Disse solstråler giver dig pigmentpletter

Solcremer med bredspektret beskyttelse
06.09.23
Solcremer med bredspektret beskyttelse

Solcremer med bredspektret beskyttelseJa, vi har et helt nyt produkt på vej til at give en pænere hudtone. Nogle af jer har måske allerede set på hylden i den lokale Matas eller i Magasin, for den er godt på vej ud på hylderne. Men vi venter altså til i morgen, med at fortælle mere om den. Hvis du er nysgerrig, så er den på Matas’ webshop her.

I mellemtiden vil vil gerne lige benytte os af lejligheden til at fortælle mere om noget vigtigt, du skal vide om solcreme, hvis du har problemer med pigmentpletter.

De lange UVA1 stråler spiller en afgørende rolle, når vi taler om melasma (kilde). Det er altså ikke nok, at du beskytter dig med en helt almindelig solcreme med høj faktor. Du skal ikke tage mit ord for det – du skal tage for eksempel professor dr. med. Peter Bjerrings ord for det:

eller publicerede artikler som denne eller denne.

American Academy of Dermatology skriver i deres vejledning om behandling af melasma:

For patients who have melasma, dermatologists often recommend using a sunscreen that contains:

Zinc oxide
Titanium dioxide
Iron oxide

Årsagen er, at det er den eneste type solcreme på det amerikanske marked, der kan beskytte mod de lange UVA1 stråler og endda mod blåt lys. Men vi har heldigvis her i Europa flere andre muligheder, fordi vi har flere moderne, godkendte solfiltre end de har i USA.

Den dårlige nyhed er, at vi stadig har meget få. Den gode nyhed er, at der bliver stadigt flere.

Gode solcremer til dig med pigmentpletter

Indeholder reklamelinks*

La Roche-Posay

Billedet på Facebook ovenfor stammer fra et oplæg, som professor dr. med. Peter Bjerring hold i anledning af La Roche Posay og resten af L’Oréals nyeste solfilter Mexoryl 400. Det hedder “400” fordi det beskytter helt op til 400 nm, som markerer de allerlængste UVA-stråler. Du kan derfor som altid stole på La Roche Posays solcremer. Min egen favorit er ANTHELIOS UVMUNE ULTRA CREME SPF50+*, som IKKE generer mine sarte øjne. Hvis du bedre kan lide den helt flydende ANTHELIOS UVMUNE ULTRALET CREME SPF50+*, så indeholder den samme beskyttelse i en helt let konsistens.

Avène

Pierre Fabre-koncernen har også deres eget solfilter, der beskytter mod de lange UVA-stråler og endda helt oppe i det blå lys. Det hedder TriASorB, og du finder det efterhånden i mange af Avènes solprodukter. Kig efter den lille “HEV Blue Light” tekst foran på emballagen eller køb Intense Protect SPF50*.

Ducray

Ducray Melascreen er en solcreme specielt til pigmentpletter, og den beskytter ifølge Pierre Fabre op til 450 nm, hvilket vil sige hele spektret af UVA-stråler samt blåt lys. Den indeholder også azelainsyre, som har en positiv effekt på pigmentering. Køb blandt andet hos Matas her.*

Mineralsk solcreme med zink og jernoxid

Mineralske solcremer med både titanium dioxid, zinkoxid og jernoxid (farve) er også et godt valg, som American Academy of Dermatology også påpeger. Zinkoxid beskytter mod de lange UVA-stråler og den tilsatte farve i form af jernoxid giver et beskyttende lang mod synligt lys. Og som brugere af den type solcreme vil vide, så er der ofte tilsat farve (jernoxid) til mineralske solcremer med zinkoxid i, fordi zinkoxid gør cremen lyseblå, og det er bare ikke et godt look (har prøvet – tro mig!). Pudderdåsernes Alt i en Beskyttelse SPF30 er et godt valg.

Paula’s Choice Advanced Sun Protection SPF 50

Paula’s Choice bruger i deres nyeste solcreme det nye solfilter Tinosorb M, der beskytter mod hele UVA-spektret. Læs vores tidligere anmeldelse her og køb den på Paula’s Choice webshop*.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Dette indlæg indeholder et eller flere gratis anmeldereksemplarer

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
12 kommentarer
Lykke

Tak for gode pointer og forklaringer ❤️Hvordan med City Smart fra Elizabeth Arden ?

Helene Randløv

Hej Lykke
De produkter Katja nævner her, har vi styr på, fordi vi har nye versioner af dem. Det er ikke ualmindeligt, at produkterne bliver reformuleret jævnligt, derfor er det de fire ovenfor, der bliver nævnt.

Kh. Helene

Camilla T

Tak for en god blog!

Kender I til de forskellige K-beauty-solcremer, som er blevet enormt populære? Selv bruger jeg ‘Round Lab Birch Juice Moisturizing Sun Cream SPF50+ PA++++’, som jeg er vildt glad for, men ved ikke, om den beskytter lige så meget, som dem I beskriver her?? Det ville være så fedt at få jeres besyv på nogle af de K-beauty solcremer, som er på markedet! 🙂

Helene Randløv

Hej Camilla
Der er alt for meget usikkerhed og for mange sager om forfalskede testresultater til at det er noget vi vil røre ved.

Kh. Helene

anna

Hej
Tak for en virkelig god blog!
Når jeg kigger på produktet fra Garnier, kan jeg ikke se hvilken ingredients der beskytter mod de lange UVA ståler. Kan I hjælpe? Er vidst lidt forvirret.
Mvh Anna

Katja Moikjær

Hej Anna. Det er BIS-ETHYLHEXYLOXYPHENOL METHOXYPHENYLTRIAZINE. Men jeg har faktisk skrevet noget forkert, så jeg bliver også forvirret her. Det er et andet filter en det der er i La Roche Posay. Men stadig et effektivt filter.

Nadja

Hvad med apotekets ansigtssolcreme, kender I til den?
Er med alderen begyndt at lide meget af pigmentforandringer, så skal vidst lige have kigget min solcreme igennem

Tak for en god blog!

Helene Randløv

Hej Nadja
Hvis den er ændret, har de gået meget stille med dørene, vælg hellere en af de andre.

Kh. Helene

Ida

Hej Pudderdåserne

Tak for jeres altid grundige og oplysende gennemgang af altid relevante emner! Hvordan er det nu med Vichy? Jeg mindes, at I engang har skrevet, at de bruger samme filtre som én af de ovennævnte producenter, og jeg har pt. kastet min kærlighed på deres UV Age Daily, som jeg håber har ligeså god beskyttelse mod de lange stråler, som dem, I nævner her i indlægget. Tak!

Helene Randløv

Hej Ida
Ikke endnu, men det kommer helt sikkert.

Kh. Helene

Camilla B

Hej Pudderdåserne

Jeg skal være bedre til at bruge solcreme alle dage. Men erstatter solcreme så den normale dagcreme fra morgenen efter rens? Eller skal den ovenpå den normale creme?

Mvh Camilla.

Helene Randløv

Hej Camilla
Det afhænger af din hud og af den SPF, du bruger… Så det er ikke til at svare entydigt på. Er din hud tør, er det nok meget rart med en creme under. Er din hud fedtet er det sikkert ikke. Personligt bruger jeg sjældent creme under, til gengæld bruger jeg gerne et par sera… oftest masser af fugt og antioxidanter.

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *