Torsdags top ti: Til håndbagagen

Torsdags top ti: Til håndbagagen
29.06.23
Torsdags top ti: Til håndbagagen

Det kræver en del fravalg for de fleste at pakke skønhedsprodukter til håndbagagen. I årevis har jeg perfektioneret kunsten, og jeg har favoritterne omhældt i rejseflasker. Sædvanligvis køber jeg sådan en rulle et-liters poser med lynlås, som dem man får udlevet til det flydende i lufthavnen. I nogen lufthavne skal man alligevel pakke i deres helt særlige poser, men så er mængden i hvert fald korrekt. Der er én ting, som jeg ALTID har i min håndbagage, og det er en antiperspirant. Den er der heldigvis fint plads til alligevel, ligesom jeg selvfølgelig også har hudpleje med.

Torsdags top ti: Til håndbagagen

Tekst markeret med * indeholder reklamelinks

Produkter markeret med ¤ er modtaget som anmeldereksemplar

Tekst markeret med $ er reklame for eget produkt

1. EVY Technology Daily Defense Face Mousse SPF50*

Ja, nu er den her igen… det er og bliver min favorit. Og jeg har den altid med! Den svier ikke i huden, den bliver, hvor den skal, den løber ikke ned i øjnene eller bliver svedt af. Og så er konsistensen bare genial i mine øjne. Det er meget lettere for mig at dosere, og det er også lettere for mig at bruge nok. Så jeg kan ikke anbefale den nok. UVA-beskyttelsen er god, og den fungerer også glimrende under makeup. Når jeg ser dem køber jeg altid flere, for det er hele familiens foretrukne beskyttelse.

2. Otrivin Ukonserveret 1 mg/ml Oplysning Næsespray*

Desværre var jeg ørebarn… Det medfører en del ubehag i min hverdag. Da jeg klagede min nød over de smerter flyrejser medfører, svarede ørelægen tørt, at det virkelig ikke er sært. Ifølge ham har jeg to muligheder i tilfælde af, at jeg skal flyve mere, end jeg gør. Der står bare ikke daglig medicinering eller permanent dræn i ørerne på min ønskeseddel… Derfor har jeg faste rejsehjælpemidler til mine ører. En times tid inden vi letter, bruger jeg næsespray, i kabinen sætter jeg trykudlignende ørepropper i og tager smertestillende medicin. Det hjælper nogenlunde, i hvert fald bliver det udholdeligt.

3. RUDE Nude Orleans Face & Eye Palette

Det er simpelthen den pæneste palette og helt klart én, jeg selv skal have med, når pladsen er knap. Det er også derfor, at den fik en af pladserne på listen. Den hører selvfølgelig ikke til i posen med de flydende produkter. Når den er med alligevel, er det for at minde om at holde det tørre og det flydende skarpt adskilt. Når jeg pakker, foregår det i oftest i etaper, og derfor kommer jeg nogen gange til at blande. Det er enormt fjollet af mange grunde, især hvis man først opdager det i lufthavnen.

4. Pudderdåserne Alt i en Sæbe*$

Når jeg rejser har jeg altid Alt i en Sæbe med i en rejseflaske. Valget er selvfølgelig faldet på den, fordi den kan bruges til det hele. Den fungerer perfekt både som ansigtsvask, øjenmakeupfjerner, mild kropssæbe og håndsæbe på farten. Den er mildest talt elendig at vaske hår i. Det er et af de steder, hvor jeg kan spare plads og bruge hotellets shampoo, hvis en hårvask er nødvendig. Ellers klarer jeg den snildt uden shampoo, når jeg bare har hårpudder med. Det er selvfølgelig en ganske anden sag, hvis du er en krøltop!

5. Fenty Skin Plush Puddin’ Intensive Recovery Lip Mask*

Da jeg først havde prøvet Plush Puddin’, købte jeg fem.  Der skulle jo være en til tasken, en til lommen, en til skuffen, en til bordet… og naturligvis en reserve. Du har fanget budskabet, jeg er ret begejstret. Det er nok den mest upraktiske form nogensinde. Funktionaliteten er dog en anden sag. Faktisk har jeg altid undret mig over, hvorfor man ikke brugte den type emballage til læbeprodukter. Indholdet er selvfølgelig også rart, ellers ville den aldrig komme med ombord. Der skal solid pleje til, for sådan en flykabine kan virkelig tage livet af både hud og læber.

6. Maybelline Vinyl Ink i farven Capricious

En skøn læbestift med knald på farven har jeg altid med. Sædvanligvis har jeg flere farver med, men skal jeg økonomisere med pladsen, er det altid en rød, der får pladsen. I mine øjne er det svært at gå galt med røde læber! Faktisk kan sådan en læbestift nemt udgøre et helt look. Hvis du er til roligere farver, er der masser af andre muligheder. Hvis formatet ikke passer i posen, vil jeg minde om en anden favorit nemlig L’Oréal Color Riche Intense Volume Matte. De er vildt behagelige, holder ret godt på læberne og fylder et minimum i tasken.

7. L’Oréal Paris Pro XXL Lift i farven Black

Hvis jeg endelig har makeup på, vil jeg også have en ordentlig mascara. Det er blevet lidt mere vanskeligt med årene. Måske er mine vipper anderledes eller også er jeg blevet mere kritisk… I hvert fald er det ikke så let, som det har været at finde en mascara, jeg er glad for. Denne her udmærker sig ved, at primeren er sort. Det kan godt være lidt træls med en hvid eller lys primer, selvom volumen jo er den samme. Den kan faktisk også udgøre et mere naturligt look, hvis man mere er til det.

8. Matiere Premiere Neroli Oranger Eau de Parfum

Den duft er tæt ved perfekt. Den er så rar, diskret, ren og uuhhhmmmm! Siden jeg fik den, har den lille flaske haft plads i mit rejsekit. Det smarte ved Matiere Premieres 6 ml. flakoner er, at du kan fylde dem op. Faktisk har jeg købt en af hver duft… Så er jeg sikker på, at jeg ikke løber tør for min yndlingsduft, når jeg er afsted. Størrelsen er samtidig perfekt til at få testet duften grundigt af inden køb og dermed mere dedikation til duften. Hvis du ikke kan få din yndlingsduft i en rejsevenlig flakon, er der praktiske rejseparfumeflasker på markedet.

9. Pudderdåserne Alt i en Håndspritcreme*$

Der er og har ALTID været en eller anden form for hånddesinfektion i min taske. Det er bare rigtig rart at have… hvis man ikke lige har adgang til at vaske hænder. Alt i en Håndspritcreme er et effektivt alternativ både til udtørrende håndsprit, men også til almindelig vand og sæbe. Personligt synes jeg, den er et rart alternativ, fordi den faktisk også bidrager med pleje. Hvis din hud også har det lidt stramt med tør luft og aircondition, kan Alt i en Håndspritcreme være løsningen. Det er i hvert fald rart ikke ligefrem at bidrage med mere udtørring.

10. Rare Beauty Positive Light Liquid Highlighter*

En fin highlighter er guld værd hele året. Det gælder især, hvis man skal se frisk ud uden at være nødsaget til at lægge en hel makeup. Den kan vitterligt gøre underværker på et øjeblik. Valget faldt på en flydende highlighter til denne liste, fordi udskæringerne nok er lidt mere udringede om sommeren. Sådan en flaske kan altså både bidrage med glød, liv og festlighed. Der skal ikke bruges ret meget, så du kan roligt omhælde produktet til en mindre rejseflaske. Det kan være godt med en pensel specielt til din flydende highlighter, så du ikke ender med uheldige striber.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
6 kommentarer
Bibi

Hvor køber du de poser henne?

Helene Randløv

Hej Bibi
De fleste større supermarkeder har dem i sådan nogle æsker med 10-15 styks, tror jeg det er.

Kh. Helene

Jannie

Plejer det ikke være den blå Evy i plejer anbefale, eller er den brune en ny favorit? 😍

Helene Randløv

Hej Jannie
Jeg bruger dem alle sammen, afhængigt af, hvad jeg lige får fat i.

Kh. Helene

Maria

Er der parfume i den solfaktor fra Evy, I viser her? Kan ikke tåle parfume og leder efter en god faktor til ansigtet, som ikke fedter og ikke stopper huden til. Reagerer også på alt Foundationagtigt… faktisk så snart det er noget med farve i

Helene Randløv

Hej Maria
Nej, der er ikke parfume i EVYs produkter. Så du kan heller ikke tåle vores SPF?

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *