Olfaktorisk onsdag: Pas på placeringen af duft i solen

Olfaktorisk onsdag: Kayali Yum Pistachio Gelato | 33
14.06.23
Olfaktorisk onsdag: Kayali Yum Pistachio Gelato | 33

Solen skinner og sommeren har for alvor ramt landet. Olfaktorisk onsdag: Pas på placeringen af duft i solen, er inspireret af en af mine egne uheldige oplevelser. Selvom du altid skal være påpasselig med placeringen af din duft, så skal du være ekstra opmærksom i solen. Det fik jeg virkelig selv at føle for bare et par år siden. Det var trods utallige solskoldninger i min barndom, første gang nogensinde jeg fik soleksem. Det har altid været lidt svært for mig at forstå, hvad det helt nøjagtigt er. Det fik jeg så sandelig at føle! Det var hele min hals og dekolletage, der var dækket fra øret og ned over skulderen og videre til bh-kanten. Soleksem er virkelig ikke noget at spøge med, det er langt fra lidt nubret hud og en smule kløe. Eller det var i hvert fald min oplevelse af det.

Pas på placeringen af duft i solen

Tippet i går skulle have handlet om noget helt andet, der så havde hængt sammen med emnet i dag. Nå, men planer er vel til for at blive ændret…
Der er en klar overvægt af unge kvinder, der får soleksem. Det tror jeg skyldes flere ting. En af dem er selvfølgelig utilstrækkelig SPF, og inden du hidser dig op, så læs lige videre. Det kan desværre sagtens være, at du bruger masser af SPF, uden at være ordentligt beskyttet. Beskytter din SPF tilstrækkeligt mod de UVA-stråler, der giver dig soleksem? Du kan læse mere om UVA-beskyttelse i indlægget: Det der med solbeskyttelse… er svært. En anden årsag, tror jeg desværre, skyldes en uhensigtsmæssig omgang med solsensibiliserende produkter. Et af de produkter er duft.

Nemt at få, svært at slippe af med igen

Som nævnt erfarede jeg selv, hvad soleksem er for nogle år siden. Det er noget jeg vil advare mod, for det er VIRKELIG svært at slippe af med, før sæsonen slutter. Det er potentielt rigtig mange uger, du skal døje med noget, der er så ubehageligt. Når du først har fået soleksem i løbet af sæsonen, kan du lige så godt vænne dig til det. I hvert fald er det relativt sjældent, at det varer kortere tid.
Hvis du er MEGET standhaftig:

  • Fuldstændig undgår solen
  • Beskytter dig med drøngod UVA-beskyttelse
  • Undgår fototoksiske ingredienser

Kan du måske slippe med et par uger… Det lykkedes mig at få det reduceret væsentligt, men helt kvit blev jeg det ikke før august. Det er derfor MEGET lettere at undgå det end at blive af med det igen.

Hvis du er nysgerrig, kan du læse om Yum både i Månedens favoritter: April 2023 og selve anmeldelsen i Olfaktorisk onsdag: Kayali Yum Pistachio Gelato | 33.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *