Mango Body Butter er den første af The Body Shops Body Butters, jeg kan huske. Den gang valfartede jeg til København og købte mig fattig i de skønne produkter. Jeg er stadig fan af mange af dem, trods min lidt duftforskrækkede næse. Det er nemlig ikke uparfumerede produkter, der er flest af hos the Body Shop, men det gør heller ikke mig noget, så længe duften er god.
Firsertraume
Da jeg var barn, var kokosduftende sololie et stort hit, og man kunne stort set ikke vise sig på stranden uden. Duften af kokos i den der syntetiske og koncentrerede form, er slet ikke mig, faktisk bliver jeg næsten dårlig ved tanken.
I det tidlige forår var jeg til et rigtig hyggeligt arrangement hos The Body Shop, hvor vi blev præsenteret for makeuppen, som var blevet til i samarbejde med Leona Lewis. I forbindelse med lanceringen af makeuppen, havde Leona udvalgt sine favoritter fra The Body Shops faste sortiment og i blandt disse favoritter var Coconut Body Butter.
Min egen favorit
Under præsentationen af Leonas favoritter fik vi at vide, at vi kunne glæde os over selv samme favoritter i den fine goodiebag. Udsigten til en kokosduftene Body Butter fik mig til at bryde med min gode opdragelse. Så da jeg senere stod der med posen i hånden, valgte jeg simpelthen at grave dåsen med Coconut Body Butter frem og aflevere den. Heldigvis kender de skønne mennesker i The Body Shop mine duftpræferencer og uden diskussion, var det min duftfavorit Shea, som endte i posen.
”Vi har tænkt over noget… Hvad er det egentlig, du smører ham med?”
Mens yngsten stadig gik i vuggestue (Gisp… han skal i 2.klasse efter sommerferien), fandt jeg ham ofte puttende hos en pædagog, når jeg hentede ham. Ikke fordi han var/er et stille barn, næ det var simpelthen, fordi han var så blød. En kold vinterdag fik jeg så ovenstående spørgsmål, og svaret var, som du nok kan gætte Shea Body Butter fra The Body Shop. Ikke nok med at den dufter rent og rart, den gør også huden ualmindelig blød og veltilpas. Hvis du slet ikke kan tåle parfume, skal du selvfølgelig gå langt uden om og vælge Aloe Body Butter, som foruden aloe vera indeholder en væsentlig del sheasmør.
Body Butter kan såvidt jeg kan tælle fås i 26 forskellige varianter, så gælder det bare om at finde din egen favorit. Shea Body Butter koster 160 kroner og kan købes i The Body Shops butikker rundt om i Danmark eller i The Body Shops egen webshop.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Hej med jer 🙂
Tænkte om i havde prøvet nogle produkter mod hyperpigmentering? og om i har fundet noget der virker fx. eucerin even brighter, garnier dark spot corrector?
https://pudderdaaserne.dk/2011/10/29/de-bedste-produkter-mod-pigmentering-og-ujaevn-hudtone/ start her 🙂 De andre er på min to-do liste 🙂
Hm. I Body Shop har de altid fortalt mig, at der ikke var parfume i deres produkter, men jeg har aldrig haft kræfter nok til at vende bøtten om;-)
“Hosteanfald” – prøv at tage en indånding af duften i butikken. Så parfumerede er deres produkter også!
Jeg elsker kokosduft haha 😀 ku være jeg skulle prøve den så.
Idag har jeg netop anmeldt en Phenome bodybutter som er ultra lækker og med de reneste ingredienser 🙂
Kig gerne forbi
http://www.chanie-beline.blogspot.com
Dette er altså også en favorit hos mig. Den er virkelig god, og duften er fantastisk! 🙂