Som I nok har hørt et par gange, så har jeg meget korte øjenvipper, så jeg er altid til fals for en mascara, der kan få dem til at syne længere og tykkere.
Så da min veninde Ditte lovpriste den helt nye Benefit mascara i høje toner, som hun havde købt, lige da den var kommet ud i USA, måtte jeg jo også prøve. Og jeg tvivler nu på, at jeg i den nærmeste fremtid kommer til at bruge anden mascara for hold da op!
De sparer da heller ikke på lovprisninger og påstande hos Benefit, men til deres fordel vil jeg sige, at dette uden sammenligning er den mest dramatiske mascara, jeg har prøvet. Jeg har aldrig prøvet en mascara før, der fik mine små øjenvipper til at se så lange ud. Den gør også et fint job med at gøre dem tykkere og den giver en fin curl på dem.
Den er også anderledes at arbejde med end nogen anden mascara, jeg har prøvet før. Den har en tykkere konsistens og føles næsten klistret. Det kræver lidt øvelse, og prisen, du betaler, er, at den kan klumpe, hvis du ikke er forsigtig (den har også gjort det en smule på mit billede kan jeg se). Belønningen er til gengæld et mere dramatisk look end nogen anden mascara, jeg kender.
Min for tiden yndlingsmascara indtil nu til sammenligning (Maybelline The Colossal Cat Eyes):
Her kan du købe det
Du kan ikke købe Benefit i Danmark, men lookfantastic.com sælger den for 18,50 pund og gratis fragt til Danmark.
Jeg er helt enig med dig! Men for uindviedes skyld synes jeg du mangler at understrege mulgihederne i brug. Måske er jeg uvidende, men jeg har aldrig før prøvet en mascara, der med god effekt kan applikeres både vertikalt og horisotalt, alt efter hvilken effekt du ønsker. Jeg synes, det virker efter hensigten og klumper meget mindre end varianter, der tilnærmelsesvis ligner 🙂
Det virkede SLET ikke for mig. At bruge den vertikalt fik det til at splatte ud over det hele med mascara på mig desværre.
Men jeg har heller ikke ret mange øjenvipper at fordele mascaraen på 🙂
I er altså et dyrt bekendtskab….måske jeg prøver en af de billige favoritter denne gang 🙂
Indtil nu har min ynglingsmascara været Gosh’s Extreme Volume, meeen vil da gerne snart prøve noget nyt og godt, der kan give dådyrøjne 😉
Undskyld :-p
Men I behøver ikke købe alt det vi anbefaler 😀
Men det er svært at lade vær… :O) I gør det jo så godt..
Tak 😉
Vilken härlig maskara, väntar på min från lookfantastic.
Fedt! Spændt på at høre, hvad du synes.
wauw!! Det var da helt vildt, super flot effekt! 🙂 Når jeg engang har fået brugt min lancôme og nilens jord op, så må denne prøves 🙂
Tak. Jeg er også vildt begejstret 🙂
Katja,
Den virker vist på dig:-)
Kender du til gengæld en, der “glatter” øjenvipperne? Det lyder tåbeligt, men mine vipper er alt for lange, krøller og er meget svære at lægge mascara på. Josefine fra MAC brokkede sig faktisk en del, så der er endnu en ting, som jeg åbenbart ikke er en fumler med, men som driller så meget desto mere.
Hmmm….. Det er jo ikke noget, jeg på nogen måde har erfaring med, men du skal vel så lede efter alle de mascaraer, jeg ikke kan udstå, fordi de ikke giver nok effekt? MAC er nok ikke et dårligt bud.;-) Et andet bud kan være at gå efter vandfast mascara, som jeg synes stiver vipperne mere og generelt giver meget mindre længde.
Tusind tak, heldigvis kan man jo redde dem bagefter, hvilket hjælper lidt.
Men det var rart med lidt forståelse, selv når det er formuleret som irritation (tænk sammenbidt Josefine udstyret med en meget lille børste og endnu mindre tålmodighed);-)
Jeg ved godt, at det med øjenvipper nok er som med krøllet og glat hår, man vil nogen gange hellere have det, de andre har.
Du er velkommen til at donere lidt øjenvipper til mig i hvert fald! De skal være velkomne!
Der falder nok af, når jeg sidder og fumler, til det er en mulighed;-)
Hold da op, det ser virkelig flot ud!
Det er tydeligt at den også buer vipperne, det er ikke alle der kan holde hvad de lover på det punkt.
Ja det var jeg også imponeret over. Jeg har ikke brugt noget til at bukke dem med på billedet.
Jeg så lige at mascaraen også kan købes hos Asos.com 🙂 Men det er samme pris som hos Lookfantastic..
Kommer der ikke også fragt på hos asos?
Nej, det er gratis lige i øjeblikket 🙂
Og med rabat for du den til 14,50 hos asos uden fragt men øv den er udsolgt og de ved ikke om de for den igen.
Hej
Jeg er på min anden mascara og jeg er bange for den er brugt inden ugen er omme. To styks siden 18.7.2011
Hvor mange lag lægger du?
Jeg lægger 4 lag, måske derfor nummer to, snart er opbrugt 🙂
Fedt med alle de opdateringer herinde.
Hej Ditte
Ush, det var hurtigt! Så bliver det jo dyrt.
Der er 8,5 gram i. Til sammenligning er der 9,2 i en typisk Maybelline. Så ikke den store forskel der.
Jeg bruger 2 lag cirka, mere klumper på mine tynde vipper. Jeg skal nok lige opdatere, hvornår jeg løber tør.
Og TAK fordi du tippede mig om denne skønhed!
Kh. Katja
Tak for hurtigt svar og selv tak. Hvis ikke du skal vide pm sådan noget, hvem skal så…?
Jeg er selv meget glad for den der hedder Bad gal også fra Benefit
Den har jeg ikke prøvet endnu.
Jeg kom lige tilfældigvis ind på dette noget gamle opslag… Og for søren hvor elsker jeg den også! jeg har bare lidt problemer med at fjerne den igen, da jeg ikke synes min makeup-fjerner gør det godt nok, er det noget i kender til?
Nej det synes jeg ikke. Hvilken makeupfjerner bruger du?