Fredagsfavorit: Bruseolie fra Yves Rochere

12.08.11
Tradition de Hammam badeolie

Mit arbejdsliv er meget mere hektisk end det plejer at være. Tiden er knap og jeg har brug for ro og forkælelse i de daglige rutiner. Heldigvis dukkede denne bruseolie op i postkassen for noget tid siden og dens heftige duft af vanilje er fantastisk afslappende. Duften er ikke afslappende på den søvndyssende måde, trods de meget orientalske noter er duften forholdsvis let.
Konsistensen fortjener et afsnit for sig selv, for i flasken ligner det mest af alt en tyktflydende ravfarvet olie. Når man får den ud i hånden, forvandler den sig til det lækreste mælkede skum.
Efter et bad med bruseolien virker huden både blød og lækker. Hvis du eller din hud er parfumesart er det ikke et badeprodukt til dig, men er du til gengæld vild med varme dufte, synes jeg, du skal tage og prøve denne lækre sæbede bruseolie.
Min nysgerrighed er vagt og det bliver helt sikkert ikke det sidste produkt fra Tradition de Hammam serien på min hylde.Bruseolien koster ca. 65 kroner og kan købes i Yves Rochers webshop. Udover bruseolien kan du i Tradition de Hammam serien fra Yves Rocher finde: En marokkansk ler maske til både hud og hår, en plejende kropsbalm, en peeling, en fast sæbe og en massage olie. Alle produkterne koster mellem 65-145 kr.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
1 kommentarer
Lene Haumann Jensen

Glædelig Jul og pas lige på med for megen juletravlhed, for megen travlhed, kan blive farligt <3
Men til din skønne konkurrence, jeg synes jo jeg absolut trænger til forkælelse <3 Gik for nogle dage ned med en Diskusprolaps, så jeg ligger mest og jamrer mig. Den slags er ikke sjovt, kan jeg da mærke, tror snart mine stakkels små hunde er ved at være træt af min jammer. Julegave og julegaveindkøb er lige sat på stand-by.
Så Kære Julemand, hvis du lige ser min besked, vil du så ikke forlæle mig lidt med dejlig præmie <3
Glædelig jul

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *