Pæne negle i en fart med L’Oréal Paris Nails à Porter by Color Riche

09.12.13
L’Oréal Paris Nails à Porter by Color Riche

L’Oréal Paris Nails à Porter by Color Riche

Det var stadig sommer da jeg modtog Nails à Porter, og det var et rigtig hyggeligt gensyn. For jeg har et helt specielt forhold til denne type negle. Det var nemlig lignende negle, som i sin tid hjalp mig med at holde op med at bide negle. Neglene er sindssygt nemme at have med at gøre og så er de lette at sætte på.
Det er rigtig mange år siden, jeg stoppede med at bide negle, men de negle jeg brugte dengang, og disse fra L’Oréal Paris er ens bortset fra det faktum, at Nails à Porter faktisk bliver siddende.

Tilpasning og dobbeltklæbende tape
Den første tilpasning af neglen kan godt tage lidt tid, men når det er gjort, så går resten virkelig let. Og hvis du husker hvilke af numrene, som passer til dine negle, tager det vitterligt bare et øjeblik. Til hver af de kunstige negle finder du et tilsvarende stykke dobbeltklæbende tape. Det hele er meget overskueligt og alle negle og tapestykker er mærkede med tydelige numre.
Hvis du har svært ved at finde de negle, der lige passer, kan neglene meget let files til både i forhold til bredden og længden på dine egne negle.

Franske negle
Til min test valgte jeg med vilje de franske negle, fordi det er dem, jeg forudså flest udfordringer med. Nu er jeg, som du måske ved, langt fra fan af netop dette look. Det kan godt lade sig gøre at få dem pæne, men det kræver øvelse i at sætte tapen lige hver eneste gang. Det formåede jeg ikke helt i første forsøg og derfor endte jeg med at lakere neglene i den farve, du ser på billederne.

Fornemmelsen
Det der har overrasket mig mest ved neglene er fornemmelsen. Først og fremmest er jeg ikke sådan en, som passer særligt på neglene i forvejen, og det gjorde jeg bestemt heller ikke med Nails à Porter. Alligevel blev de siddende uanset, hvad jeg bød dem af åbninger af både pakker og låg. Jeg satsede på, at det ville føles lidt sært, men det gjorde det ikke. Det føltes fuldstændig, som om det var mine egne negle i en ekstra stærk udgave.

Holdbarhed
Billedet er taget den dag, jeg tog neglene af… Egentlig havde jeg taget mange flere billeder, men det lignede bare mine egne negle. Det var altså først den dag, jeg fjernede dem, at man kunne se, at neglene var kunstige.
Så vidt jeg husker, holdt de negle, jeg brugte den gang for mange år siden ret dårligt. Og helt ærlig… hvad kan man forvente af dobbeltklæbende tape? På pakken står der, at neglene holder op til fem dage, men jeg fjernede dem på ottende dagen… Og det er det samme jeg har hørt fra andre. Sædvanligvis dør neglelak på mine negle, fordi de er så bløde, og med den frekvens jeg vasker hænder, havde jeg på ingen måde turde håbe på så god holdbarhed. Det krævede da lidt skubben rundt de sidste par dage, så der ikke var en kæmpe udvoksning ved neglebåndet, men det gik også helt fint.
De kunstige negle bliver blødere, der hvor tapen sidder på neglen, og det var faktisk det, som fik mig til at tage neglene af til sidst.

Af med dem
På pakken står der, at de skal løsnes med neglelakfjerner, så det gjorde jeg selvfølgelig ikke…
Jeg var meget nysgerrig på, om de ville være svære at få af, men det var de egentlig ikke.
At de havde gjort de kunstige negle bløde, bekymrede mig lidt, men der var ingenting at se på mine egne negle, og de har opført sig ganske eksemplarisk siden. Når tapen klistrer så meget, som den gør, kan man godt tænke, at den kan få et par lag af ens egne negle til at løfte sig. Men der er på ingen måde skade eller lignende på mine negle.

Du finder L’Oréal Paris Nails à Porter by Color Riche i syv forskellige varianter og de koster mellem 89,95 og 109,95 kroner. De findes i Matas, i stormagasiner og parfumerier.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
mette

Jeg købte disse negle og tog dem på tirsdag aften. Onsdag kl 14, røg de af igen. Neglene flossede og blev underligt bløde og jeg måtte klippe dem ned hele tiden. Kan IKKE anbefales.

Helene Randløv

Hej Mette Det er da sært, jeg har hørt gode erfaringer fra rigtig mange, og mine egne erfaringer er også kun positive. Det lyder ikke til, at du har fået affedtet neglene ordentligt, inden du fik neglene på? At limen skulle påvirke dine egne negle så voldsomt på mindre end 24 timer lyder alligevel vildt. Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *