Fredagsfavorit: Pudderdåsernes Sololie SPF 30

Fredagsfavorit: Pudderdåsernes Sololie SPF 30
24.05.24
Fredagsfavorit: Pudderdåsernes Sololie SPF 30

Forleden hørte jeg nogle ord, jeg ALDRIG troede, jeg skulle høre komme ud af munden på ham den langhårede. Det kan godt være, at jeg ikke er specielt stor fan af creme på kroppen, men ham den langhårede… Hellige makrel altså, hvor har jeg lagt øre til meget brok, når vi når solcremesæsonen. Derfor står jeg hvert år på hovedet for at finde de bedste varianter til ham.
I foråret så jeg en plet, der lignede aktinisk keratose ved hans øjenbryn, så han blev sendt til lægen. Det var heldigvis mig, der så syner, så det var ikke en solskade. Lægen var alligevel på min side og sagde til ham, at det da også var på høje tid at smøre sig ind. Han løber til og fra arbejde, og selvom han ikke gjorde, kræver selv et kontorjob selvfølgelig solcreme!

Tekst markeret med * indeholder reklamelinks

Tekst markeret med $ er reklame for eget produkt

Kurateret udvalg

Efter nøje undersøgelser af både eksisterende cremer og nyheder på markedet, kuraterede jeg et helt udvalg til ham. Weekenden efter var ældsten hjemme på besøg, hvor båtnakken gav ungen de solcremer, jeg havde valgt ud specifikt til ham. Selvfølgelig var der en pakke med SPF separat til barnet, fordi han har brug for noget andet jo… Nå, men så blev jeg ærlig talt lidt knotten. Så jeg sagde til ham, at han måtte bruge vores Sololie SPF 30 $, velvidende, at han jo hader fedteri.
Og nu er vi langt om længe nået frem til pointen… Forleden sagde manden nemlig, at den olie er det bedste, han nogensinde har brugt. Han måtte gentage og uddybe det udsagn et par gange før, jeg opfattede det. Det ér bestemt en dejlig sololie, men jeg havde ALDRIG troet, at han skulle sige det. Han har endda anbefalet den til flere kolleger.

Pudderdåsernes Sololie SPF 30 $

Hvad er det så, der er så særligt ved vores Sololie SPF 30 $? Ifølge ham den langhårede er det konsistensen. Det er som bekendt en olie, men ”det er ikke sådan en klam fedtet olie”. Manden fortæller mig simpelthen, at han foretrækker Sololie SPF 30 $ fremfor creme… også i ansigtet. For nu at være ærlig er det ikke noget, jeg har haft lyst til at eksperimentere med. Faktisk har jeg nok været lidt tvivlende over det, når vores læsere har spurgt, om den kan bruges i ansigtet. Efter at have set ham den langhårede smøre Sololie SPF 30 her, der og alle vegne, måtte jeg selvfølgelig prøve. Det betyder, at jeg nu til min store overraskelse kan sige, at den faktisk virker fremragende… også i ansigtet. Sololie SPF 30 er netop en meget let olie, som nemt bliver absorberet af huden.

Du finder Sololie SPF 30 $ i Magasin*, Salling, Matas*, i dåseshoppen* og flere andre steder, hvor du kan købe Pudderdåserne

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *