruger fingrene. Der har jeg bedst kontrol, og jeg oplever ingen yderligere gevinst ved at bruge en pensel (men sig det ikke til nogen, vel?).

Vores favoritter:
MAC Select Moisturecover (den mest naturlige)
MAC Pro Longwear (dækker mere og holder længere)

Urenheder og bumser
Helene og jeg har hver vores måde at dække bumser på, og jeg skal prøve at forklare dem begge. Det her gælder kun, hvis du ikke har så mange. At dække alvorlig akne er et indlæg for sig, som jeg ikke kan forklare her.

Helenes foretrukne metode er med MACs Select Moisturecover concealer og en MAC 217 Blending Brush. Sørg for at dække slagskyggen også og ikke kun selve bumsen. Hav lidt concealer på hånden og arbejd det op i penslen derfra. Derefter maler du det på ansigtet.

Jeg er fan af en fast concealer som MAC Studio Finish SPF 30 og – tadaaaah – svamp. Jep, god gammeldags billig trekantet (eller rund for den sags skyld) makeupsvamp. Når jeg slår ud får jeg et ret stort rødt område, ofte med flere, og det er nemmere (for mig) at dække på denne måde. Du tager din svamp og dupper den i concealeren og derefter på bumsen og om den.

Læg mærke til at når vi arbejder i ansigtet, så putter vi concealer på enten en svamp eller en pensel og så derefter i ansigtet. Ikke direkte på huden. På den måde har du kontrol over, hvad du foretager dig. Hvorimod når jeg lægger det under øjnene, så lægger med applikatoren fra den flydende concealer et par passende små klatter, som jeg fordeler med fingrene.

Den der lipgloss-agtige aplikator, der følger med på flydende concealer kan bruges til at lægge en klat på huden eller hånden og ikke andet. Du kan ikke bruge på nogen måde til at fordele concealer med.

Vores favoritter:
MAC Select Moisturecover (den flydende og Helenes favorit)
MAC Studio Finish SPF 30 (den faste og Katjas favorit)

Rødme og udslet
Samme metode er rigtig god til for eksempel mindre eksem og udslet i ansigtet. Svampen og en fast concealer som MAC Studio Finish SPF 30 fungerer rigtig godt til dette.

Svamp og fast concealer er ofte også det bedste til rødme. Her er du faktisk endnu bedre stillet med en decideret corrector som for eksempel denne fantastisk fra Clinique. Brug en svamp til at duppe det på, det er svært at få større områder til at blive pænt med fingre eller pensel.

Det vigtige er, at når du bruger en svamp, at du er opmærksom på, at din hud ikke tørrer ud. Svampe kan suge fedt fra huden og efterlade den udtørret. Så brug fugtighedscreme først og gå forsigtigt frem med svampen, så resultatet ikke bliver skællet i stedet.

Vores favoritter:
MAC Studio Finish SPF 30 (almindelig concealer)
Clinique Redness Solutions Instant Relief Mineral Pressed Powder

Generel lysning af ansigtet
Hvis du generelt vil lysne dit ansigt kan du lægge lidt concealer i næsefløjene, i øjenkrogen, under øjenbrynet, i amorbuen og en lille smule på hagen og lidt i panden.

Her kan du købe det
Du kan købe produkterne fra MAC og Clinique i Magasin og Magasins webshop. Clinique kan du også købe i andre stormagasiner, Matas og på Cliniques nye webshop.

Hvilken concealer bruger du?

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
14 kommentarer
Maria G

Jeg bruger Rimmel Match Perfect Skin Tone Adapting Concealer under øjnene og er svært tilfreds med den. Den virker perfekt og er billig. Score!

Pudderdåse Katja

Fedt. Sådan skal det være!

Lisa

Hej:-)
Synes det kunne være fedt hvis I gad at lave et indlæg om hvordan man dækker hyperpigmentering på bedste vis, synes det er lidt svært at håndtere nemlig.

Pudderdåse Katja

Det skriver jeg på listen. Hvad er det for hyperpigmentering du har?

Lisa

Ved ikke lige helt præcist hvilken type det er, men det er karakteriseret ved store sammenhængende mørke plamager i panden og på overlæben. Glæder mig til jeres indlæg hvis I skulle få lyst:-)

Pudderdåse Katja

Jeg noterer det. Det er nok Helene, vi skal have til det 🙂

Simone

Jeg har brugt en Nilens Jord concealer i flere år nu og er fan. Den koster ca. 120 kroner og har både en fast concealer stick og en flydende. Det kan være svært for mig at finde concealere, som er lyse nok i farven til min hud, men denne er helt perfekt og ser naturlig ud. Desuden er den parfume. og parabenfri, hvis man er til den slags. Det lyder næsten som om, jeg har aktier i foretagendet, men det har jeg ikke. Er bare meget glad for den concealer 😉

Pudderdåse Katja

Fedt! Jeg lyder også sådan når jeg snakker om min MAC concealer, men jeg, jeg har heller ikke aktier i det foretagende 😀

Sara

Jeg bruger en fast concealer (La Touche Pro) fra Lancome og bruger den stort set kun under øjnene (sådan at man ikke kan se at jeg mangler 3 timers søvn pga. børn i sengen) og er rigtig glad for den.

Pudderdåse Katja

Uh det lyder som en god concealer, hvis den kan tage effekten af børn i sengen!

Mette

Jeg bruger den fra La roche-posay og den er fantastisk! Den bedste jeg nogensinde har prøvet. Jeg har ofte mange problemer med min hud i ansigtet med både eksem og en kombination af meget tør og meget fedtet hud. Denne går ind og fugter uden at fedte. Så stor anbefaling herfra!

Pudderdåse Katja

Fedt! Godt at høre.

Maria S.

er det rigtigt at man skal vælge en lysere concealer til under øjnene også en der passer perfekt til ens hudfarve i resten af ansigtet?

Pudderdåse Katja

Hej Maria. Jeg vil altid anbefale en concealer i samme farve som din hud. Kh Katja

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *