
Dette indlæg skrev vi første gang i 2011 – det er blevet opdateret flere gange siden, fordi HTH Lotion bliver ved med at være et virkelig godt køb.
Cremer med AHA, også kaldet frugtsyre cremer, koster som regel mange 100 kroner. Og med god grund for som jeg har skrevet om før, så bør en creme med mild kemisk peeling være en del af enhver hudpleje rutine.
Hvor BHA er særlig egnet til fedtet hud, så er AHA særlig godt egnet til solskadet, rynket, ujævn og tør hud, som den kan eksfoliere, så de nye sunde lag hud kommer frem.
Og bag den billige mormor-bodylotion HTH gemmer der sig sådan en – nemlig mælkesyre. Lactic acid. Det er mælkesyre, du finder i Sunday Rileys Good Genes til 949 kroner, og det er mælkesyre, der er den vigtigste ingrediens i den nyeste peeling fra Paula’s Choice. Og så er den altså også i gode gamle HTH. Sammen med Carbamid.
AHA virker bedst i en creme på mellem 5 og 10 procent. Jeg kan desværre ikke få oplyst den præcise procentsats af producenten Cederroth – det er en fabrikshemmelighed – men at dømme efter dens placering på ingredienslisten ser det ud til at være en meget fornuftig koncentration.
Kombinationen af mælkesyre og carbamid er virkelig godt til tør hud. Har du knastørre ben, knopper på overarmene eller andre steder? Så er der ikke meget, der er bedre end HTH, som altså også står for “Hjælper tør hud”.
Vidundermiddel mod knopper på arme
Udover Lactic Acid indeholder den en stor del carbamid, som også virker eksfolierende og blødgørende på tør hud. Kombinationen af Lactic Acid og Carbamid gør dette til et lille vidundermiddel mod keratosis pilaris, det du kender som knopper på overarmene, overlår eller andre steder.
Jeg har det selv på lårene, og tager jeg mig sammen og bruger HTH vil det kraftigt mindsket det. Som jeg har skrevet om flere gange er kombinationen af AHA og carbamid særlig effektiv mod disse knopper, som så mange af os har, og her har du dem i samme creme til en latterlig lav pris.
Duften er den samme, som det var for 20 år siden. Min salig mormor brugte den, og da jeg åbnede den kunne jeg genkende duften af min mormor. Men den er mild. Der findes også parfumeri versioner.
Her kan du købe det (indeholder reklamelink*)
Ja der er problemet… Produkterne er kommet og gået i dagligvarehandlen – sikkert fordi de er blevet erstattet af mere sexet udseende produkter. Men du kan købe dem online på blandt andet Lyko* og Med24*.
Har du set HTH cremen eller bodylotion i nogle butikker for nylig? Så smid os lige en kommentar.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Kære Pudderdåser
Jeg vil gerne prøve dén form for peeling og det virker fornuftigt at forsøge med et billigt og godt produkt som hth. Men HVORDAN bruges det? Et par gange om ugen, under dag- eller natcreme eller bare istedet for? Måske er jeg i liggestolen på den mentale græsplæne, haha, men jeg syns ikke det fremgår? Hjælp…