Sneak peek: MAC Posh Paradise

05.09.11

MAC Posh Paradise er en kollektion, mange MAC-fans ser frem til. Mattene læbestifterne gør et come-back, og der kommer en ordentlig stak farver af de elskede paint pots.

Jeg er kæmpe fan af Paint Pots. For tiden går jeg stort set ikke med andet end Groundwork Paint Pot, som faktisk lidt har ødelagt makeup for mig. For hvorfor bruge tid på at lægge en masse øjenmakeup, når man med 5 sekunder og en Paint Pot på hele låget kan se knusende godt ud? Jeg er ikke helt sikker på, at det er godt for mig i længden…

MAC Genuine Treasure Paint Pot

Der er 8 nye limited farver Paint Pots med Posh Paradise kollektionen, og jeg glæder mig meget til at se dem. Desværre er jeg ikke fan, af den jeg har prøvet i dag. Den hedder Genuine Treasure og er en glitter Paint Pot. Den er transparent med en masse glitter i, og den er generelt ret usamarbejdsvillig.

Hvis man lægger den på i et strøg i et jævnt og tyndt lag, går det ok (men stadig ikke superlækkert).

MAC Genuine Treasure Paint Pot

Men hvis man prøver på noget som helst andet end at lægge et tyndt lag glitter på i et forsøg, så klumper den sammen og lægger sig i et ujævn lag. Glem alt og at lægge den i flere lag ovenpå hinanden, blende den eller noget som helst i den stil. Du har kun et forsøg.

MAC Genuine Treasure Paint Pot

Heldigvis er det den eneste af de 8, der er så glitret, så jeg har håb om, at de resterende 7 er mere traditionelle Paint Pots, som jeg klart er bedre venner med. Det er ikke fordi, den type her ikke har sin berettigelse, det er bare lidt mere vanskelligt at bruge dem, og for mig er Paint Pots en nem og bekvem hurtig make-up.

Hvad synes I om sådan en glitret Paint Pot?

Læs beskrivelse af hele Posh Paradise kollektionen her.

Her kan du købe det
Posh Paradise kommer til Danmark cirka 8. oktober og kan købes i Magasin, Salling i Aalborg og på Magasin.dk.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
13 kommentarer
Julie

Elsker også bare MAC’s Paint Pots, som det lyder til, at du gør 🙂 Bruger du i øvrigt en pensel til at lægge dem på med eller bare fingrene?
Jeg ville nok også gå uden om en glitret Paint Pot, og ser da virkelig frem til at se de 7 andre til oktober 🙂

Pudderdåse Katja

Ja jeg bruger pensel. Faktisk en rigtig billig en, som er blevet min absolutte yndlings til formålet, Yves Rochers concealer pensel: https://pudderdaaserne.dk/2011/07/05/billige-pensler-yves-rocher/

Sarah

Jeg har en Paint Pot, men i farven Painterly, der bare er.. ja, beige. Jeg købte den egentlig som primer, men holder mig mest til Urban Decays Primer Potion 🙂 Så jeg har ikke så meget erfaring med Paint Pots – hvordan er holdbarheden? Og kan man bruge en primer under, når det er en cremeøjenskygge?

Pudderdåse Katja

Holdbarheden er virkelig god, så god at mange bruger især Painterly som primer i sig selv. Du kan sagtens bruge en primer under, men for mange er det sjældent nødvendigt, fordi de holder godt i sig selv.
Painterly er, ja beige… Jeg ville sgu heller ikke vide, hvad jeg skulle bruge den til, andet end som primer 😀

Sarah

Ahh, dejligt! Jeg synes nemlig til at cremeøjenskygger bare lægger sig i creasen og så bliver de der.. Det er trist 🙁 Nej, vel? På det tidspunkt havde jeg ikke hørt om hverken Primer Potion eller Shadow Insurance – men jeg blev klogere 😉 Nu ligger Paint Pot’en bare og ser pæn ud…

Pudderdåse Katja

DET gør denne ikke. Heller ikke Bobbi Browns, som Maria taler om. Begge er virkelig, virkelig gode. Mange bruger netop Painterly til at få øjenskygge til at holde længere.
Men der er nu ikke noget som Shadow Insurance!

maria

Elsker også Paint Pots og går som dig næsten udelukkende med Groundwork (og så glemmer vi lige, at jeg har tonsvis af andet makeup, der også skal bruges – ahem)!
En glitret Paint Pot lyder ikke helt som noget, jeg skal prøve, men resten ser jeg frem til!
Og for glitrede, cremede øjenskygger kan jeg anbefale Bobbi Browns Metallic Long-Wear Cream Eyeshadow i “Antique Gold” – den er pæææn! Og de nye cremeøjenskygger fra Chanel er også flotte, lækre og glitrede 😉
/Maria

Pudderdåse Katja

Jeg har kun en Bobbi Brown metallic… Hvad er det nu den hedder…. Den er i hvert fald ikke guldfarvet, den er platingrå. Og mega-pæn. Den er også supergode. Dem fra Chanel har jeg ikke prøvet endnu. Must try.
Men ja, det er altså et problem med Groundwork. Hvad pokker skal man gøre ved det?

Julie

Lyder da til at jeg skal have fat i Groundwork 😉

Pudderdåse Katja

Det skal man. Men pas på, du kan høre på Maria og jeg, at det er farligt :p

Pudderdåse Helene

Ja, Julie!!! den kan man ikke undvære!
Mange knus Helene

Liselotte

Den nye cremeskygge fra Chanel er rigtig fin, den kan både lægges helt tyndt og mere markant – og den holder på øjenlåget, ikke noget med bare at lægge sig i folden.
Jeg gik ind i Matas for at købe den fra Rimmel (som Lisa Eldrigde anbefaler).
I den første butik havde de ingen deklaration på den fra Rimmel og den fra Chanel (den grå) var udsolgt. I den næste butik havde de både en deklaration på den fra Rimmel, der viste at den er bl.a. fyldt med de grimmeste parabener go chanel cremeskyggen, så den fra Chanel kom med hjem.

Pudderdåse Katja

Den må jeg kigge på, tak for anbefalingen 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *