Fredagsfavorit: Kleenex Balsam Papirlommetørklæder

Fredagsfavorit: Kleenex Balsam Papirlommetørklæder
10.11.23
Fredagsfavorit: Kleenex Balsam Papirlommetørklæder

I løbet af et par timer i går eftermiddags blev jeg pludselig meget forkølet. Det er jo lidt træls, når den kommende uge ikke byder på et eneste roligt øjeblik. I forrige uge var jeg ude og købe ind og kom i tanke om, at jeg manglede papirlommetørklæder. Fordi jeg allerede havde aftalt med ham den langhårede, at han skulle bære varerne op, købte jeg stort ind. Den beslutning var jeg lykkelig for, da næsen begyndte at løbe. Sidst jeg købte lignende papirlommetørklæder i en æske, var de så hårde, at min hud var ødelagt efter få timer. Selvom jeg synes, at det er lidt plat at være SÅ tro mod et mærke. Må jeg bare erkende, at Kleenex Balsam Papirlommetørklæder, er det eneste, der dur til mig eller rettere sagt min hud. Det er uanset, om jeg køber dem i æsken eller som lommetørklæder.

Kleenex Balsam Papirlommetørklæder

Som du kan læse ovenfor, køber jeg med jævne mellemrum noget andet. Det fjollede er bare, at jeg forventer samme kvalitet. Det får jeg naturligvis ikke. Ved nærmere eftertanke blev min forrige beholdning af papirlommetørklæder købt ind, fordi alle varianter af Kleenex var udsolgt. Det er faktisk nok årsagen, når jeg en sjælden gang bruger noget andet. Kleenex er noget dyrere, men de er altså også så meget blødere og rarere at bruge, selv papirkvaliteten er bedre. De suger bedre, og går ikke så nemt i stykker under ivrig næsepudsning. Hvis ikke du tror, at jeg selv kan se komikken i at skamrose papirlommetørklæder, så tager du helt fejl. Her sidder jeg i al min elendighed og fniser over situationens absurditet. Om lidt skal jeg ud med min veninde, og i lommen er der allerede to pakker Kleenex Balsam Papirlommetørklæder. Og selvfølgelig en håndsprit…

Tekst markeret med * indeholder reklamelinks

Du kan købe Kleenex Balsam Papirlommetørklæder både i æske og i små pakker til lommen. Der er ofte gode tilbud at finde i supermarkederne eller Matas*, og de spiser ingen brød ved at stå. Så jeg har som regel et par æsker i reserve på hylden bag håndklæderne eller sådan noget.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Susanne

Jeg tænker: balsam er det ikke kemi? Op til næsen 🙁

Helene Randløv

Hej Susanne
Jo, præcis ligesom den luft, du indånder, er det kemi 😉 Det er fedtstoffer og morgenfrueekstrakt, ligesom mange andre cremer.

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *