Glowy skin: Sådan får du mere glød

22.02.24

Glowy skin – hud der gløder har været et eftertragtet mål, så længe jeg kan huske. Du kan købe glow serum, glow foundation og alt muligt andet med glow i. Men hvad er det for noget glow, de indeholder? Og hvordan får man den forjættede glød?

Vi får ekstra glød af at være ude i koldt vejr, af at være forelskede, af at være gravide (eller nogle andre gør i hvert fald…), men kan man også få glød af en creme?

Glimmer og ferskenfarvede cremer

Produkter med ordet “glød” eller “glow” er ekstremt forskellige. Netop fordi det er meget svært at definere, hvad der egentlig får et menneske til at se glødende ud.

Pudderdåsernes yndlingsaversion er, når et produkt med glød indeholder glimmer. Det er cremebranchens klassiske og mest nederen måde at sælge glød på. For at smøre en creme med glimmer i hele ansigtet er nok ikke det, de fleste af os forbinder med “glowy skin”. Men i mange tilfælde er det faktisk det, du får. En lidt mere elegant version er at lave en let rosa-farvet eller fersken-farvet creme. Det kan faktisk klæde mange af os med lidt blålige eller grålige toner i huden, men effekten vasker man selvfølgelig bare af igen.

En tredje variant er at lave en skinnende bronzer til at smøre i hele ansigtet. Den behøver jeg forhåbentlig ikke kommentere på… Men glødende skal det nok se ud. (Du kan også læse vores guide til at lægge bronzer her)

Eksfoliering, pigmentering og fugt

Vi vil hellere have produkter, der faktisk får vores hud til at se mere glødende ud helt uden makeup – men hvad betyder det egentlig i praksis?

Kemisk eksfoliering

Produkter som Fenty Skin Pre-Show Glow, Pixi Glow Tonic, REN Skincare Ready Steady Glow indeholder alle eksfolierende syre.  De bruger AHA i form af glykolsyre til at fjerne døde hudceller og stimulere dannelsen af nye friske hudceller. Det samme gør Origins GinZing Into The Glow Serum, blot i en anden form end glykolsyre.

Syrepeeling som for eksempel ovenstående kan give huden et mere jævnt og ensartet udseende. Hvis din hud er trist på grund af for eksempel en ophobning af døde hudceller på huden, så kan syrepeeling bestemt hjælpe. Tør hud bliver mindre tør. Uens hudfarve ser mere ensartet hud og fine rynker kan synes mindre.

C-vitamin

En anden ingredienser, der går igen i produkter med glød, er C-vitamin. Sunday Riley CEO Glow, Dior Capture Youth Glow Booster og Sephoras egen C+E Super Glow Serum er alle C-vitamin serum.

C-vitamin er en stærk antioxidant, der bekæmper skader fra blandt andet solen og de frie radikaler. Den kan mindske pigmentpletter og misfarvning af huden, hvilket kan give huden et mere ensartet udseende.

Niacinamid

Glow Recipe Watermelon Glow Niacinamide Dew Drops, Beauty of Joseon og er en niacinamid serum på linje med så mange andre niacinamid-produkter derude. Og der er gode grund til at bruge Niacinamid, hvis du synes din hud trænger til mere glød. Niacinamid forbedrer nemlig hudtonen og giver en mere ensartet hud.

“The Ole Glow”

Og så kan vi selvfølgelig ikke tale om glød uden også at tale om Ole Henriksen og “The Ole Glow”. Jeg har set mange variationer over den rutine, som man skal bruge for at opnå “The Ole Glow”, men centralt har altid være syrepeeling i en eller anden form og C-vitamin.

Vores råd til mere glød

1. Find ud af hvorfor du synes du mangler glød
Som du kan læse ovenfor, så er produkter til “glød” lige så forskellige som årsagerne til at vi mangler den forjættede glød. Og det gør en fandens til forskel, hvad årsagen er. Er din hud tør? Har du tendens til hyperpigmentering? Hvor gammel er du? Er det overhovedet din hud, der mangler glød eller trænger du mere til en middagslur?

2. Start med peeling
Altid start med peeling – uanset hvad problemet er. Alle hudtyper får det bedre af mild kemisk peeling. Men hvilken du skal bruge afhænger af, hvilken hudtype. Læs mere om forskellen i denne guide her – den er lidt gammel efterhånden, men der er grundlæggende ikke lavet om på konceptet siden.

3. Niacinamid
Niacinamid er en fantastisk begynder-ingrediens, fordi der næsten ikke er nogle hudtyper, den ikke fungerer for – i modsætning til C-vitamin som godt kan være lidt mere tricky. Samtidig hjælper den på næsten alt. Et produkt med Niacinamid er derfor et rigtig godt sted at starte.

4. C-vitamin
C-vitamin er også en fantastisk ingrediens, der giver en mere ensartet og jævn hud – men det er en lidt mere kompliceret ingrediens for mange at bruge. Har du sart hud kan den måske reagere – det gør både Helene og jeg, der har det meget svært med mange typer C-vitamin. Rødme og irritation er selvfølgelig også en form for glød, men det var så ikke lige det look, vi gik efter.

5. Start langsomt og hav tålmodighed
Alle de nævnte produkter er super aktive hudplejeprodukter, der er længe om at virke, og som kan give bivirkninger og irritation i starten. Opstart af både syrepeeling, niacinamid og C-vitamin skal ske med langsom optrapning og kun et produkt ad gangen. Du kommer ikke til at se nogen form for glowy skin i starten, det tager tid.

6. Brug makeup hvis det skal virke øjeblikkeligt
Ja så skal der makeup til. Hverken syre, niacinamid eller C-vitamin har nogen som helst øjeblikkelig effekt – andet end mulige bivirkninger. Produkter med glimmer og/eller farve virker øjeblikkeligt – som de eneste.

7. Fugt kan også hjælpe lidt – især hvis du har tør hud
Et godt produkt med fugt, for eksempel i form af hyaluronsyre eller olie, kan hvis man bruger det på tør hud også give en fin glød-lignende effekt.

8. Husk solcreme
Meget af det vi ser som “manglende glød” er i virkeligheden solskader og hyperpigmentering. Så husk solcremen!

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
4 kommentarer
Rikke

Hej
Har lige læst jeres indlæg om glød.
Jeg syntes min hud er trist og rynket og rød musset i det( er 45år)
Hvilket produkt(er) vil I anbefale der giver glød.
Jeg har sensitiv hud.

Alt i en hyaluronsyre er den god til at fjerne rødme i huden?

Helene Randløv

Kære Rikke
Vil du ikke skrive en besked til os i direct på instagram eller i messenger på facebook, der flyder dialogen lidt lettere og det er meget lettere at hjælpe <3
Alt i en Hyaluronsyre er ikke umiddelbart det bedste valg til rødme, uden at vide hvad rødmen skyldes, vil jeg anbefale Azelainsyre 10% eller Niacinamid 10%

Kh. Helene

Sanne Engelsen

Elsker jeres skønne humor 🙌 og jeres evne til st kommunikere, så alle kan forstå det.
Der er mange der kan komplicere det enkle – men faktisk få, der kan forenkle det mere komplicerede.
.

Helene Randløv

Tusind tak Sanne
Det er et skønt klap på skulderen <3

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *