Vask dine hårbørster

29.08.13
Sådan vasker du dine hårbørster

Sådan vasker du dine hårbørsterHvis du har problemer med fedtet eller trist hår, så prøv at kigge på de hårbørster og kamme, du bruger i dit hår hver dag. Hvornår er de sidst blevet vasket eller skiftet ud?

Fedt, snavs, løse hår og døde hudceller fra din hovedbund samler sig i dine hårbørster, og selvom du måske fjerner de løse hår, så sidder der stadig en god portion skidt og møg, som du hele tiden overfører tilbage til dit rene og pæne hår.

Da jeg spurgte Helene, hvordan hun vasker sine hårbørster, sagde hun (med en meget illustrativ håndbevægelse), at det gør hun ikke – hun smider dem ud. Hun køber ikke noget dyrere end Matas’ plastikbørster, til gengæld kender hun ikke til problemet med fedtede hårbørster. Helenes hårbørster bliver nemlig kun brugt i nyvasket hår og derfor går der flere år, inden de når at blive fedtede og til den tid er de sjældent mere værd alligevel.

Jeg har lidt dyrere børster end det, og det betyder også, at de skal vaskes med jævne mellemrum, hvis man vil undgå fedt og snavs, der bare flytter frem og tilbage mellem børste og hår.

Sådan gør jeg

Her har jeg gjort min rundbørste ekstra godt beskidt, så I kan se, hvad jeg mener. Den skal ikke blive så beskidt mellem hver gang!

1. Fjern hår fra børsten. Afhængigt af typen af børste kan det være meget nemmere at gøre, hvis du bruger en tynd pind at gøre det med. En kuglepen er perfekt til formålet eller den spidse ende af en kam. På en kunsthårsbørste er det ofte nemmere med fingrene. Prøv dig frem.

2. Vask børsten i almindelig hårshampoo

3. Skyl den grundigt

4. Lad den ligge ned og tørre

Kan alle børster holde til det?
Som en slags poetic justice, så gik min gode gamle vildsvinehårsbørste fra ghd faktisk i stykker, mens vi tog disse billeder. Den er blevet vasket mange gange før, men for billedernes skyld, så var den under vand temmelig længe. Og det kunne den ikke holde til. Indmaden svulmede simpelthen op.

Men held i uheld, så understreger det egentlig fint min pointe, for jeg kan ikke leve med en hårbørste, der ikke kan tåle at blive vasket. Hvis den ikke kan holde til det, så må den ud. En hårbørste er et redskab, og den skal kunne tåle at blive gjort ordentligt ren, ellers skal den ikke i nærheden af mit hår. Alternativet svarer lidt til et køkkenredskab, der ikke kan tåle at blive gjort rent…

Frisørmetoden
Frisører lægger deres hårbørster i Rodalon, som er et almindelig descinficerende middel, som du kan købe i de fleste store supermarkeder. Rodalon fjerner bakterier, hvilket selvfølgelig er nødvendigt til professionelle redskaber, der kommer i kontakt med mange forskellige mennesker dagligt. For os andre er der absolut ingen grund til at descinficere vores hårbørster. Almindelig vask er rigeligt.

Er dine hårbørster renere end dit hår?

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
12 kommentarer
Anne-Sofie

Bum, jeg havde faktisk overvejet at investere i børsten fra GHD, men nu er jeg da kommet i tvivl..

Pudderdåse Katja

Ja… Jeg køber nok heller ikke den igen. Men jeg er rigtig glad for min kunstbørste derfra

Pia Rotbøl

Det har jeg aldrig tænkt over, må hellere få min børste vasket, for den trænger virkelig, mange tak for tippet 🙂

Pudderdåse Katja

Selvtak 🙂

Sara

Med det samme jeg så denne post i formiddag , skyndte jeg mig ud og vaskede min elskede mason pearson børste , som virkelig trængte .
Der er så bare sket det at nu gør den mit hår super elektrisk ,

Sara

Og det har den aldrig gjort før . Har i et godt råd til at få en nylon/vildsvine børste til at stoppe med det ?

Pudderdåse Katja

Nej desværre. Naturbørster er ikke ret gode på det punkt. Fedtet fra dit hår har sikkert holdt det nede

Maria

Har lige investeret i en tangle teezer, så rengøringen er blevet meget nemmere nu, når der ikke er stof i bunden, hvor det bare blir klammere og klammere med tiden og til sidst er lige til at smide ud. Men ellers har jeg vist heller ik været for god til at rengøre mine børster, selvom de også kun blir brugt i nyvasket hår …. Syns alligevel de blir pænt klamme hurtigt …..
Så en god lille reminder ….. Takker ! 😉

Pudderdåse Katja

Godt du kan bruge den. Og ja Tangle teezeren skal også vaskes, selvom håret ikke sidder fast i den på samme måde

Marie-Louise Posgaard larsen

Føj… jeg må vidst lige have vasket min hårbørste, og ligeledes mine makeup pensler. ups!

Sille

Vasker altid min børste samme dag jeg Vasker hår, hver 3. dag, imens jeg står under bruseren, så den er klar til mit nyvaskede hår:)

Katja Moikjær

Det er en god rutine. Tak for en god idé

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *