Quinoa til hud og hår fra Green People

30.04.16
Green People Quinoa

Green People Quinoa

Sponsoreret indlæg

Hvede er en udbredt ingrediens i de fleste former for kosmetik. Du finder det i alt lige fra læbestift til hårshampoo og med god grund. Når man hydroliserer protein fra for eksempel hvede bliver det nedbrudt til meget små aminosyrer og får det en række egenskaber, der kan bruges i ikke bare hår og negle, men også på huden.

Det er bare mindre skønt, hvis man ikke kan tåle det. Derfor har Green People brugt en masse kræfter på at udfase det, fra deres produkter og skabt en serie nye produkter med protein fra hydroliseret quinoa i stedet. For som altid, når man gerne vil undgå en bestemt ingrediens, så handler det om, hvad man så bruger i stedet.

Udfylder hårstrået
Hårstrået er bygget op af protein, og når disse proteiner går i stykker, så går håret i stykker. Derfor hydroliserer man protein til hårprodukter. De små aminosyrer fra hydroliseret quinoa har evnen til at binde sig til hårstrået og udfylde de manglende huller. Det kan altså reparere ødelagt hår og så længe man bruger produktet, holder man effekten ved lige. Det beskytter også håret mod skader fra varme. De samme aminosyrer kan også styrke huden.

Almindelig quinoa eller hvede har ikke denne effekt på hud eller hår, det er alt for stort. Det afgørende er, at det er blevet nedbrudt gennem hydrolisering til bittesmå aminosyrer.

Rig på aminosyrer, fedtsyrer og fytokemikalier
Problemet er bare, at jo mindre stof, jo større risiko for reaktioner. Man har fundet, at hydroliseret hvede kan give allergiske reaktioner for folk, der ellers ikke har problemer med at tåle hvede. Og er du hvedeallergiker, så ved du sikkert allerede, at du skal læse din ingrediensliste på kosmetik grundigt.

Quinoa er et alternativ for dig, der af den ene eller anden grund har valgt at undgå hvede eller gluten i plejeprodukter, fordi hydroliseret quinoa har de samme gode egenskaber som hydroliseret hvede.

Et nyere fransk studie viser også, at quinoa kan have antiage-egenskaber på huden. Laboratorieforsøgene har vist, at quinoa er rig på aminosyrer, fedtsyrer, fytokemikalier mm., der kan bruges i hudpleje og har en gavnlig effekt på huden.

Serien består af:

  • Quinoa & Artichoke Shampoo – 200 ml. for 159 kroner
  • Quinoa & Artichoke Conditioner – 200 ml. for 159 kroner
  • Quinoa & Avocado Styling Gel – 200 ml. for 159 kroner
  • Quinoa & Calendula Shower Gel – 200 ml. 109 kroner,  fås også i 100 ml. og 30 ml.
  • Quinoa & Prebiotics Deodorant – 75 ml. 129 kroner

Alle produkter indeholder duft fra æteriske olier.

Green People forhandles af Helsam og på Greenpeople.dk

Sponsoreret indlæg

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
7 kommentarer
Martha

Jeg slår desværre ud af shampooer fra greenpeople. Jeg tåler parfume så jeg ved ikke hvad det er jeg reagerer på. Troede ellers det var en “naturlig” shampoo. Men deres balsam kan jeg heldigvis lige tåle i mine spidser…

Stine

Jeg er lidt forvirret ift. når I skriver indlæggene er “sponsoreret” – er det når det er PR samples? Og er “sponsoreret og skrevet i samarbejde med”? når I får penge for a skrive indlægget? Håber jeg får et no bullshit svar 😉

Helene Randløv

Kære Stine
Det håber jeg da, at du altid får?
Når der står “sponsoreret indlæg” har vi fået betaling for at skrive indlægget, vi siger dog aldrig ja til at skrive om noget, med mindre det faktisk er produkter, vi har testet grundigt og kan lide. Det gælder i øvrigt altid, at vi ikke skriver positivt om noget, bare fordi produktet er modtaget/tilsendt.
Du kan altid læse vores “retningslinjer” under fanen om os.
De forskellige formuleringer skyldes udelukkende variationer i måden Katja og jeg skriver.
Kh. Helene

Stine

Tak søde Helene, jo det gør jeg ALTID, men penge kan godt være et meget ømtåleligt emne :-). Jeg læste hos Lise Grosmann, at der er kommet nogle regler om, at det skal fremgå af et indlæg om produktet er modtaget som PR sample, hvis I ikke skal beskattes af det – hvem der i Skat så end har tid til at holde øje med det ;-). Så derfor var jeg i tvivl, når det var formuleret forskelligt – om det var PR samples eller “betalt indlæg”. Andre bloggere bruger “sponsoreret” om PR samples – sikkert pga. de skatteregler. Jeg har lige læst jeres retningslinjer. Dem har jeg ikke læst før. Og det var godt at få på plads, for helt ærligt var der noget i mig, som blev en lille smule skeptisk, når indlægget var betalt. Sorry, skepsisen er hermed aflivet 🙂 Kh Stine

Helene Randløv

Kære Stine
Det forstår jeg godt! Heldigvis er vi så heldige, at der er mange, der har lyst til at bruge os som reklame, så vi har mulighed for at tjene nogle penge på det, som vi brænder for.
Der er en del, der har en opfattelse af at reglerne er nye, det er de ikke. Vi har altid skrevet, når noget har været sponsoreret eller affiliate, som reglerne foreskriver. Desværre er der utrolig mange misforståelser, og det øger blot mistroen blandt læserne, det er rigtig ærgerligt, når man nu forsøger at spille med helt åbne kort.
Kh. Helene

Caroline

Ved i om der er silikone og sulfater i??? 🙂 jeg kan absolut ikke tåle nogen af delene, og har læææænge kun brugt purely proffessional, jeg kunne bare virkelig godt tænke mig at have et alternativ, måske i kender et godt mærke?? 🙂
Tak 🙂

Helene Randløv

Hej Caroline
Du kan finde alle ingredienslisterne på Green Peoples danske site. Så er du sikker på at undgå de ting, du ikke kan tåle :-*
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *