Estée Lauder har igen opgraderet Advanced Night Repair. Advanced Night Repair er en klassiker, der blev lanceret i 1982 og er blevet re-formuleret mange gange før.
Den version, vi har haft siden 2013, består af en blanding af probiotiske ekstrakter, hyaluronsyre, antioxidanter og planteekstrakter.
Den gode nyhed for de mange fans er, at alle disse gavnlige ingredienser stadig er i den nye version, og produktet både føles og ligner den gamle. Der er blot kommet to nye ingredienser til: Sodium RNA og et ekstrakt af baobab.
Den sidste er den mest interessante, men desværre også noget, vi ved meget lidt om i forhold til hud. RNA vil jeg ikke forsøge at forklare, hvad er, udover at det er i familie med DNA. Det kan du læse andre steder på nettet – her er vi langt udenfor mine kompetencer.
Men hvad sker der så, når man bruger RNA på huden? Det ved vi meget lidt om, selvom ingrediensen er dukket op i flere produkter. Det kan måske hjælpe på både rynker og hyperpigmentering, men vi har brug for mere viden.
Estée Lauder Advanced Night Repair er altså stadig det samme gode serum, det var i forvejen, men nu med to ekstra ingredienser.
Alt i alt er Advanced Night Repair stadig et fremragende bud på en oliefri ansigtsserum med en bred vifte af gavnlige ingredienser til huden.
“The Power of the Night”
Beskrivelsen af Advanced Night Repair har altid været lidt ulden. Hvad betyder “Synchronized Multi-Recovery Complex”?
Bagpå pakken er det ikke mere præcist:
“…exclusive, multi-dimensional technology, the formula harnesses the power of night to deliver accelerated visible renewal”.
Hvad “the power of the night” præcis dækker over, vil jeg meget nødig gætte på, men længere nede bliver det heldigvis mere håndfast:
“The deep and fast penetrating serum reduces the signs of aging caused by the environmental assaults of modern life. Skin looks smoother and less lined, younger, more radiant and even toned.”
Det lever Advanced Night Repair op til. Du får et let serum, der hurtigt trænger ind i huden, som mindsker tegn på alder og som beskytter huden. Huden bliver glattere og mere ensartet.
Advanced Night Repair er parfumeret og indeholder farvestoffer.
Produktet er modtaget som et gratis anmeldereksemplar.
Her kan du købe det (indeholder reklamelinks*)
Advanced Night Repair Synchronized Multi-Recovery Complex koster cirka 610 kroner kroner for 30 ml. eller 875 kroner for 50 ml. Du kan købe den i blandt andet Matas, stormagasiner m.fl.
Du kan købe den online hos blandt andet Matas*, Nicehair* eller på Estée Lauders danske webshop.
Du kan stadig være heldig at finde den pink special edition version i butikkerne, hvor HELE salgsprisen (eks. moms) går til Kræftens Bekæmpelse.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Hej i to.
Jeg har tør hud men med store sorte pore på næsen og hagen. Pt bruger jeg jeres AHA og , niacinamid, derefter advanced night repair og til slut ansigtsolie fra Rudolph. Er det helt galt eller hvad vil i anbefale til min type hud?
Mvh Helene
Hej Helene
Måske skal du prøve T-Zone Peeling i stedet, Niacinamid 10% er glimrende… derefter tilføje noget fugt (et serum eller lignende med hyaluronsyre)… og måske vælge noget mere fugtgivende end olie? Det kan du helt sikkert selv mærke… føles huden tør trods brug af olie? Har du prøvet Cremen?
Kh. Helene
Jeg ville ønske den ikke var parfumeret. Jeg kan simpelthen ikke udholde dens duft, hvilket er en skam, når nu produktet er så godt. Kender I til en anden serum der er lige så god blot uden parfume? 🙂
Hej Maria
ANR er ret unik i sin formel, så jeg tror bare, jeg ville kombinerer nogle forskellige produkter. Det afhænger jo lidt af, hvordan den virker for dig.
Kh. Helene