Tirsdagstip: Brug noget mere fedt!

Tirsdagstip: Brug noget mere fedt!
23.05.23
Tirsdagstip: Brug noget mere fedt!

Dagens tip ”Brug noget mere fedt!” virker måske lidt skørt for maj måned. I tidens løb er der mange, der har moret sig over min intense aversion mod bodylotion. I øjeblikket er min hud knasende tør og irriteret. Den er heller ikke blevet behandlet så pænt, men mere om det snart… Løsningen er mild rens, mild eksfoliering og MASSER af fedt. Det er efter devisen skal det være, så lad det være! Forleden sad ældsten længe og aede min kind, han ville rigtig gerne vide, hvordan man får SÅ blød hud. Svaret er: Brug noget mere fedt!
I dag talte jeg med en skøn kvinde hos en af vores samarbejdspartnere. I samtalen fik jeg nævnt, at jeg hader creme, grinende bad hun mig uddybe. I sætningen inden havde jeg nemlig rost mærkets skønne balm. Den kan du læse mere om i Månedens favoritter: Maj 2023 på næste fredag.

Brug noget mere fedt!

For mig gælder reglen jo federe des bedre altså. Bevisbyrden gennem årene er tung… I diverse indlæg om favoritter finder du anprisninger af salver, olier, balm og smør. Bloggen drukner nærmest i fedt. I weekenden samlede jeg favoritterne fra maj sammen. Udover ovennævnte balm er der en kropsolie, en fed ansigtscreme og en rig body butter. Det er et klart mønster, og jeg kan godt lide det!
Brug noget fedt! Kan fungere rigtig godt, hvis du har lyst til at noget fungerer lidt bedre på huden. Du skal bare huske at teste det af inden, så du ikke får trælse reaktioner i stedet. Oftest bruger jeg vores egne produkter under, så jeg kender virkningen, netop fordi min hud er SÅ sart. Du skal være opmærksom på, at man helt generelt advarer mod både retinol og eksfolierende syre under fede cremer. Virkningen kan simpelthen blive for intens.

Hvad med fedtet hud?

Der er flere og flere der spørger til brug af olie, hvis huden er fedtet. Det er ikke altid en dårlig idé. Du skal ”bare” være opmærksom på, om du har et underliggende problem med tørhed. Der er flere tegn, og det er lidt modsat, så jeg skal prøve at forklare…

  • Er din hud ret fedtet, men skællet for eksempel rundt om næseborene, i øjenbrynene og panden mellem brynene? Så har du sandsynligvis skæleksem… Det er heldigvis forholdsvis nemt at behandle, og det har ikke noget med tørhed at gøre.
  • Er din hud fedtet i T-zonen, men føles den også knasende tør i resten af ansigtet, får du dybtliggende bumser? Så kan du have tør hud, der skal behandles før bumserne. Denne tilstand kan opstå netop fordi din hud ikke kan komme af med det sebum, den danner.

Der er flere variationer over samme tema… men det er de to vi ser hyppigst. Husk at du altid er velkommen til at skrive en besked, hvis du har brug for hjælp til hudplejen.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *