Fredagsfavorit: Plastik til håret

13.03.15
John Frieda Luxurious 7 day Volume treatment

John Frieda Luxurious 7 day Volume treatment

Moderne kemi har gjort nogle fantastiske fremskridt, når det kommer til at udvikle nye ingredienser til håret. Brugen af polymerer (plastik) specielt udviklet til fint hår er noget af det mest overbevisende, jeg længe har prøvet.

Polymererne er specialdesignede til at kunne trænge ind i hårstrået og fylde det ud, så det rent faktisk bliver tykkere. Det er filler til hårstrået.

Jeg har tidligere skrevet om L’Oreal koncernens egenudvikling filoxane og Intra-Cylane, som er i den effektive L’Oreal Elvital Fibralogy, som jeg har skrevet mere detaljeret om her.

Intra-Cylane kan du også finde i den mindst lige så effektive Serioxyl fra L’Oreal Professionel. I modsætning til Fibralogy er dette et leave-in produkt, du bruger efter hårvask i fugtigt hår. Effekten er på mange måder tilsvarende Fibralogy, men du skal bruge meget mindre og den noget dyrere flaske holder nærmest evigt. Det er i sidste ende et spørgsmål om du foretrækker at bruge et produkt efter hårvask eller i badet.

Hos Matrix bruger Biolage Fiberstrong serien Intra-Cylane til at styrke skadet hår med. Mit fine men slidte og tørre hår bliver øjeblikkeligt glat igen, og jeg kan faktisk ikke bruge serien. Den er alt for voldsom til mit hår, der bliver fladt som en pandekage.

John Frieda er nu også hoppet med på plastik-vognen. De sidste par uger har jeg testet Luxurious Volume 7-Day Volume Treatment, og den virker også. Man skal bruge den i badet, hvor den skal sidde i som kur i hele håret i 3-5 minutter (hvis ikke man følger anvisningerne præcist, så virker det ikke). Effekten holder i en uge eller i 2-3 hårvaske.

Her kan du købe det
L’Oreal Fibralogy koster mellem 50 og 60 kroner for produkterne i Matas og supermarkeder. L’Oreal Professionel kan du købe hos frisøren og i Stylebox. John Frieda Luxurious Volume 7-Day Volume Treatment koster 129 kroner for 100 ml. i blandt andet Matas.

Jeg har også fundet den billigere her hos Feelunique. Koden 11X03X15 giver lige nu 5 procent på hele Feelunique (enkelte undtagelser) og XYOLOX giver 10 procent, hvis du køber 2 ting eller mere. Læs mere om moms og told her.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
1 kommentarer
Caroline

Ved i om der er sulfater og silikone i??? 🙂 jeg fungerer bedst uden nemlig 😉
Kender i til den shampoo og conditioner der hedder hairjazz?? Den skulle angiveligt få håret til at vokse hurtigere, samt blive tykkere og mere glansfuldt.. Synes det lyder liiiidt ude i hampen, men kunne jo være i kendte godt til den 🙂 efter graviditet og 13 mdrs amning, synes jeg mit hår trænger til lidt kærlighed, og er bla startet med priorin 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *