Tirsdagstip: Behandl din svamp i tide

Tirsdagstip: Behandl din svamp i tide
28.05.24
Tirsdagstip: Behandl din svamp i tide

Hvis man én gang har prøvet at have svamp et eller andet sted, så ved man, hvor ubehageligt det er. Selvom emnet ikke har ret meget med skønhed at gøre, fylder det en del i øjeblikket. I indbakken får vi en del spørgsmål om emnet, så her kommer lidt anbefalinger. Det er anbefalinger, jeg har læst mig til, selv har hørt eller fået i tidens løb. Selvfølgelig skal du finde ud af, om det er svamp, før den kan behandles, derfor starter du selvfølgelig hos lægen. I håret og huden er det ikke så svært, at prøve sig frem, man kan hurtigt se effekt. Det er VIGTIGT altid at behandle længe nok, ellers gør man kun svampen en tjeneste. Lægemidler på recept, hverken kan eller vil jeg selvfølgelig udtale mig om. Heldigvis er der en del midler og hjælp at hente på apoteket og i håndkøb.

Tekst markeret med * indeholder reklamelinks

Ja, det smitter…

Fodsvamp smitter og er vildt ubehageligt. Ældsten tager bad i et fælles bad, samtidig er han nødsaget til at gå i store varme støvler dagen lang. Han ringede hjem for at høre, hvad han skulle stille op, fordi hans fødder ser herrens ud. Mit råd var:

  • Smut til lægen.
  • Tør fødderne grundigt især i mellem og under tæerne, det gælder også i folderne, hvis det er andre steder… Skift håndklæder tit.
  • Få luft til fødderne så ofte som muligt.
  • Skift eventuelt til strømper eller andet tøj, der afleder fugt fremfor at opsuge den.
  • Det lyder banalt, men det kan faktisk gøre en forskel at skifte kropssæbe. Da jeg selv for mange år siden prøvede at have fodsvamp, var Lactacyd* min bedste ven. Konsistensen er ærligt talt lidt træls og MEGET tyndtflydende, men det hjalp…

Kom i gang og overhold behandlingen!

Behandl din svamp i tide

Det er altid vigtigt at være opmærksom på de symptomer og signaler, din krop sender. Det er ALTID lettere at behandle sygdom, svamp og hvad man ellers kan døje med i opløbet. Er huden rød? Klør, svier eller brænder huden? Skaller eller revner huden? Er der små blærer eller ser den bare tør ud? Så kan det godt være svamp. Der er nogle områder, der er mere disponerede for svamp end andre.

  • Fødderne
  • Ørerne
  • Navlen
  • Folder
  • Kønsorganerne
  • Hovedbunden

Når jeg skriver folder, dækker det over dobbelthager (særligt på buttede babyer), under tunge eller lange bryster, bag ørerne og i lysken. Det kan være en fordel at pudre med talkum, men det kræver, at det faktisk kan holde dig tør. Ellers kan det virke nærmest som sandpapir på den i forvejen udsatte hud. Et godt trick er at tage føntørreren i brug, når du tørrer dig.

Det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at dette er tips til at forebygge, opdage og behandle svamp. Det kan ikke sidestilles med behandling fra en læge, derfor er det vigtigt med ordentlig podning og diagnosticering. Behandlingen er nemlig også afhængig af, hvilken type svamp det er.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *