Hvis du læser blogs, ser YouTube eller følger med på Instagram, så har du nok set Tarte Shape Tape Contour Concealer. Denne concealer fra det amerikanske mærke har fået megen omtale, men kan ikke købes i danske butikker. Heldigvis har både Gosh og Makeup Revolution kigget dybt i Tarte Shape Tape, da de har lavet nye concealere.
Den lette konsistens er ekstremt nem at fordele. Den sætter sig ikke i linjer og rynker, men giver et flot og let resultat, samtidig med at den stadig dækker. Derfor bruger mange den også til contouring.
Jeg selv bruger den bare som almindelig concealer. Det vil sige under øjnene og til at dække diverse med i ansigtet.
Du kan købe Tarte Shape Tape på nettet direkte fra deres amerikanske webshops, der sender til Danmark. Vi har lavet en guide her, der beskriver hvordan.
Men det er næsten ikke besværet værd, for både Gosh Concealer High Coverage og Makeup Revolution Conceal and Define er så tæt på at være identiske med Tarte Shape Tape, at jeg har svært ved at mærke forskel.
Selv applikatoren er den samme – den store lipgloss-lignende applikator, der fungerer godt til at dosere og duppe produkt på, hvorefter du kan blende ud med fingrene, eller hvad du foretrækker at bruge.
Selve indholdet er så ens, at jeg ikke kan adskille fordele og ulemper. Så jeg har opstillet en række andre punkter, hvor de adskiller sig. Forhandlerlinks er reklamelinks*
Tarte Shape Tape Concealer
- Koster 190 kroner plus fragt. Fragt koster pt. 107,8 kroner inklusive forudbetalt told og moms (læs mere her). Fragt bliver pt gratis hvis du køber for over 400 kroner.
- Kan (endnu) kun købes på nettet fra USA (se hvordan her)
- Findes i 30 farver med en klar overvægt til de lyse hudtoner.
- Indeholder 10 ml.
- Parfumeret
- Produceret i USA
Makeup Revolution Conceal & Define
- Findes i 25 farver med en klar overvægt til de lyse hudtoner. Findes også i hvid.
- Ingredienslisten på Makeup Revolutions hjemmeside og andre steder online indeholder flere fejl. På produktet ser den dog rigtig ud.
- Koster 59 kroner i blandt andet Normal, på Matas.dk* (kun online) og Houseofstars.dk*
- Indeholder 4,3 ml.
- Uden parfume
- Produceret i Taiwan.
Gosh Concealer High Coverage
- Findes kun i 3 farver (flere skulle være på vej)
- Indeholder 5,5 ml.
- Koster 89 kroner i blandt andet Matas* og på goshcopenhagen.dk*
- Produceret i Danmark.
- Uden parfume
- Vi har tidligere skrevet om den her.
Så hvilken af de tre skal du vælge? De fungerer alle tre præcis lige godt. Jeg vil derfor hellere høre din mening om, hvilke kriterier du vil vælge efter?
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Gosh Concealer High Coverage har vi modtaget som et gratis anmeldereksemplar. De øvrige produkter har Pudderdåserne selv købt.
Jeg har prøvet den fra MR og er ikke begejstret for den. Jeg skal helt sikkert prøve den fra Gosh, da jeg har så gode erfaringer med deres foundations og CC cream 😊
TAK for dette indlæg. Jeg har i flere år sukket efter Tarte’s, men har været for nærrig til at give så meget for fragten. Så havde faktisk tænkt mig at prøve den, nu når Tarte kommer til Sephora i det nye år. Men jeg skal da helt klart prøve en af de andre først 🙂 God jul og tak for verdens bedste beautyblog.
Tartes applikator er altid fuld af produkt – så den sviner helt vildt, hvis man ikke passer på, og rammer plet når man putter den ind igen… 😉
Jeg synes også den dufter lidt sjovt?
Makeup Revolutions er ikke heeeeelt det samme, men ganske god! Og den sviner til gengæld ikke.
Gosh’ har jeg ikke prøvet – og jeg tænker heller ikke jeg vil, nu hvor jeg har de andre to. Medmindre alle andre synes den er vildt god, selvfølgelig. Så skal den da have en chance! 🙂
/ sisselsolsort.dk
Sephora har meldt ud at Tarte kommer til DK
så ville jeg nok gå med Gosh i håb om at de der producerer den har fået rigtig løn og gjort det under anstændige arbejdsforhold ☺️
Jeg er fuldstændig solgt til Tarte efter Katja anbefalede den til mig, da jeg desperat skrev og bad om råd til at dække mørke rande. Jeg bruger den hver evig eneste dag (oven på en color corrector fra Benefit), og det er den bedste under eye-concealer jeg nogensinde har prøvet.
Jeg tror desværre ikke, at jeg kan få nogen af de andre i USA hvor jeg bor – jeg ville ellers gerne prøve dem.
De har Makeup Revolution i Ulta!
Uh tak, Katja! Det må jeg lige tjekke. Jeg prøvede Too Faces Born This way super Coverage her til aften i Sephora og må indrømme, at jeg var RET imponeret. Den bliver ret sandsynligt mit næste concealerkøb. Har du erfaringer med den?