Hvilke syrer eksfolierer og hvilke syrer gør ikke? Tjek dine produkter og undgå overeksfoliering

06.10.21

Kemisk peeling skal omgås med forsigtighed og omtanke. Risikoen ved at kombinere forskellige peelende syreprodukter er overeksfoliering, irritation og en ødelagt hudbarriere.

Derfor har vi også altid prædiket kun at bruge ET peelende produkt ad gangen som for eksempel enten AHA Peeling eller T-Zone Peeling. Aldrig kombinere – du får ikke noget godt ud af et overforbrug af syre andet end en øget risiko for bivirkninger.

Problemet er, at det er langt fra gennemskueligt, hvilke produkter der indeholder syre, med mindre man kan tyde en ingrediensliste. Når vi modtager desperate beskeder på Facebook og Instagram fra læsere med ødelagt hud, viser det sig ofte, at de har brugt adskillige syreholdige produkter på samme tid. Det er IKKE godt for huden.

På den anden side er det også helt umuligt, når gode ingredienser som hyaluronsyre eller azelainsyre intet har med eksfolierende syre at gøre og derfor med sindsro kan bruges sammen med et peelingprodukt. Hvordan skal man så kunne vide det? Vi prøver her at hjælpe med en guide.

Eksfolierende syre

Så her er en guide. Først en liste med kemisk peelende syrer. Disse virker alle eksfolierende på huden, og vi anbefaler alle at vælge et produkt med sådan en syre i til deres hudplejerutine, men kun et! Vi har skrevet navnene på engelsk, som er de navne, der står på ingredienslisten på dine produkter. Du bør ikke have flere produkter i din hudplejerutiner med disse syrer i.

    • Salicylic acid
    • Glycolic acid
    • Lactic acid
    • Gluconolactone
    • Gluconic acid
    • Lactobionic acid
    • Tartaric acid
    • Capryloyl salicylic acid
    • Malic acid
    • Mandelic acid

Læs her hvilken type syrepeeling, der passer til din hud.

Andre ingredienser end syre, der også virker eksfolierende

Der er andre ingredienser end syre, der kan virke eksfolierende på huden. Du skal derfor også holde øje med ikke at bruge en masse af dem samtidig med dine syreprodukter.

  • Betaine salicylate
  • Bromelaine
  • Ananas sativus fruit extract
  • Papain
  • Papaya Extract
  • Pawpaw Extract
  • Pineapple Extract
  • Urea (I små koncentrationer binder urea fugt, i meget høje koncentrationer kan den virke eksfolierende)

Ikke-eksfolierende syre:

Og så kommer vi alle de helt uskyldige ingredienser, der ganske vist hedder noget med -“acid” men ikke eksfolierer alligevel. Disse ingredienser hedder muligvis nok noget der lyder som “syre”, men de virker ikke som peelende syrer i hudpleje. De spiller alle mulige andre roller lige fra at være fedtstoffer til konserveringsmidler.

Du kan derfor frit kombinere dem med ingredienserne ovenfor. Det drejer sig blandt andet om hyaluronsyre og azelainsyre, som du godt kan kombinere med en syrepeeling. Listen her er lang og bestemt ikke udtømmende.

  • 10-Hydroxydecanoic Acid
  • Ascorbic acid
  • Azelaic acid
  • Alpha lipoic acid
  • Amino acid
  • Aspartic acid
  • Benzoic acid
  • Caffeic acid
  • Carboxylic acid
  • Carnosic acid
  • Citric acid
  • Dehydroacetic acid
  • Ferulic acid
  • Folic acid
  • Gamma linoleic acid
  • Glutamic acid
  • Glycyrrhetic acid
  • Hyaluronic acid
  • Hydroxystearic acid
  • Isostearic acid
  • Lauric acid
  • Linoleic acid
  • Nicotinic acid
  • Oleanolic acid
  • Oleic acid
  • Palmitic acid
  • Palm kernel acid
  • Panthothenic acid
  • Phosphoric acid
  • Phytic acid
  • Polyglucuronic acid
  • Polyhydroxystearic acid
  • Sorbic acid
  • Stearic acid
  • Tranexamic acid
Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
8 kommentarer
Ida

Ofte kan disse eksfolierende syrer jo også bruges i super lavekoncentrationer med andre formål end at eksfoliere.

Helene Randløv Hansson

Kære Ida
Ja, og mange produkter har simpelthen alt for høj pH-værdi til, at syrerne reelt har effekt. Alligevel skal man være opmæksom.

Kh. Helene

Didde

Hej Helene

Jeg har lige læst dette post og så postet om kemisk peeling til daglig brug.
Jeg blev lidt forvirret, for hvor kommet polyhydroxy acid (PHA) ind i billedet her?

Jeg spørger da jeg bruger Ole Henriksen C-vitamin serie bl.a. serum hvor der er 5% PHA i.

Jeg er plaget af hudorme på næse og i panden og tænkte at jeg ville tilføre jeres T-zone peeling

Helene Randløv Hansson

Hej Didde
Vi anbefaler ikke, at man kombinerer syreprodukter. PHA finder du under navne som copper gluconate, gluconic acid, gluconolactone, lactobionic acid og zinc gluconate. De mest almindelige i dine produkter er de tre midterste. Så med andre ord, anbefaler vi altså ikke, at du bruger T-Zone Peeling, når du bruger andre syreprodukter… heller ikke PHA.

Kh. Helene

Didde Chytræus Jacobsen

Ihhh tak for svaret!
Hilsen Didde 🌸

Helene Randløv Hansson

Velbekomme <3

Tilde Signe Jensen

Jeg bruger jeres t-zone peeling og har netop også fået en Azelainsyre ind ad døren. Jeg kan læse mig til at jeg godt må bruge dem begge. Hvilken en skal jeg bruge på huden først? Eller er det ligegyldigt? 🙂

Helene Randløv Hansson

Hej Tilde
Eksfolierende syre skal nederst altså først i rækkefølgen.

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *