Jeg har tysk familie bruger derfor en del tyske produkter. Bepanthen er et af de bedste og billigste
Mærket er et superbilligt tysk apotekermærke baseret på dexpanthenol, som er vitamin B5. Det er også fra den aktive ingrediens, at mærket har sit navn. Mærket har eksisteret siden 1950 og forbundet med lige så mange traditioner som en blå Nivea-dåse.
I dag har mærker som La Roche-Posay også taget vitamin B5 til sig for alvor, men Bepanthen har faktisk ikke lavet andet siden 1950. Alle produkterne indeholder dexpanthenol, og det er der rigtig god grund til.
Mange studier viser den helende effekt, som dexpanthenol har på huden:
Dette studie viser, at hudpleje med dexpanthenol “considerably improved the symptoms of skin irritation, such as dryness of the skin, roughness, scaling, pruritus, erythema, erosion/fissures, over 3 to 4 weeks.”.
Dette studie viser, at creme med dexpanthenol “significantly enhanced skin barrier repair and stratum corneum hydration, while reducing skin roughness and inflammation”.
Har du tør, ødelagt, irriteret og kløende hud, så kan dexpanthenol altså hjælpe.
Heler skællede læber
De sidste par uger har det tørre vejr fuldkommen udtørret mine læber, og ingen af mine sædvanlige læbepomader virkede. Altså de lindrede, men mine læber skallede stadig som vanvittigt, så selv Helene kunne se det på afstand.
Jeg fandt min gode Bepanthen Wund- und Heilsalbe frem og har brugt den på læberne. Den er en tyk salve og ikke en typisk læbepomade-konsistens, men i dag 3 uger senere er mine læber markant pænere med mindre afskalning.
Kendtegnende for Bepanthen-produkterne er, at de indeholder gode mængder dexpanthen og så ikke ret meget andet. Bepanthen Wund- und Heilsalbe indeholder 5% dexpanthen og derudover en base af parrafin, vaseline og lign. Og det fungerer fantastisk.
Jeg har selv også været glad for deres produkter til tørre øjne og tør næse, som jeg kæmper en del med.
Og så er det altså enormt billigt. Jeg køber det online, hvor Bepanthen Wund- und Heilsalbe kan fåes til en 10’er for en mini-tube på 3,5 gram til knap 60 kroner for den helt store på 100 gram.
Her kan du købe det
Jeg køber Bepanthen online på Apo-Rot.dk
I Danmark har Bepanthen desværre indtil videre kun lanceret sig med et enkelt produkt – nemlig en blesalve. Jeg har ikke selv købt den herhjemme, den koster nemlig 69 kroner for 30 gram, men indholdet af dexpanthenol er det samme.
Åh ja – jeg er selv opvokset i Tyskland (er dog dansker), og mine forældre bor stadigvæk dernede.
Bepanthen har ALTID været noget, som vi har haft liggende hjemme, og efter jeg er flyttet hjemmefra, sørger jeg stadig for at have det liggende til enhver tid. Bruger den også når jeg er blevet tatoveret, på små sår/rifter/irriteret hud (f.eks. efter intimbarbering) og så er det også det eneste, som jeg overhovedet smører på mine læber (og det har det været i maaaaaaange år).
Jeg har for nylig skiftet den ud med en billigere kopi, som fås på de tyske apoteker (“Panthenol- Ratiopharm wundbalsam”).
Bepanthen kan i øvrigt også købes i matas her i Danmark 🙂
Men blesalven kan også klart anbefales til de røde numser – også når det virkelig er slemt. Fikser nærmest en rød numse over natten og ligger en beskyttende hinde på huden, så den får ro til at hele.! Og selvom den er lidt dyr, så er den meget støj i brug. Jeg bruger den kun, når skaden er sket og de øvrige tid almindelig zinksalve ved behov 🙂
Det er verdens bedste creme! køber den du kalder for blesalve på del lokale apotek og den var så effektiv mod min drengs børneeksem at min mor troede det var en steroid creme. Den er de 69 kr værd 🙂
Hej 🙂
Jeg døjer en del med bumser (er nu lige gået i gang med mediciensk behandling), og jeg er meget slem til at pille i det. Det resulterer ofte i sår/rifter i huden.
Vil jeg kunne bruge det i den forbindelse – søger noget, der kan få min hud til at hele hurtigere? – Og hvilken slags skulle jeg i så fald vælge?
På forhånd tak for svar 🙂
Hej Anne. Ja, B5 vitamin hjælper. Men men du MÅ og skal holde op med at pille i det. Du får nogle grimme ar af det. Er din hud fedtet eller tør? Bepanthen er MEGET fed.
Jeg tænker at La Roche-Posay Cicaplat er et bedre bud? Jeg har skrevet om den her: https://pudderdaaserne.dk/2013/08/26/top-3-apotekscremer-mod-eksem-irritationer-sprukne-laeber-bumser-og-alskens-darligdomme/
Der er også en anden La Roche Posay creme med B5, men den har en federe konsistens: http://www.laroche-posay.dk/products-treatments/Cicaplast/CICAPLAST-BALM-B5-p7338.aspx
Jeg har på jeres anbefaling købt næse/øje salven i to pak på aporot, den er virkelig god til tør næse (indeni af tør luft/air condtion), til læberne har jeg også brugt dem. De små tuber er virkelig praktiske og hygieniske *thumbs up’
Jeg bruger den orange Panthotenol-salve fra apoteket. Også B5, samt lanolin, og helt uvurderlig.
hej, jeg ville lige spørge om hvilken det er som skal bruges til ansigtet? forstår nemkig ikke tysk
Hej Ilaf
Den anmeldelsen handler om, er den der er på billedet altså Bepanthen Wund- und Heilsalbe 🙂
Kh. Helene
Jeg har et spørgsmål fordi bepanthen er da det samme som det mærke der hedder bepanthol, ikke? Begge mærker kommer nemlig op når man søger på et af dem og kan forstå at de begge er lavet af Bayer… bepanthol har forresten en fantastisk lippencreme 😉
Begge brands er eget af Bayer. Så vidt jeg ved er Bepanthen navnet på denne ene bestemte salve. Bepanthol er navnet på den produktserie, som Bayer har udvidet med, hvor man kan få alle mulige andre produkter. Både Bepanthol og Bepanthen indeholder B5 vitamin.
Og dette gamle indlæg er vist heller ikke helt skarpt på netop det punkt 😉
okay tak 🙂 dejligt indlæg når man leder efter noget der kan give masser af fugt og hjælpe med at hele nolge af de tørre pletter man kan få her om vinteren ^^