Den allerbedste solcreme og det allervigtigste solcreme-råd

04.06.20
Sol

Sol

Danmark har ifølge Kræftens Bekæmpelse en af de højeste forekomster af kræft i huden i verden. Årsagen er helt enkel: Sol – både den ægte og den kunstige form.

Samtidig viser Miljøstyrelsens undersøgelser, at vi ikke bruger nok solcreme. Vi bruger for lidt, og vi bruger den for sjældent.

Så hvad skal du så gøre, når TÆNK nu igen har testet solcremer, og din favorit-solcreme har fået dumpekarakter? Eller Pudderdåserne har skrevet om, hvordan amerikanske solcremer er dårligere end de europæiske, men den der skønne Coola-spray er den eneste, du kan holde ud at bruge?

Du skal glemme, hvad alle de der selvbestaltede klogeåge-skønhedsbloggere og andre på internettet kommer med af velmenende råd og huske på en ting:

Det eneste, der for alvor betyder noget er, at du bruger solcreme. Hvilken en er mindre vigtigt. Og hvis du bruger halvdelen af dit liv på at finde den perfekte solcreme med optimal UVA-beskyttelse uden hormonforstyrrende stoffer, der ikke påvirker vandmiljøet, og den så har en mega-nederen konsistens, der gør, at du alligevel aldrig orker at bruge den, så virker den jo sjovt nok ikke. så:

Den bedste solcreme er den, DU har lyst til at bruge hver dag.

Om den så er på spray, skum, creme, gul, grøn eller blå, og om den er mindre perfekt i forhold til nogle standarder, som visse eksperter har sat op, er fuldstændig ligegyldigt. Det vigtigste er, at det er et produkt, som DU har lyst til at bruge hver dag, så det er en behagelig oplevelse for dig.

En undersøgelse fra Miljøstyrelsen i 2017 viste, at danskerne er alt for nærige med solcremen. Vi bruger ikke nok, og vi bruger den for sjældent. Jeg er ligeglad med, hvilken solcreme du bruger, og om du hellere vil tage en UV-heldragt på – whatever. Bare du bruger mere! Brug et tykkere lag, brug den oftere og smør dig gerne to gange ind. Hvad du end gør så:

Brug mere solcreme

 

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
7 kommentarer
Cendie

Tænkte på jer så snart jeg læste Tænks “forbudtliste”. Jeg ved de tester efter nogle andre parametre som ikke altid er helt….. logiske…
Så hopper jeg lige herind og finder de der laaaange navne der helst skal stå bagpå og så er jeg tryg. Apoteket har 20% af og samtidig 3 for 2 så Avene, A-Derma og LRP røg i kurven – og så lever man åbenbart livet lidt farligt 😉😎☀️

Laura

Altså, jeg ved godt det ikke er pointen her, men HVIS man nu som jeg er aldeles utilbøjelig til at bruge noget som helst med ingredienser, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende eller skade miljøet, og samtidig gerne vil have en god ansigtssolcreme med ordentlig USA-beskyttelse, man fint kan smøre et tykt lagt på af, og som ikke svier, så er Rens Clean Screen fabelagtig. Jeg kan ikke se, at I har anmeldt den, så nu tillader jeg mig at gøre det. De bruger er ikke-nano zinkoxid, den har en svag lidt urtet duft (absolut ikke markant og min astmanæse kan fint tåle den) og selvom man et øjeblik tænker ‘hvor er den hvid, shit’, så er den blød og føjelig at smøre ud og man bliver ikke hvid. Tuben er lavet af 50 pct genbrugsplast og så koster den omkring 200-250 kr. Jeg ELSKER den, så hvis man har det som mig, så kan man passende lade være med at bruge halvdelen af sit liv på at lede efter den perfekte solcreme og bare købe den 🙂

Christine

Jeg har fået at vide engang at man også skal bruge solcreme omkring øjnene, fordi det åbenbart er der rigtig mange får hudkræft. Mit problem er bare at jeg endnu ikke har fundet en solcreme som jeg kan smøre omkring øjnene uden at de begynder at svie og løbe i vand… Findes der noget i stil med en allergivenlig øjencreme med SPF?

Louise

Jeg tillader mig at svare 🙂
Jeg (og mine børn især) hader også solcreme tæt på øjnene. Vi bruger en tør solstift (fra La Roche-posay) og lægger et tykt lag på øjenlåg og under øjnene. En bonus er, at den er en fremragende primer, så consealeren ikke svedes af 🙂

Christine

Jeg har testet med en solcreme stift fra Matas som jeg havde liggende. Den irriterer ikke mine øjne, men jeg er bange for om den måske let trækker for meget i huden? Det vil jeg jo helst undgå… Hvordan undgår du det?
Vil kigge efter noget med mineralske filtre 😊

Sophie

Jeg har haft samme problem, men mineral solcremen fra the ordinary har været en life saver for mig 🙂 selv når jeg løber har jeg ikke problemer med at den kommer i øjnene 🙂

Laura

Prøv en KUN med minralske (fysiske) filtre, dvs titanium dioxid eller zinkoxid. De svider ikke 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *