Torsdags top ti: Gaver til fars dag 2023

Torsdags top ti: Gaver til fars dag 2023
18.05.23
Torsdags top ti: Gaver til fars dag 2023

Du ved bedst om fædrene i dit liv mest er til et besøg i det lokale plantecenter. En dag som ork eller cowboy i en virtuel verden eller om en billet til et forhindringsløb er sagen. Måske er restaurantbesøg eller hjemmelavede lækkerier i højere kurs? Min egen far var svær at give gaver, i hvert fald nogen han faktisk blev glad for. De sidste år gik jeg efter de sikre succeser. For ham var det virkelig stærk ost, snaps og gode slagtervarer. Herunder har jeg samlet mine bedste idéer. Der er ligesom gaverne til mor, nogle ganske gratis eller i hvert fald ikke ret dyre ting. Generelt er det dog blevet nogle ret kostbare forslag. Der er dog også flere muligheder for at skrue op og ned for prisen. Er din far for eksempel til Old Spice, er det unægtelig en mere overskuelig gave end en niche duft.

Tekst markeret med * indeholder reklamelinks

Produkter markeret med ¤ er modtaget som anmeldereksemplar

1. Rituals…

Der er nærmest ikke det Rituals… ikke kan levere på gaveæskefronten. Det er jeg vild med! Rituals… har i mange år været en af mine yndlingsdestinationer for gaveindkøb til værter og værtinder. Især til de typer, der bare har alt. Hos Rituals får du virkelig smuk indpakning, dejlige dufte og skønne produkter, og priserne, synes jeg, er rimelige.
I de sidste par år har mange af Rituals… serier fået en opfriskning. En af dem er herreserien, og den er da oplagt til en far. Der er masser af muligheder for selv at sammensætte en gave, ellers er de færdige gaveæsker virkelig fine.

2. Solbriller

For at finde et fedt stel bad jeg vores søde optiker Anne fra Brilleværk om hjælp. Hun har et virkelig fedt herremærke, der hedder Talla. Her er det modellen Bogart, som jeg i hvert fald er vild med! De fleste af mine egne briller har glas med farveskift, fordi jeg ikke gider at skifte briller konstant. Faderen til mine knægte er ved at nå alderen, hvor man helt naturligt får for korte arme. Et farveskiftende glas i en læsebrille er nok lidt overdrevet, men et par fede solbriller kunne han altså godt bruge. Og han kunne ikke drømme om at spendere penge på dem selv.

3. BaByliss MEN Super X-Metal Hair Clipper

Hvordan den trimmer, jeg købte til drengenes far for treogtyve år siden, holder endnu… Er en kæmpe gåde. Den er dog begyndt at være lidt træt, og derfor er det en oplagt gave til ham. Generelt er det bare rigtig rart med ordentligt udstyr til skæg og hår… uanset hvor det sidder. Denne her faldt jeg for, fordi den ser robust ud. Det er vigtigt at passe den slags apparater grundigt, de skal både renses og smøres jævnligt. Det er i hvert fald sådan, den gamle trimmer har overlevet i alle de år trods flittigt brug.

4. Whiskysten

Da jeg lærte ham den langhårede at kende, gik jeg temmelig meget op i whisky. Et levn fra dengang er mine whiskysten. Du kender udtrykket ”on the rocks”, der faktisk stammer fra afkølede sten. Mine sten er jo over femogtyve år gamle, men de fungerer naturligvis på samme måde. Når man nyder alkohol rent, er det rart, at det kan blive afkølet uden at blive fortyndet. Eller det er selvfølgelig en smagssag… men det har han altså taget til sig. Nu drikker jeg nærmest aldrig, men de har stadig deres faste plads i fryseren. Og de sjældne gange han drikker noget, er de altså rare at have.

5. Dovo negleklipper*

Fædrene i mit liv har altid haft sådan nogle vilde negle. De kan jo være nærmest umulige at klippe, og derfor skal der godt værktøj til! En skarp negleklipper gør livet så meget lettere, og så er denne her oven i købet pæn.
Er det sådan nogle havenisser, du kender, kan man også få manicuresæt* med neglerenser og så videre. Det kunne også være en god salve eller creme til den hårde hud. Eller hvis det er sådan en moderne far, du har i dit eller dine børns liv… Kunne en flot neglelak måske være sagen?

6. Brætspil

Da jeg lærte ham den langhårede at kende, var han passioneret rollespiller. Det er jeg ikke… I begyndelsen af nullerne lokkede han mig dog til at spille WOW, der er et stort MMORPG.
Til hans fødselsdag for et par måneder siden gav jeg ham Everdell. En såkaldt udvidelse til det ville han sætte pris på. Samtidig med at det ville betyde masser af hyggelige stunder som familie. Udover grundspillet i Everdell kan jeg anbefale Catan og Ticket to Ride, her i nogle andre versioner.
Skal det være mere overskueligt økonomisk, er en planlagt spilleaften eller -dag meget værdsat hjemme hos os.

7. IdHAIR Black Xclusive Beard Oil*

IdHAIR har en hel linje af velduftende produkter til mænd, som jeg altid har holdt meget af. Produkterne har jeg dog ikke testet selv. Ældsten har hjulpet med den del, og han har været ganske tilfreds med de ting, han har prøvet gennem tiden.
Denne skægolie kan i bedste mandestil selvfølgelig også bruges til huden. Ham den langhårede bruger ikke olie til skægget, men det ser pænt ud, når han har prøvet. Det klæder særligt et længere skæg at være velplejet. Hvis det skal være mere overkommeligt prismæssigt, er IdHairs nærmest ikoniske hårvoks en oplagt mulighed.

8. OnePlus Nord Buds 2

Det startede med, at jeg læste om de nye OnePlus Nord Buds 2. Det lød meget lovende, men også næsten alt for godt til at være sandt. Da de endelig kom, bestilte jeg dem med det samme. Og jeg kan bare sige, at de levet op til alt, hvad de lover. Der er ekstremt god lyd i, den er både ren, og der er en fin bas. Der er ikke irriterende støj, og så holder de strøm i ufatteligt lang tid. Alle ovennævnte anprisninger har man hørt mindst hundrede gange før. Det er bare ikke nemt at finde sådan nogle buds under 500 kroner, men det er OnePlus Nord Buds 2 altså!

9. Scandinavian Biolabs¤

Er far blevet lidt tynd i toppen, så er der faktisk hjælp at hente. Scandinavian Biolabs virker! Afhængigt af hvor gammel faderen, du tænker på, er, kan hårtab påvirke selvtilliden markant. Det ved jeg da selv… det er bare ikke ret sjovt at tabe håret, når man ikke er klar til det. Desværre lider flere mænd i stilhed, og falder i alle mulige fælder. Et sæt eller måske et abonnement til Scandinavian Biolabs kan måske give ham fornyet håb. Og ellers kan man faktisk få pengene tilbage. Gå ind og se billederne, det er resultater, der er til at tage og føle på.

10. Duft

Ideen med at indsamle eller bestille duftprøver, gælder selvfølgelig også for far! Min egen far gik nok så lidt op i dufte, som man kan, og ham den langhårede er vist mest ligeglad for at drille mig…
Matiere Premiere Falcon Leather indeholder en del af mine favoritnoter, og mesteren Aurelien Guichard har naturligvis komponeret et mesterværk. Den åbner med safran og labdanum, og så tager en skøn røget duft af birketjære over. I bunden er der noget røgelse i form af styrax og en lidt kantet oud. Den afslutter med en sødme, der holder SÅ længe på huden!
Thomas de Monaco Raw Gold er for en kort bemærkning tilbage på hylderne, den er FANTASTISK!

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *